Find rejsen til Belo Horizonte her
Fakta
Lokalt navn
Belo Horizonte
Indbyggere
2.200.000
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 08.00 i Belo Horizonte.
Bedste rejsetid
Det bedste tidspunkt at besøge Belo Horizonte er fra marts til august. Fra oktober til februar regner det en hel del, og det er ofte tåget. Juli, august og september er de køligste måneder.
Litteratur
Kultur og underholdning
Palácio das Artes (kunstpaladset) afholder jævnligt koncerter, danseoptrædender og anden underholdning, og for et beskedent beløb kan alle komme indenfor. Nattelivet, der tit byder på livemusik, har sit hovedkvarter i området omkring Praca da Savassi.
Overnatning / hotel
Der er en del Hoteller i byen. De fleste henvender sig til forretningsrejsende og giver prisnedslag i weekenden. Især i området omkring busstationen kan du finde mange udmærkede Hoteller.
Bestil hotel i Belo Horizonte her
Bestil hotel i Belo Horizonte her
Lokal transport
Taxi
Taxierne i Belo Horizonte har rimelige priser og er nemme at praje på gaden.
Alternativ transport
Der går busser overalt i centrum og til de omkringliggende forstæder.
Specielle forhold
Selvom Belo Horizonte er hovedstad i en stat, der er kendt for arkitektoniske perler, sin kolonikunst og historiske byer, er den temmelig moderne. Det er ikke her, man finder levnene fra guldalderen, hvor hele området blomstrede. Alligevel er byen, der er i rivende vækst, meget levende og venlig mod sine gæster.

Hovedstaden Belo Horizonte i delstaten Minas Gerais er Brasiliens tredjestørste by. Den emmer af effektivitet og fremskridt og er en af de rigere byer i Brasilien. Belo Horizonte er livlig, men har ikke de samme historiske rødder som andre af de omkringliggende byer. Alligevel er der nok at tage sig til, inden man fortsætter ud i de omkringliggende egne for at udforske den stat, der fandt grundpillen til sin rigdom i den sindssyge guldfeber, der brød ud sidst i 1600-tallet.