Rejser til Den Franske Riviera

Rejser til Den Franske Riviera

 
Vælg op til 4 afrejselufthavne
Primær afrejselufthavn
Indtast din primære afrejselufthavn i feltet ovenfor, og vi finder de omkringliggende lufthavne.
Gem
Fra
Få priser fra flere afrejselufthavne i ét søgeresultat.
Klik på + for at vælge op til 4 afrejselufthavne.
Til
Afrejse
Hjemrejse
Rejsende
Voksne
   
Børn
   
Barnets alder 1
   
Barnets alder 2
   
Barnets alder 3
   
Barnets alder 4
   
Gem rejsende
Rejser»Frankrig»Den Franske Riviera
Den Franske Riviera - Côte d’Azur
RejsetypeKøbenhavnBillundAalborg
Flybilletter t/rFra 527,--Fra 1.394,-
Charter (fly + hotel)Fra 1.581,---
Priserne er oplyst som pris pr. person
Den Franske Riviera - Côte d’AzurOplev den fashionable Franske Riviera også kaldt Côte d’Azur. Smukke middelhavsbyer der ligger som perler på en snor, klipper der smukt ligger ud til havet og de skønneste strande. Tag på opdagelse i de små landsbyer inde i landet, nyd de smukke badebyer og det behagelige klima. Den Franske Riviera kan besøges året rundt, men er bedst fra det tidlige forår til det sene efterår. Der er mulighed for oplevelser, for alle rejsetyper både store og små.

Tag til Rivieraens dronning Nice, nyd den smukke strandpromenade Promenade de Anglais eller nogle af kystens bedste sandstrande i Antibes. Lad børnene opleve spækhuggeren i Marineland, tag på besøg til middelalderbyen Eze oppe i bjergene og få en storslået naturoplevelse ved Gorges du Verdon, som er Frankrigs svar på Grand Canyon i USA.

Oplevelserne er uendelige ved Den Franske Riviera. Du kan vælge at bo fast et sted eller få friheden ved at køre hertil i egen bil eller med en leje bil. Nyd det søde franske liv, bad ved de smukke strande, spis den gode mad eller drik vin i verdensklasse.

 

Byerne langs Den Franke Riviera

Nice – Hop i bølgen fra en af de utallige strande, men husk badesko for strandene kan godt være stenede. Gå en tur på den smukke strandpromenade Promenade de Anglais og få set masser af kunst på de to berømte museer Matisse og Chagall.

Den gamle by i Nice emmer af charme og dit kamera kommer på overarbejde, når du besøger det farverige blomstermarked Saleya eller går rundt i den gamle bydel med de små gader og de parstelfarvet huse. Køb franske specialiteter i den gamle bydel, gå på café eller shop igennem på gågaden Rue de France.

Antibes – Besøg den største bådhavn på Den Franske Riviera, Port Vauban, gå rundt ad snoede gyder og stræder i den gamle bydel for til sidst, at lave dine indkøb på det lokale marked Marche Provencal. Slap af på nogle af de bedste badestrande på kysten og shop i de utallige forretninger, eller afslut din dag på en eksklusiv natklub.

Se kunst på Picasso-museet og tag børnene med til vandlandet Aquasplash for at prøve de vilde rutsjebaner. Børnene skal selvfølgelig opleve Marine Land, se de store spækhuggere, de legesyge delfiner og gå en tur gennem hajtunnel.

Cannes – Byen som er kendt for sin årlige filmfestival. Nyd strandlivet på Plage du Midi med det fine lyse sand og det lave børnevenlige vand. Gå ad de snoede og stejle gader i den gamle bydel Le Suquet, besøg markedshallerne og nyd en middag på en af de utallige restauranter. Shop i de eksklusive butikker på den berømte boulevard Rue de'Antibes og nyd det bilfrie område ved Rue Meynardier, hvor du kan nyde en forfriskning på en af cafeerne.

St. Tropez – Besøg den gamle flotte bydel i denne fashionable by og oplev kontrasten ved, at kigge på alle de moderne luksuriøse lystyachts i havnen. Bad eller slap af ved byens mest berømte strand Plage de Pampelonne. Tag traveskoene på og besøg fortet 'Citadelle de St. Tropez, få en betagende udsigt ellers besøg det lille maritime museum. 

 

Omegnen af Nice

Monaco - Tag bilen og besøg fyrstedømmet Monaco. Oplev lystbådehavnen og bliv imponeret over de enorme lystyachter, prøv om du er heldig på Monte Carlo Casino eller se skønhed i den smukt beliggende eksotisk have Jardin Exotique med bl.a. tusinder af forskellige kaktusser.

Børnene vil kunne lide et besøg til det imponerende Musée Océanographique med akvarier, koraler og en hajlagune. Hele familien kan afslutte med en forfriskning på tagterrassen, som har en ubeskrivelig smuk udsigt.

Koglebanen – Prøv noget andet og tag en tur med Koglebanen. Denne tre timers tur med skinnebus fører dig igennem naturskønne områder i baglandet af Nice. Se dale, kløfter og følg den smukke flod Var og få en anderledes oplevelse.

Gorges du Verdon – Tag enten din medbragte bil eller en lejet bil og kør 120 km. fra Nice til Frankrigs svar på Grand Canyon i USA. Kør den smukke vej igennem skove, bjerge og hårnålesving. Oplev den turkis farvet flod, som løber i bunden af en dyb slugt for til sidst, at munde ud i en sø. Se denne smukke slugt fra en vandcykel, som børnene vil være vilde med at prøve eller spring en tur i det kølige klare vand.

Bedøm rejsemål 0 (0 bedømmelser)
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK