Rundrejser til Indien

Rundrejser til Indien

Rejsetema
Alle rejsetemaer
Land
Alle lande
Rejsens varighed
Alle varigheder
Søg temarejser

Indien og Himalaya virker som en magnet på eventyrlystne rejsende, og mange ønsker varierende oplevelser, når de besøger det kontrastfyldte Indien. Kunne du også tænke dig at fordybe dig i den indiske kultur og religion, og udforske hvad nogle af de 29 stater har at byde på, ja så er rundrejser i Indien noget for dig.

 

Afhængig af interesse, temperament, rejsens længde og budget er mulighederne uendelige: Slap af på smukke strande, se solopgangen over Ganges, besøg berømte Taj Mahal eller tag på tigersafari. Er du til storbyer, skal Delhi opleves med alt fra kvinder i farvestrålende sarier, mænd med turban, bazarer med velduftende krydderier, cykelrickshaws, fredelige geder og hellige køer, og mennesker så langt øjet rækker

Indien er et kontrastfyldt bombardement for alle sanser – dufte, lugte, farver, lyde og ikke mindst stemninger. Man får det hele serveret på én og samme gang, og side om side kan man opleve gamle gyldne templer og arkitektoniske mesterværker, butikscentre udført i blank stål og glas, strålende paladser og små hyggelige madboder med duften af stærk krydret mad.  

 

Der findes flere rejseselskaber, som arrangerer rundrejser i Indien. De er specialister inden for området, og du kan vælge mellem skræddersyede eller færdiglavede pakker til f.eks. Den Gyldne Triangel, eller at lade ferien være åben og mærke friheden, når du selv arrangerer turen med transport og logi. 

 

Indien har flere slags vejrforhold og klima varierende fra de tropiske kystområder mod syd til det mere tempererede mod nord samt tundraklimaet i de dele, som ligger i Himalaya bjergene. Indien får størstedelen af sin regn fra monsunen, som generelt kommer fra juni til oktober.

 

Naturen i Indien er et kapitel for sig med sletter, ørken, plateauer, øer, floder, bjerge, frodige regnskove, nationalparker og et rigt dyreliv.   

 

Inderne er smilende, og er et religiøst og spirituelt folk. Deres meget gamle og rige kulturarv byder på et væld af oldtidsminder, helligdomme og alverdens religioner, og Indien er en fascinerende blanding af tusind år gamle traditioner og den nye moderne livsstil.

Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.