Travelmarket Danmark
Log ind

Rejseguide til Kirkenes

Rejseguide til Kirkenes Kirkenes ved Varangerfjorden højt mod nord blev under anden verdenskrig bombet sønder og sammen af tyskerne. Dengang var byen ikke ret stor, men under sin genopbygning er den vokset betydeligt, og i dag er den en vigtig havne- og handelsby. Befolkningen i Kirkenes består af mange samer, og i dag bor der mange finner i byen, der ligger lige op af både den russiske og finske grænse.
 

Fakta

Lokalt navn
Kirkenes
Indbyggere
5000
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Kirkenes

Bedste rejsetid

Kirkenes er bedst at besøge sommer eller forår med mindre man kan lide at gå i hi. Om vinteren ser man aldrig solen i Finnmarken. Nordlyset, som blafrer over himmelen på klare dage, er selvfølgelig en særlig oplevelse, men endnu mere særlig er somrene, hvor solen aldrig helt går ned over Kirkenes.

Litteratur

Kultur og underholdning

Kirkenes er ikke den store festby, men til gengæld er den interessant, hvis man er naturelsker. Nordkapp, midnatssolen og det uendelige ishav er fantastiske rejsemål, der kan nås og opleves fra Kirkenes. Man kan også krydse grænsen til Rusland eller Finland eller tage til Øvre Pasvik Nasjonalpark, hvor man kan møde sjældne fuglearter, bjørne og ulve.

Overnatning / hotel

Kirkenes er en lille by, så det myldrer selvfølgelig ikke med Hoteller. Der er dog flere gode af slagsen i forskellige prisklasser. Desuden har Kirkenes et godt vandrehjem. Hvis man er til mere barske oplevelser kan man vandre ud på vidden, det store tundralignende område, og overnatte.
Bestil hotel i Kirkenes her

Lokal transport

Taxi
Der findes taxier i Kirkenes, men ikke mange. Man kan ikke regne med at kunne praje en på gaden, men må selv ringe efter en.
Alternativ transport
Der er en indenrigs lufthavn i Kirkenes. Desuden kører der busser til og fra byen. Et oplagt transportmiddel på den rette årstid er desuden en snescooter.

Specielle forhold

Man kan tage en tur til Rusland eller Finland fra Kirkenes. For at komme til Rusland skal man dog have visum.
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd