Rejseguide til Nicaragua

Rejseguide til Nicaragua

Nicaraguas fantastiske badestrande, voldsomme regnskovsområder og vilde natur gør landet til et naturligt stop på ruten gennem Mellemamerika. Men også bylivet i Nicaragua er spændende. Managua kan lokke med meget mere end sandinisternes revolutionære eftermæle. Byen er en latinamerikansk metropol på godt og ondt.

Fakta


  • Republica de Nicaragua

  • Managua

  • 129.494 km2

  • Spansk

  • Romersk-katolsk

  • 4.812.569

  • Republik

  • Nicaragua ligger mellem Honduras og Costa Rica i Mellemamerika. Isabella-bjergene dominerer den nordlige del, mens Lago de Nicaragua breder sig over 148 kilometer i længden og 55 kilometer i bredden i den sydvestlige del af landet. Der ligger 310 øer i Mellemamerikas største sø. Øerne er meget berømt for deres naturlige skønhed.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Klimaet er tropisk i det meste af landet, men bjergegnene i det nordlige Nicaragua er noget køligere end resten af landet. Det er regntid fra juni til november, hvor der også er størst fare for orkaner.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Gold cordoba, 1 cordoba = 100 centavos
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

I Managua og Granada er der en hel del netcaféer.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp i Nicaragua skal du ringe på følgende numre:
Politi (118)
Brandvæsen (265 0162)
Ambulance (265 1761)

Drikkepenge

Det er normalt at lægge omkring ti procent til regningen på restauranter og hoteller. Piccoloer, der slæber bagage, forventer også en lille anerkendelse.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 04.00 i Nicaragua

Vægt og mål

I Nicaragua benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilo
Temperatur: grader
Afstande: kilometer
Rumindhold: liter, men benzin måles i gallons.

Fotografering

Det er ikke tilladt at fotografere militære installationer. Ellers er tommelfingerreglen om at spørge først også gældende i Nicaragua.

Drikkevand

Det er ikke klogt at drikke vandet fra hanerne. Det skal koges eller steriliseres inden brug, også selvom det kun er til at børste tænder eller lave isklumper med. Der kan købes vand på flaske de fleste steder.

Elektricitet

I Nicaragua benytter man følgende strømkilde:
110 V AC, 60 Hz

Opførsel

Almindelig høflighed er en god ting. Desuden skal man ikke lade sig gå på af, at alle tiltaler hinanden med “mi amor”, det er ikke fordi, de er ude på noget. Det er bare sådan, man tiltaler folk af det andet køn.

Åbningstider

Bankerne har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-fredag) og fra 8.30 til 11.30 (lørdag).
Butikkerne har åbent fra 9.00 til 18.00 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 13.00 (lørdag).

Mad og drikke

Der bruges mange ris og bønner i maden i Nicaragua. Ofte bruges en tortilla til at skovle maden ind i stedet for kniv og gaffel. Den lange kyststrækning sikrer friske forsyninger af fisk og skaldyr. Der sælges grillede majskolber på gaden mange steder.

Forhold for handicappede

De mange ødelæggelser efter jordskælvene og orkanerne Mitch og Joan har ikke gjort det lettere at være handicappet i dette land. Den ødelagte infrastruktur gør det temmelig uforudsigeligt, hvorvidt der er muligheder for at komme rundt som handicappet. Det vigtigste er altid at ringe til hoteller og transportselskaber i forvejen for at sikre sig, at der er de fornødne faciliteter.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
Fridag, 1. maj
Mors Dag, 30. maj
National befrielsesdag, 19. juli
Fiesta-dag, 1. august
San Jacinto kampdag, 14. september
Uafhængighedsdag, 15. september
Alle Sjælesdag, 2. november
Den ubesmittede undfangelse, 8. december
Juledag, 25. December

Flytbare helligdage
Skærtorsdag, marts eller april
Langfredag, marts eller april
Påskesøndag, marts eller april

Overnatning / Hotel

Camping

Der er camping i en del af nationalparkerne, og så kan der være camping i forbindelse med strandene rundt i landet.

Hoteller

Der er moteller langs den pan-amerikanske motorvej, og der er badehoteller og resorts langs kysten.

Pension

Der er enkelte bed and breakfast stedet i Nicaragua.

Vandrehjem

Der er enkelte vandrerhjem i Nicaragua. Ved at henvende sig til dette bureau, kan man få oplysninger om vandrerhjem og andre faciliteter mest for unge i Nicaragua

Lokal transport

Fly

Det nationale luftfartsselskab er Nica Air, men der er to andre selskaber, der også tilbyder flyrejser, især mellem Managua, Bluefields og Puerto Cabezas.
Book flybilletter her.

Bus

Der går busser mellem de fleste store byer, men det kan være klogt at booke sæder i god tid. Busserne er berygtede for antallet af lommetyverier, så det er klogt ikke at lade sine ting ude af syne, mens man rejser.

Tog

Der er ingen jernbaner med passagertog i Nicaragua.

Taxi

Der er taxier i de større byer, især i Managua. Der er ikke taxameter i bilerne, så der skal aftales en pris på forhånd, hvis man ikke vil risikere at blive snydt.

Billeje

Der kan lejes biler i lufthavnen eller i Managua. Det er ofte den bedste måde at komme frem på, da den offentlige trafik kan være langsom og upålidelig.

Båd eller færge

Både er det eneste transportmiddel til nogle steder på den caribiske kyst og til øerne i Lago del Nicaragua. Der går både til Islas del Maiz to gange om ugen fra Bluefields.

Rejsetilbud