Vil du gerne kombinere spa- og wellness med et besøg til det ægte Afrika? Så er Marokko det helt rette valg til din næste ferie.
Marokko er et yderst mangfoldigt land, der byder på oplevelser, der kan tilfredsstille enhver rejsende. Langs den smukke kyststrækning mod Atlanterhavet, findes der et hav af hyggelige turistbyer, der har specialiseret sig i spa- og wellnessophold. Med sin spændende gastronomi, den sikre solgaranti samt behagelige temperaturer i havet er Marokko det perfekte land for dig, der vil nyde livet og slappe af på din ferie.
Har du altid drømt om at opleve det ægte Afrika, men samtidig gerne vil slappe af på din ferie? Et spa- og wellnessophold i Marokko kan hjælpe dig med netop dette. Her kan du forkæle dig selv med en afslappende massage på et af de mange lækre resorts, hvor der er uanede muligheder for luksus. Hvis du føler, at du stadigvæk gerne vil opleve lidt af Afrika, er der også rig mulighed for dette.
I byer som Agadir vil du kunne sole og bade på den lange strand, slappe af til en lokal massage på dit lækre hotel og samtidig kunne tage på safariudflugter ud i ørkenen.
Det er i Marokko at den enorme Saharaørken starter, så hvis du på dit spa- og wellnessophold i Marokko også gerne vil på eventyr, kan du tage på safari i ørkenen, ride på kamel eller besøge gamle beduinbyer.
Mangfoldige Marokko er blandt andet også specielt kendt for sine markeder, hvor lokale håndværkere laver alt mellem himmel og jord. Så nu kan du allerede begynde at planlægge, hvor i Marokko du vil starte dit eventyr, gøre et godt kup på markedet eller slappe af på en dejlig ferie i dette spændende land.