Nepal og Himalaya virker som en magnet på eventyrlystne rejsende, og mange ønsker varierende oplevelser, når de besøger det højest beliggende land, også kaldet ”Verdens Tag.” Kunne du også tænke dig at fordybe dig i den nepalesiske kultur og religion, og udforske hvad landet har at byde på, ja så er rundrejser i Nepal noget for dig.
Afhængig af interesse, temperament, rejsens længde og budget er mulighederne uendelige: Bestig Mount Everest, besøg Buddhas fødested Lumbini, se bengalske tigre i Chitwan Nationalpark, slap af i Garden of Dreams eller besøg det gyldne tempel Kwa Bahal. Er du til storbyer, skal Kathmandus helligdomme, markeder, arkitektur, hellige køer og det farverige folkeliv opleves.
Der findes flere rejseselskaber, som arrangerer rundrejser i Nepal. De er specialister inden for området, og deres ekspertise er værd at trække på, specielt når det gælder vandring og trekking, og der er sværhedsgrader og klimaforskelle at være opmærksom på. Du kan vælge mellem færdiglavede eller skræddersyede pakker, eller at mærke friheden, når du selv arrangerer turen med transport og logi.
Man kan næsten blive åndeløs over mødet med den nepalesiske natur. Her finder man ti af de 16 højeste bjerge i verden, og det mest storslåede er naturligvis Mount Everest, som med sine 8.848 meter, er verdens højeste. Det er eventyrligt at gå gennem dale og små landsbyer, krydse floder, se terrasser med rismarker, og gå op gennem snedækkede pas i mange meters højde. I Nepal er der vejnet af små og store stier, og flere er smalle, hvor ikke engang muldyr eller heste kan gå.
Når du planlægger din rundrejse i Nepal, er det godt at have klimaet med i overvejelserne. Luftfugtigheden er relativ høj og klimaet varierer efter bjergenes højdeforhold, lige fra arktisk til tropisk klima. Vejret er mest stabilt fra september til juni, hvor luften er klarest i kontrast til resten af perioden, hvor der er monsunregn og mere ustadigt vejr.
Nepaleserne er en meget varieret befolkning med forskellige etniske nationaliteter, og deres kultur er derfor unik og speciel. De er et af de mest venlige, tålmodige, imødekommende og ydmyge folkefærd, og man bliver mødt med smil. De største religioner i Nepal er hinduisme og buddhisme, hvor langt størstedelen af befolkningen er hinduer.