Verdensklasses afslapning på Den Albanske Riviera
Der er kun få danskere, der rejser til Albanien og landet er i danskernes øjne ofte en lidt overset feriedestination, hvilket er en skam, da Albanien har et herligt og mildt klima og et hav af seværdigheder, som stadigvæk kan nydes til små penge. Befinder du dig langs Den Albanske Riviera, er du aldrig langt væk fra alle disse herligheder.
Den lange kyststrækning mellem landets grænser i nord og syd er hvor de hyggelige kystbyer findes. Her møder det krystalklare vand en bred skare af forskellige smukke strande, og man kan finde forskellige charmerende feriebyer, der byder på en interessant historie, en farverig kultur og et spændende byliv med massevis af lækre og billige restauranter samt barer.
Besøg historiske underværker
Der findes mange ting, der er værd at opleve på rejser til Albanien, og landet har meget mere at byde på end sin kystlinje og sit skønne klima. Der findes nemlig en lang række interessante slotte og byer, hvoraf flere af dem er på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan man for eksempel besøge hovedstaden Tirana eller den osmanske by Berat.
Få naturoplevelser ud over det sædvanlige
Albanien har en bred række af nationalparker, hvor Lura er en af de mest populære. Landet prydes også af de Albanske Alper, som inviterer til god vandring og en fantastisk natur med smukke udsigter. Foruden naturen inde i landet, så er kystlinjen i sig selv utrolig smuk, og der findes langs kysten også en række idylliske små øer.
Nyd din ferie i Albanien