Karlsbroen (Prag)
Karlsbroen er Prags mest berømte monument. Den blev bygget i 1357og forbinder med sine 520 meter Prags to halvdele. Broen er udsmykket med over 30 flotte statuer.
Prags berømte værtshus U Fleku (Prag)
Utallige er de politiske synspunkter og dejlige ferieoplevelser, der er blevet udvekslet over en kop øl på Prags berømte værtshus U Fleku.
U Fleku har sit helt eget bryggeri og serverer sit formidable sorte øl i hyggelige omgivelser i en række hvælvede sale, hvis da ikke også gårdhaven er i brug.
Sv. Víta katedralen på toppen af Prag (Prag)
Fra Prags top skuer den mægtige 99 meter høje gotiske Sv. Víta katedral ud over den ganske by. Katedralen ligger i forbindelse med Prags store borgkompleks og har stort set fungeret som byggeplads i 600 år. Først i 1929 fandt indvielsen af det fantastiske bygningsværk sted, men man må sige, at det har været værd at vente på. Katedralens dimensioner kan tage pusten fra de fleste, og kirkens mange utrolige detaljer og fantastiske beliggenhed på toppen af Prag gør et besøg her til en uforglemmelig oplevelse.
Teatergruppen Laterna Magika - banebrydende pantomime (Prag)
Som turist i Prag kommer man ikke uden om en forestilling i Nationalteatret med teatergruppen Laterna Magika. Laterna Magika har siden 1958 forenet film, ballet, musik og pantomime i en række fantastiske shows, der i sagens natur kan opleves uden sprogvanskeligheder. Laterna Magika har da også turneret over store dele af verden.