Det skotske vejr er meget omskifteligt hele året rundt. Det kan være strålende solskin det ene øjeblik, mens det øser ned i det næste. Maj og juni er de bedste måneder at besøge Skotland i, eftersom det i disse måneder ofte er mest solrigt, men husk alligevel varmt tøj og paraply. Som hovedregel kan man sige om østkysten, at vejret normalt er køligt og tørt, mens det på vestkysten er varmt og vådt.
Specielt i bjergområderne kan vejret pludselig slå om og der er derfor vigtigt at medbringe tilstrækkeligt med varmt tøj samt det nødvendige udstyr, hvis man begiver sig ud i den barske natur, der præger disse områder.
Gennemsnitlig temperatur:
Januar 3-5° Celsius (37-41° Fahrenheit)
Juli 13-15° Celsius (55-59° Fahrenheit)
Der er et væld af overnatningsmuligheder tilgængelige i Skotland, så som Bed & Breakfast, gæstehuse, hoteller, hostels, lejligheder, kroer og universitetssovesale. Et stort antal af de skotske B&Bs og gæstehuse modtager med glæde folk på vandreture og er ofte i stand til at være behjælpelige med fornødenheder og information for at imødekomme netop disse gæster.
Det skotske turistnævn bruger nu stjerner i stedet for kroner til at klassificere de forskellige hoteller. Systemet er opdelt som følger:
***** Topklasse
**** Fremragende
*** Meget godt
** Godt
* Rimeligt
Bestil hotel i Skotland med Orkney & Shetlandsøer her
Narkotikarelateret kriminalitet er, som tilfældet er det i de fleste storbyer, også gældende i de skotske byer. Husk altid at holde øje med dine værdigenstande.
Tiggere findes i de fleste skotske storbyer, hvor de kommer hen for at tigge penge. Giv dem kun penge hvis du har lyst og føl dig aldrig presset til at give dem noget.
Myg er en plage i sommermånederne, specielt i højlandet. Fra maj til august er det en god ide at bruge en kraftig myggespray og iføre sig lyse farver. Myggene er specielt slemme om aftenen.
Vær opmærksom på, at visse dele af Skotland er stærkt anti-engelske.