Vigtig information om Coronavirus

Seværdigheder Nordschweiz

Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 1.005,- - Fra 1.378,-
Charter (fly+hotel) Fra 2.135,- Fra 3.825,- -
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Nordschweiz

Byen Saignelégier (Nordschweiz)
Den lille by Saignelégier er kendt for sin hesteavl. Hver sommer afholdes der i byen et berømt hestemarked, der byder på både væddeløb, festlige optog og præsentation af nye opdræt. Området omkring Saignelégier egner sig godt til en ferieoplevelse fra hesteryg, og mulighederne for at leje sig til en hest med eller uden vogn er da også utallige. Om vinteren udgør området omkring byen et glimrende langrendsterræn.
Byen Schaffhausen - en by med to ansigter (Nordschweiz)
Schaffhausen, der fungerer som hovedstad i kantonen af samme navn, er foruden at være en betydelig industriby også en idyllisk, charmerende by med en flot gammel bydel. Dette symboliseres også gennem byens seværdigheder, der spænder lige fra gamle klostre og fæstningsanlæg til et museum for moderne international kunst.
Rheinfall - Centraleuropas største vandfald (Nordschweiz)
En tur til Vestschweiz må også resultere i en udflugt til Centraleuropas største vandfald Rheinfall. Den mægtige flod Rhinen styrter sig brusende ned i dybet over en række klipper, og det er et syn, der vil tage pusten fra de fleste.
Eksklusive indkøb i Bahnhofstrasse (Zürich)
En indkøbstur på Zürichs eksklusive indkøbsgade Bahnhofstrasse kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Her ligger fashionable smykke- og tøjbutikker i massevis, og det er ikke ualmindeligt at møde en berømt film- eller rockstjerne.
Grossmünster kirken (Zürich)
Den romanske kirke Grossmünster fungerer som Zürichs vartegn. Kirken stod færdig omkring år 1200 og ligger flot, netop dér hvor floden Limmat løber ud i Zürichsøen. Kirken rummer skatte, som stammer fra Karl den Store og bliver ofte benyttet til koncerter.
Kunsthaus museet (Zürich)
Zürichs Kunsthaus er internationalt berømt for sine mange spektakulære kunstværker. Museet satser på det 19. og 20. århundredes kunst og rummer blandt meget andet en stor samling af den norske kunstner Edvard Munchs værker.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
• Bern
• Chur
• Fribourg
• Geneva
• Gstaad
• Interlaken
• La Chaux-de-Fonds
• Lausanne
• Locarno
• Zürich
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.