Geysir området (Gulfoss og Geysir)
Den gejser, der har givet navn til hele Geysir-området, er desværre på grunds af ubetænksomme turisters vane med at smide klippestykker og andet skidt ned i kilden næsten slukket. Ind i mellem bliver Geysir dog ved hjælp af sæbepulver vækket kunstigt til live, og når det sker, vil de dampende kaskader af kogende vand kilden udspyr i mellem 20 og 30 minutter tage pusten fra de fleste.
Gullfoss vandfaldet (Gulfoss og Geysir)
- Det gyldne vandfald
Islands bedst kendte vandfald, Gullfoss eller Det gyldne Vandfald ligger godt 10 kilometer fra Geysir området og er med sine voldsomme vandmasser et enestående eksempel på naturens fantastiske kræfter.
Gullfoss styrter sig mere end 30 meter ned i en dyb, dyb kløft, og er man heldig, at solen skinner, kan man ofte se en smuk regnbue tage form over faldet.
Strokkur gejseren (Gulfoss og Geysir)
Godt 100 kilometer fra Geysir-området ligger en af Islands mægtigste gejsere, Strokkur.
Strokkur er langtfra udslukt og udspyr hvert tredje minut brusende stråler af skoldhedt vand op til 30 meter i vejret. Uddunstningerne varer kun et par sekunder hver gang, men hvilke sekunder.