Rejser til Jordan

Rejser til Jordan

 
Vælg op til 4 afrejselufthavne
Primær afrejselufthavn
Indtast din primære afrejselufthavn i feltet ovenfor, og vi finder de omkringliggende lufthavne.
Gem
Fra
Få priser fra flere afrejselufthavne i ét søgeresultat.
Klik på + for at vælge op til 4 afrejselufthavne.
Til
Afrejse
Hjemrejse
Rejsende
Voksne
   
Børn
   
Barnets alder 1
   
Barnets alder 2
   
Barnets alder 3
   
Barnets alder 4
   
Gem rejsende
Rejser»Jordan
Rejser til Jordan - meget mere end Oldtidbyen PetraJordans helt store turistattraktion er uden tvivl oldtidsbyen Petra, som er et ”must see”, hvis du besøger landet. En rejse til Jordan kan fint kombinere ønsket om en dejlig badeferie ved Det Røde Hav med kultur, natur og storbyliv.
RejsetypeKøbenhavnBillundAalborg
Flybilletter t/rFra 910,--Fra 3.675,-
Priserne er oplyst som pris pr. person
Værd at opleve i JordanDu vil møde en yderst venlig befolkning med stor gæstfrihed, og Jordan er uden tvivl en god introduktion til Mellemøsten.

Amman

Jordans hovedstad Amman er en pulserende storby, hvor du virkelig kan opleve Mellemøsten og dens befolkning helt tæt på - især på de mange hyggelige cafeer og restauranter, hvor du også kan smage alt godt fra det mellemøstlige køkken. Gå på opdagelse i souken og kom hjem med krydderier, frisk frugt, guld eller antikviteter.
Besøg det gamle citadel hvorfra du har en fantastisk udsigt ud over byen. Også det imponerende romerske teater, som ligger midt i byen blandt huse og hoteller, vidner om byens tidligere storhedstid.

Petra

Det er ikke uden grund, at Petra er Jordans største turistattraktion. Byen blev grundlagt som hovedstad af det nu uddøde folk nabatæerne. De udnyttede deres evner til at skabe store vandforsyninger til byen og lavede en kunstig oase, som gjorde Petra til et attraktivt sted at gøre holdt for de store kamelkaravaner på vandring.

Drøm dig tilbage til karavanernes tid, mens du går gennem den lange og til tider meget smalle Siq. For enden åbenbarer ”The Treasury” sig. Et stort monument hugget ud i sandsten, som blev udødeliggjort i Indiana Jones filmen ”Det sidste korstog”. Gå derefter på opdagelse i alle de gamle gravmonumenter, templer og klippehuler, som Petra er så rig på. Du kan også se bygningsværker fra Romerriget, bl.a. et amfiteater og en markedsgade med romerske søjler. Er du frisk, kan du bevæge dig helt op til ”The Monastery”, som er en endnu større bygningskonstruktion end ”The Treasury”. Det er ikke uden grund, at Petra blev valgt som et af verdens syv moderne vidundere i 2007.

Wadi Rum

Wadi Rum-ørkenen byder på store sandklitter, flotte klippeformationer og gamle huletegninger. Du kan både opleve ørkenen fra en firhjulstrækker eller højt til vejrs på en kamel. Det er både muligt at tage på dagsture i Wadi Rum-ørkenen eller du kan opleve ørkenen i flere dage, hvor du overnatter i en beduinlejr, som er opsat for turister. Her får du serveret traditionel beduinmad under den imponerende stjernehimmel.

Det Døde Hav

At forsøge at svømme i Det Døde Hav er en meget mærkelig oplevelse og ikke en, du kan få noget andet sted i verden. Det Døde Hav er verdens lavest beliggende sø, og da saltindholdet er på omkring 31,5 %, er det umuligt at tage rigtige svømmetag. Du kan blot flyde i vandoverfladen, mens du nyder solen, palmerne og udsigten til Israels bjerge.

Aqaba

Aqaba er Jordans eneste kystby. Den ligger ud til Det Røde Hav, som er kendt for sit rige undervandsliv af både fisk og koraller. Aqaba har et dejligt klima året rundt og er derfor blevet et ferieparadis med masser af hoteller, restauranter, dejlige strande og mulighed for masser af vandaktiviteter blandt andet snorkling og dykning.

Madaba

Madaba er en lille by lidt uden for Amman, som er kendt for sine flotte mosaikker. Folk valfarter til Sct. Georges-kirken, for at se et gammelt byzantinsk landkort over Det hellige land (Israel). Kortet er fra det 6. århundrede efter Kristi og lavet af små mosaikker. Rundt i området kan du besøge fabrikker for at se, hvordan der i dag fortsat fremstilles mosaikker.

Jerash

Besøg resterne af Jerash, den bedst velbevaret romerske by uden for Italien. Her er stadig store byporte, hestevæddeløbsbane, amfiteater, markedsgader og flotte søjler.

Bedøm rejsemål
3,2
(6 bedømmelser)
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK