Det bedste tidspunkt at besøge området på er forår og efterår. Sommeren er meget varm, og der kan være hårde storme med efterfølgende flodbølger. Vinteren er meget kold og med meget sne.
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 03.00 i Nevada og Arizona.
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 04.00 i Utah og New Mexico.
Der er adskillige festivaler året rundt i området. Der er blandt andet Living Traditions Festival og Scandinavian Festival i maj måned i Nevada, hvor der i juni måned er Utah Arts Festival, Paiute Pow Wow, Mormon Miracle Pageant og Butch Cassidy Outlaw Trail Festival and Trail Ride. I Arizona er der i september Navajo Nation Fair, mens der i New Mexico er American Indian Week og Gathering of Nations Pow Wow i april og St. Philip's Feast Day i maj.
Der er store bjerg- og ørkenområder i regionen, hvor det kan være svært at finde overnatningsmuligheder, men i byerne er det ikke et problem. Der er hoteller i alle prisklasser, moteller, gæstehuse og vandrehjem i stort tal. Det er generelt ikke et problem at få et værelse, men i Las Vegas kan det være en god ide at booke i forvejen.
Bestil hotel i Sydvestlige USA her
Der kører mange taxier i alle byerne, de kan nemt hyres på gaden, og de kører alle med taxameter.
Der kører busser og tog mellem de fleste byer, men på grund af bjergene og ørkenområderne kan det være en fordel at flyve mellem de større byer i området.