Seværdigheder Svealand

Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 904,- Fra 698,- Fra 1.837,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Svealand

Anders Zorns hjem og museum (Mora)
Zornmuseet er noget helt særligt ligesom Zorngården. For her kan man virkelig få et indtryk af denne spændende og yderst farverige person, som Zorn var. Et særpræg som også kommer til udtryk i hans billeder, og som her spejles i hans hjem.
Rödding Fiskeriet (Mora)
I Siljan søen fiskes også Rödding, som er den mest velsmagende ferskvandsfisk overhovedet. Her kan man se fiskeriområdet og et museum, som er placeret på en lille ø ved den smukke sø.
Vasaloppsmuseet (Mora)
Vasaløbs museet er sjovt at se. Ligesom målet hvor de trætte skiløbere kommer igennem er det. Det er centralt placeret i byens centrum. Lige herved ligger også Mora Kirke, som er et godt eksempel på svensk træskærer arbejde og er fra det 13. århundrede.
Museerne (Stockholm)
Der er et væld af seværdigheder i Stockholm. Der er blandt andet National Museet, August Strindberg Museet, Museet for Moderne Kunst og Det Kongelige Palads. Stockholm har tradition for gode museer, så det er blot om at komme i gang.
Stockholms gamle bydel (Stockholm)
Dette er Stockholms ældste bydel. Her oplever man pludselig at træde 300 år tilbage (de ældste bygninger er fra 13-hundrede tallet) og se på gader, huse og butikker, man kun før har læst om i historiebøger. Et andet "must" er Djurgården, som er en større ø beliggende øst for byen, hvor adskillige museer er placeret.
Vasamuseet (Stockholm)
Det store kongeskib, Vasa, som sank på dets jomfrutur i 1628 midt i den stockholmske skærgård, er overordentligt velbevaret og et betagende syn i dets helt særlige arkitektoniske museum. Museet er også placeret på Djurgården.
Byen Uppsala (Svealand)
Denne gamle universitetsby har stor historisk karakter og indeholder mange seværdigheder. I den gamle bydel 4 kilometer fra centrum ligger tre, store vikinge gravvolde. Her siges det, at vikingerne Aun, Egil og Adil ligger begravet. I selve byen står den store domkirke, som i sin nuværende form går tilbage til 1500-tallet. Der har dog været kirkeplads på stedet siden 1164.
Falu kobberminer (Svealand)
I Falun kobberminer, Falu Koppargruva, kan jordens indre bogstavelig talt udforskes. Men de er ikke blot et imponerende syn i sig selv, disse miner var verdens væsentligste kobberminer i 1700-tallet. De første historiske optegnelser går helt tilbage til 1288, hvor biskoppen af Västerås købte aktier i mineselskabet.
Festival i Rättvik og Leksand (Svealand)
Af andre vigtige begivenheder kan nævnes deltagelse i midsommerfestival i Rättvik eller Leksand i Dalarna. Og selvfølgelig er der de god skisportsmuligheder i bjergene op igennem grænsen mod Norge.

Område og byseværdigheder

Område: 
• Götaland
• Norrland
• Svealand
By: 
• Göteborg
• Lund
• Malmö
• Stockholm
• Sundsvall
• Umeå
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK