Seværdigheder Portugal

Seværdigheder Portugal

Algarve

Byen Portimâo

Portimâo er en af de største byer og fiskerihavne ved Algarvekysten. Under et besøg I byen behøver man dog ikke nøjes med at se på fisk. Byen er nemlig også kendt for sine møbler og kurveting, og der er basis for at gøre en god handel.

Azorerne

Øen Pico

På øen Pico får man en fornemmelse af uberørthed. Af noget oprindeligt. Bjergene med sne på toppen, hvalerne, de gamle fiskere og vinbønderne. Et besøg på Pico er som at træde ind i en miniatureverden, der er bygget op omkring alt, hvad der er naturligt, og hvor det eneste der kan forstyrre stilheden er bittesmå hyggelige landsbyer med udsigt over Atlanten.

Øen Santa Maria

På skråningerne på Santa Maria, den underste af Azorerne, ligner enorme trapper indhyllet I vinranker. Den charmerende ø Santa Maria er et af Azorernes smukkeste steder. Her til byen Vila Do Porto kom Columbus efter sin første tur til Amerika. Og man forstår, hvorfor han tog dertil, når man først har set Santa Marias smukke udsigter og landskaber, der er badet I et konstant sollys.

Estoril

Cascais bugten

I Cascais er bugten hovedattraktionen i byen. Det er en oplevelse at gå på stien, der løber langs bugten, og betragte kontrasterne imellem farvestrålende lokale fiskerbåde og de hvide millionyachter, der også ankommer til havnen.

Estoril bakke

Tæt på Estoril ligger Estoril bakke, som er 109 meter høj. Det er måske ikke så meget i et land, der kan prale af bjerge, men stedet byder på andet end sine meter. Bakken er berømt for sine træer, især palmer, eukalyptus- og fyrretræer.

Nossa Senhora da Vitória kapellet

I Nossa Senhora da Vitória kapellet i Cascais finder man et helgenbillede af St.Anthony. Billedet var med da et lokalt infanteriregiment kæmpede mod franskmændene under krigen på den Pyrenæiske Halvø fra1808-14. Citadellet er fra 1700-tallet og er den portugisiske præsidents residens. Tæt på ligger også forhistoriske gravsteder man kan besøge.

Faro

Byen Faro

Vil man have et historisk og kulturelt supplement til badeferien, skal man besøge Faro. Faro er Algarvekystens hovedstad og har en masse monumenter at vise frem. Blandt andet den romerske katedral, Sâo Francisco Kirken og Nossa Senhora da Assuncâo. Byen byder også på museer, blandt andet Infante Dom Henrique, Antoniano og Ramalho Ortigâo museet.

Funchal (Madeira)

Byen Funchal

Funchal er Madeiras næsten fem hundrede år gamle hovedstad og er med sine 120.000 indbyggere øens største by. Byen siges at have fået sit navn, fordi der engang voksede enorme mængder fennikel i området. Funchal ligger helt unikt, på toppen af noget, der har form som et amfiteater, og som starter på stranden og rejser sig op imod byen.

Lissabon

Jerónimos Klosteret og Torre de Belém tårnet

Bygningen af Jerónimos Klosteret i Portugals hovedstad Lissabon begyndte i 1502 og blev færdiggjort i slutningen af samme århundrede. Klosteret overlevede et jordskælv i 1755. Tæt ved kan man også se tårnet Torre de Belém, der sandsynligvis er et af de mest fotograferede monumenter I Portugal.

Madeira

Den engelske kirke

Kirken er placeret næsten i centrum af byen Funchal og ligger smukt I en skyggefuld have på Rua do Quebra Costas. Kirken er et af de 44 bispedømmer i den engelske kirke, og den er værd at besøge især på grund af den beliggenhed.

Fiskerbyen Câmara de Lobos

Denne hyggelige fiskerby ligger fem kilometer fra Funchal. Byens omgivelser er så smukke at de i sin tid inspirerede Winston Churchill til at male dem. Byen er meget malerisk og kan ud over sin atmosfære byde på drikken Poncha, der stammer fra denne by. Poncha er en blanding af citronjuice, honning og sukker og kan fås på alle lokale barer.

Floden Ribeiro Frio

Ribeiro Frio, den kolde flod ligger på den nordlige del af Madeira og er det mest populære sted at starte sin vandretur. Ribeiro Frio har et frodigt grønt landskab. Dette grønne tæppe dækkede før i tiden hele Madeira, men nu er det altså især i dette område øens oprindelige landskab er bevaret.

Porto

Dom Luís I's bro

Dom Luís I’s bro, der går over Douro floden, blev bygget i 1881-85 af den franske ingeniør Alevandre-Gustave Eiffel. Læg mærke til dens bue, som er en af de største i Europa.

Nationalmuseet

Porto har flere museer, det bedste er Soares do Reis National Museum, som kan fremvise blandt andet romersk kunst, skulpturer og malerier.

Portos Katedral

Portos katedral ved Visigothic citadellet var oprindelig en romersk bygning fra 1200-tallet, men blev udbygget om i det 17. og 18. århundrede. Læg mærke til de blå og hvide teglsten, der pryder væggene. De er meget smukke og typiske for regionen. Se også i tilknytning til katedralen tårnet Torre dos Clérigos. Granittårnet fra 1800-tallet er 75 meter højt.

Portugal

Almourol slottet

Almourol er Portugals mest romantiske slot. Slottet ligger cirka 130 kilometer nord for Lissabon nær byen Tomar. Slottet ligger meget smukt ved Tejo floden. I Tomar ligger også en kirke fra det 12. Århundrede, der er værd at besøge.

Baixa og Alfama kvartererne

Kvartererne er nogle af de ældste i Lissabon. Her finder man nogle af byens ældre monumenter og går af hyggelige brostensbelagte gader og pladser. Kvartererne har mange markeder, hvor man kan købe håndlavede varer, og gemmer i øvrigt på nogle af de mest farvestrålende bygninger I Lissabon.

Batalha klosteret

En god dagstur fra Lissabon kan man besøge på Batalha klostret, som det tog 100 år at bygge. Klosteret var i mere end to århundreder residens for det portugisiske monarki. Med bygningen af Batalha blev en national gotisk arkitektur dannet.

Byen Fátima

Fatima er et af de mest berømte og besøgte religiøse steder i verden. Byen ligger 30 kilometer sydøst for Leiria. Fátima er opkaldt efter den mauriske prinsesse af samme navn. I 1917 så en stor forsamling i Fátima en “mirakuløs solformørkelse”, og siden har stedet været besøgt af tusinder af pilgrimme.

Museerne

Lissabon har en række spændende museer. Blandet andet Museu Nacional do Aculejo, der har en smuk samling af dekorative kakler. Man bør heller ikke gå glip af Museu Galouste Gulbenkian, der betragtes som et af de flotteste museer i Portugal. Her kan man se såvel malerier, skulpturer, keramik fra hele verden, mønter og tæpper.

Nationalpark da Peneda-Gerês

Denne park i den nordlige del af Portugal nær den spanske grænse har et rigt udbud af meget varieret flora og fauna. I tilknytning til nationalparken kan man også leje heste og kanoer. Undervejs til et besøg I de Peneda-Gerês er der gode muligheder for en svømmetur.

Øen São Miguel

Säo Miguel. Den største af Azorerne og øen med den voldsomste historie. Øen er blevet hjemsøgt af et væld af jordskælv siden det 15. århundrede. Men i dag er den sikker at besøge og giver med sit barske, men også grønne landskab naturelskeren en stor oplevelse. På Sao Miguel dyrkes mange forskellige frugter, vin, the og tobak. Den største by Ponta Delgada er også et besøg værd.

Har du fået lyst til at rejse til Portugal?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Charter (fly+hotel)
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Book dine seværdigheder her