Rejseguide til Ukraine

Rejseguide til Ukraine

Ukraine byder på utroligt varierede landskabsbilleder. Landet er praktisk talt det af floden Dnieper, der flyder ud i Sortehavet. Den vestlige del af landet er dækket af imponerende bjerge, mens andre dele af landet er domineret af store skovområdet og tørre sletter.

Fakta


  • Ukrayina

  • Kiev (2.635.000)

  • 603.700 km2

  • Ukrainsk

  • Ukrainsk ortodoks

  • 50.500.000

  • Republik

  • Ukraine har et varieret landskab med bjerge og skovområder. Bjergene ligger i vest, midten af landet er præget af flade områder, og den nordlige del er dækket af skovområder og store stepper. Desuden er landet praktisk talt opdelt af floden Dnieper, der munder ud i Sortehavet.
    Overnatning

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Ukraine kan besøges året rundt. Vinteren er dog ofte ret kold, og der falder meget sne. Sommeren er varm, og det regner mere end i foråret, men der er også højere temperaturer

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium på: http://www.um.dk
Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Ukrainske grynia
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Der er enkelte netcaféer i Kiev, men ellers er det meget svært at finde steder, hvor man kan komme på internettet. Nogle steder kan det dog betale sig at spørge på det lokale bibliotek.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp i Ukraine skal du ringe på følgende numre:
Politi (02)
Brandvæsen (01)
Ambulance (03)

Drikkepenge

Det er normalt at give 10-15 procent i drikkepenge på hoteller og restauranter og til taxichauffører.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Ukraine

Vægt og mål

I Ukraine benytter man følgende vægt- og måleenheder:
Længde: meter
Vægt: kilo

Fotografering

Der er ingen specielle regler omkring fotografering, man skal dog være forsigtig med at fotografere i religiøse bygninger og følge anvisningerne på stedet. Ellers kan det være en god ide at spørge de lokale.

Drikkevand

Alt vand til at drikke, børste tænder i eller til isterninger bør koges inden brug.

Elektricitet

I Ukraine benytter man følgende strømkilde:
220 volts AC, 50Hz

Opførsel

Der er ingen specielle regler om opførsel, man bør dog undgå at vise værdier og rigdom offentligt.

Åbningstider

Banker har åbent fra 9.00 til 16.00 (mandag-fredag)
Butikker har åbent fra 10.00 til 19.00 (mandag-fredag), enkelte butikker har åbent i weekenden.
Kontorer har åbent fra 9.00 til 18.00 (mandag-fredag).

Mad og drikke

Ukrainsk mad er i høj grad præget af grøntsager som kartofler, kål, rødbeder og champignon kogt sammen i en suppe. Ofte serveres der også kød, der enten er kogt eller dampet, kylling er en populær ret. Mange dyrere restauranter serverer mere europæisk mad end ukrainsk, så vil man helt ind i det ukrainske køkken, er den bedste måde at besøge en lokal familie. I Ukraine laver de udmærkede vine og der drikkes også en del vodka.

Forhold for handicappede

Ukraine er ikke særlig fremkommeligt for handicappede. Meget få bygninger har faciliteter, der gør, at kørestole kan komme ind. Det er også svært at rejse rundt, da få transportformer er udfærdiget til at transportere handicappede. Det bedste er at kontakte sin ambassade i landet eller et lokalt turistbureau, inden man tager hjemmefra

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
Juledag, 7. januar
Kvindedag, 8. marts
Arbejdernes dag, 1-2. maj
Sejrsdag, 9. maj
Konstitutionsdag, 28. juni
Uafhængighedsdag, 24. august.

Overnatning / Hotel

Camping

Der er en del campingpladser i Ukraine. De ligger som regel i udkanten af de byerne, og der er ofte et minimum af faciliteter på pladserne.

Hoteller

Der er efterhånden en del hoteller i Ukraine. Standarden er lavere end i Vesteuropa, og kvalitet og pris kan svinge meget fra område til område. De bedste hoteller findes i Kiev, Odessa og Yalta.

Andre overnatningsformer

Privat indkvartering er en god overnatningsmulighed i Ukraine, som også giver mulighed for at lære noget om befolkningens levevaner og vilkår. Befolkningen er generelt venlige og gæstfrie, og priserne er billige. Der er ikke nogen organisation, der arrangerer disse private ophold, det nemmeste er at spørge sig for i de enkelte byer.

Lokal transport

Fly

Der flyves indenrigs i Ukraine engang imellem. Vinteren i Ukraine er hård og med meget sne, hvilket yderligere gør det svært at flyve og tvinger mange fly til at blive på jorden.
Book flybilletter her.

Bus

Der kører lokale busser mellem mange af byerne i Ukraine. Busserne er altid overfyldte og ikke særlig behagelige. Spørg de lokale om konkrete busruter.

Tog

Tog er den bedste måde at rejse på i Ukraine. Togene er ofte overfyldte, men kører som regel til tiden, og de fleste tog kører om natten. Det kan være svært at få en billet til toget, så bestil i god tid. Togsystemet dækker en stor del af landet.

Taxi

Der er taxier i de større byer i landet. De kan hyres på gaden, men det kan være et tidskrævende projekt, da mange taxichauffører kører på forud bestemte ruter, og de nægter ofte at køre den ønskede rute. Det kan derfor tage tid at finde en chauffør, der indvilger i at køre den ønskede tur. Taxichaufførerne benytter ikke taxameter, så det er en god ide at aftale prisen, inden turen begynder.

Billeje

Der findes enkelte biludlejningsfirmaer i Kiev, men det er farligt at køre bil alene på grund af trafikken og de meget dårlige veje, ligesom det kan være svært at få brændstof, så snart man er ude af byen.

Rejsetilbud