Når det danske klima viser sig fra sin koldeste og mest våde side, lokker Thailand med sol og tropisk klima med temperaturer mellem 24 og 38 grader. Det er en af grundene til, at ”Smilets land” er et af danskernes favoritrejsemål i Sydøstasien, som vi besøger igen og igen.
Det er nemlig de færreste, som ikke ville bryde sig om en skøn sol og badeferie i Thailand, hvor man bliver gennemvarm af solens stråler under en klar blå himmel, og hvor mod ikke er en nødvendighed for at springe i det varme vand for at bade.
Det sydlige Thailand er kendt for sine fantastiske hvide sandstrande og svajende palmer. De smukke paradisøer såsom Phuket, Koh Samui, Krabi og Koh Phi Phi indbyder med nogle af de bedste strande i verden og havvandet er altid varmt. Mange steder er det turkisblåt og krystalklart og har mange farverige fisk.
Alt efter temperament kan man besøge byer med mange restauranter, liv i gaderne og et festligt natteliv eller mindre afsides øer med små lokale restauranter og hyggelige strande med palmer. Har man lyst, kan man slappe af på den samme strand hele ferien eller man kan tage på ø-hop og stifte bekendtskab med flere af de andre små paradisøer, hvis man gerne vil opleve lidt mere.
Danskerne nyder i høj grad den populære sol og badeferie, som er en attraktiv ferieform for både unge, singler, par, børnefamilier og ældre. Der er hoteller og resorter, som er velgnede til lige netop dig eller Jer, og generelt er Thailand et rejsemål, hvor alle uanset køn, alder og status føler sig velkommen.
Thailænderne er meget servicemindede og niveauet er højt. De er meget søde, smilende og venlige og overalt byder de en varmt velkommen med en helt speciel gæstfrihed.
En vigtig del af sol og badeferie i Thailand er den naturlige sult, der skal stilles, når man har badet og ligget i solen hele dagen. Den thailandske mad smager fantastisk og er en fryd for øjet. Her går smag og udseende virkelig op i en højere enhed.