De to regntider i henholdsvis marts, april, maj og oktober, november gør det svært for køretøjer at komme frem i nationalparkerne. Derfor bør man holde sig til månederne umiddelbart før regntiden, så Land Roveren ikke kører fast. Man skal dog huske, at meget af storvildet er vandret til Kenya og andre steder, når tørken er på sit højeste.
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 13.00 i Serengeti.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 14.00 i Serengeti.
Når regntiden har leveret sin sidste dråbe, og tørken sætter ind, kan man i Serengeti National Park opleve et af de mest fantastiske og underholdende skuer. Enorme flokke af gnuer, mere end en million, vandrer i flok mod nye græsgange med sultne rovdyr i kølvandet. Her mister tusindvis af gnuer deres liv, enten fordi de ikke kan følge med flokken, eller fordi de snubler undervejs.
Der er fire safari-lodges, to luksuscampingpladser og adskillige primitive campinglejre i Serengeti.
Bestil hotel i Serengeti National Park her
Mange turister kører den 320 kilometer lange vej fra Arusha til Serengeti i Jeep. En anden mulighed er at flyve direkte til landingspladsen i Serona.
Sidst på året vender gnuerne tilbage til Serengeti for at nyde opblomstringen efter den korte regntid. Umiddelbart efter ankomsten bliver flere tusind hungnuer drægtige på samme tid. Gnuer synkroniserer simpelthen deres biologiske ure, så fødslen også sker inden for de samme ti minutter. På den måde kan hangnuerne mere effektivt beskytte hungnuerne og de nyfødte kalve mod rovdyr.