Find rejsen til Salvador her
Fakta
Lokalt navn
Salvador da Bahia
Indbyggere
2.200.000
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 08.00 i Salvador.
Bedste rejsetid
Salvadors pulserende liv kan opleves året rundt. Vejret skifter ikke meget. Vil man se byen, når den virkelig fester, er tiden fra slutningen af december og 2-3 måneder frem tidspunktet at være der på. I denne periode er der et væld af festivaler, med karneval som den største og vildeste.
Litteratur
Kultur og underholdning
Karnevalet i Salvador er anderledes end i Rio. Det er mere uorganiseret og absolut mere folkeligt. Alle kan danse gennem gaderne, mens landets største bands spiller deres dunkende musik fra ladet af store lastbiler med indbyggede kæmpehøjtalere.
Salvador er desuden et oplagt sted at se den brasilianske kampdans capoeira. Forskellige grupper giver ofte opvisning i bydelen Pelourinho.
En seance i et af Candomblé-kultens mystiske templer er også en ting, man skal se i Salvador.
Salvador er desuden et oplagt sted at se den brasilianske kampdans capoeira. Forskellige grupper giver ofte opvisning i bydelen Pelourinho.
En seance i et af Candomblé-kultens mystiske templer er også en ting, man skal se i Salvador.
Overnatning / hotel
Det kan være hektisk og larmende at bo i den gamle bydel Pelourinho. Ude ved stranden er der masser af gode overnatningsmuligheder. Blandt andet i området omkring Porto da Barra. Det er hverken besværligt eller dyrt at tage en taxi eller bus fra stranden og ind til centrum.
Bestil hotel i Salvador her
Bestil hotel i Salvador her
Lokal transport
Taxi
Taxikørsel er ikke nær så dyrt i Salvador som i andre større byer. Taxierne kører med taxameter.
Alternativ transport
Busserne i Salvador er billige, men ikke altid hurtige. De fleste busser, der kører fra strandene, ender før eller siden tæt ved Pelourinho. Det modsatte er ikke tilfældet.
Specielle forhold
Ved strandene og Pelourinho kan du føle dig temmelig sikker. I resten af byen skal man tage de samme forbehold som i andre større byer. Vær opmærksom, men vær ikke paranoid. Undgå at tage billeder af folk der har en religiøs funktion, med mindre du er sikker på, at du har fået lov. Nogle folk klæder sig ud i flotte traditionelle klædedragter for turisternes skyld. De forventer lidt penge, hvis du fotograferer dem. En real er på sin plads.

Hovedstaden i delstaten Bahia rummer mystiske afroreligioner, en spændende historie og et utal af festlige begivenheder, der er organiseret eller spontant fejres med afrikansk inspireret dans og musik i byens gader. Desuden har byen nogle pulserende strande, der tiltrækker folk fra alle sociale lag til fodbold, solbadning og, som altid i Salvador, musik. Byen skal ikke opleves gennem museer og monumenter, men føles gennem hjertet.