Angkor-ruinerne
Fra det niende århundrede til det femtende århundrede var Angkor hovedstaden i Khmerernes storrige. Herefter blev den prægtige byen forladt og efterladt til junglen. Med tiden blev Angkor glemt af verden, og junglens træer og planter voksede op og dækkede området til.
Nu er Angkor igen kommet frem, og besøgende bydes velkommen til vel nok den største turistoplevelse i hele Sydøstasien. Et besøg i Angkor er helt målbart med at besøge pyramiderne i Egypten, Petra i Jordan eller Machu Picchu i Peru.
Hvis du besøger Angkor på en ferie i Cambodia, så tag dig god tid til at vandre rundt blandt de mange grandiose templer og bygninger, og lad dig føle tidligere tiders storhed. Tag dig god tid – og selvom du ikke er fan af gamle ruiner, kan du sagtens bruge 2 dage eller mere her.
Blandt de største oplevelser i Angkor er hovedtemplet Angkor Wat, samt Ta Prohm - hvor junglen til dels stadig vokser ind i ruinerne, Bayon med de store ansigter, samt Banteay Srei med sine smukt udskårne relieffer. Rejser til Cambodia er ikke rigtigt komplette uden et besøg ved Angkor.
Hovedstaden Phnom Penh
Cambodias hovedstad har ændret sig meget i løbet af de sidste år, fra at være et sted, som mange helst rejste uden om, og til at blive et sted, som man bare må besøge på sine rejser til Cambodia. Oplev de fantastiske gyldne templer, brede franske boulevarder og de kaotiske markeder, som byen har at byde på.
Som noget nyt og spændende er der sket en opblomstring i Phnom Penhs kulturliv. Kast dig ud i alle de kulturelle muligheder, som byen byder på – blandt andet indenfor musik, kunst og madlavning, som er nogle af de områder, hvor Phnom Penh stormer frem. Byen har nu kurs mod at blive en kulturelt samlingspunkt for Sydøstasien. Læs denne reportage, fra den britiske avis The Guardian.
Killing Fields og Tuol Sleng
Bag dagens flotte og skønne Cambodia ligger en meget dyster fortid. Fra 1975 til 1979 regerede De Røde Khmerer i Cambodia under diktatoren Pol Pot.
Årene under Pol Pot var år i et rædselsregime. Pol Pot ønskede, at Cambodia skulle være en bondestat, hvor alle mennesker arbejde i markerne.
Tusindvis af mennesker døde under slavearbejdet i markerne, og alle, der gjorde oprør, blev dræbt.
For at forstå Cambodias nyere historie kan det være en god idé at besøge Killing Fields og folkemordsmuseet, Tuol Sleng. Killing Fields er stedet, hvor mange af ofrene for regimet blev slået ihjel og nu ligger begravet, og på museet Tuol Sleng fortælles historien om folkemordet.
Det er en hård oplevelse at besøge disse steder, da de fortæller om, hvor grusomme mennesker kan være, og at det er sket for forholdsvis får år siden, gør det hele endnu mere skræmmende.
Strandene ved Siam-bugten
I mange år nød tusindvis af turister livet på de thailandske strande lige nord for Cambodia. Det gør de stadigvæk, men de cambodianske strande er ligeså dejlige, som de thailandske. Sandet er det samme lækre hvide strandsand, og badevandet er ligeså klart, så det er let at få øje på de farverige fisk, der lever lige under vandet ud for kysten. Kort sagt, så er Cambodia ligeså meget et fantastiskstrandparadis, som Thailand er det.
En ferie i Cambodia kan med fordel afsluttes med afslapning på en af de mange dejlige strande, der både findes på fastlandet, men også på nogle af de skønne tropeøer, der ligger langs kysten.
Venligheden gør også comeback
Med Cambodias nylige voldsomme historie kan det ikke undgås, at der er ar i sjælen på mange af landets indbyggere. Men det føles, som om de ikke vil lade sig knække.
Cambodianerne er gæstfrie, venlige og klare til at byde gæster til deres land velkommen. Det er beundringsværdigt og endnu en god grund til at rejse til dejlige Cambodia.