Seværdigheder Katalonien

Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 470,- Fra 294,- Fra 776,-
Charter (fly+hotel) Fra 1.025,- Fra 1.635,- Fra 1.115,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Katalonien

Camp Nou stadion (Barcelona)
Camp Nou er FC Barcelonas hjemmebane og et imponerende stadion med plads til 100.000 tilskuere. Klubben har et museum, man kan se samtidig med et besøg på Camp Nou. Museet tager en igennem hele FC Barcelonas historie og viser billeder af de mange verdensstjerner, der har spillet i klubben
La Sagrada Familia bygningen i Barcelona (Barcelona)
La Sagrada Familia, der ligger midt i den elegante catalanske by Barcelona, er et forunderligt bygningsværk. Det var arkitekten Antoni Gaudi, der påbegyndte bygningen af den spektakulære kirke med de mærkelige måneagtige farver og former. Kirken blev ikke færdigbygget før Gaudis død, og den dag i dag arbejder man stadig på at færdiggøre den i Gaudis ånd. Skal man se én attraktion i Barcelona må det absolut være Sagrada Familia.
Parc Nöell (Barcelona)
Parc Nöell er parken, hvor den forunderlige Antoni Gaudi har foldet sig ud. Bænkene i parken snor sig som mærkelige farverige fantasibænke, og man kan få en flot udsigt over byen fra parken. Der er ofte live-musik i parken, som man kan nyde sammen med Gaudis arkitektur
Strøget La Ramla (Barcelona)
Ramblaen er Barcelonas hovedstrøg og en af de kendteste gader i verden. Ramlaen strækker sig fra den enorme Plaza de Andalucia ned til Barcelonas imponerende havn. Ramblaen har skyggefulde træer, et væld af restauranter (og turister), kunstnere i mange afskygninger og en stemning, man ikke finder mage til noget andet sted i byen
Landsbyen Tossa de Mar (Katalonien)
Tossa de Mar er en hyggelig hvid by med smalle gader. Byen strækker sig langs en buet kystlinje, hvor der er gode muligheder for at dyrke vandsport. Tossa var et af de første steder på Costa Brava, der tiltrak turister. De første var en lille gruppe kunstnere og forfattere, der kom til Tossa i 30'erne. I dag er stedet godt besøgt af charterturister.
Pyrenæerne (Katalonien)
Pyrenæerne byder på eminente muligheder for trekking og vandring i et storslået landskab. Og man behøver ikke bære på telt og campingudstyr, for der er et bredt udbud af overnatningsmuligheder i de små bjergbyer. Den bedste tid at vandre i Pyrenæerne er fra slutningen af juni til tidligt i september. I årets andre måneder kan sne gøre det besværligt at vandre.
Byen Lleida (Lleida)
Lleida er en af Cataloniens historiske byer og er udgangspunkt for mange vandreruter i Pyrenæerne. Lleidas imponerende katedral er helt sikkert et besøg værd. Den blev bygget i sandfarvede sten fra det 13. til det 15. århundrede og står som et slags monument over Lleida, fordi den dominerer bybilledet helt.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
• Barcelona
• Lleida
• Madrid
• Malaga
• Sevilla
• Valencia
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK