COVID-19 - Aktuel rejsevejledning

Seværdigheder Gobi ørkenen

Gobi ørkenen

Seværdigheder Gobi ørkenen

Klostret Gimpil Darjaalan Khiid (Gobi ørkenen)
Dette kloster ligger i Dondgov-provinsen. Klostret er bygget sidst i 1800-tallet og blev dedikeret til Dalai Lama efter hans første besøg i Mongoliet. Inde i klostret ligger Damba Darjalan Süm templet. I dag lever der 10 munke i templet.
Sandbankerne Khonogoryn Els (Gobi ørkenen)
Khonogoryn Els er nogle af de mest spektakulære sandbanker, man kan se i Mongoliet. De er også kendt som "De syngende sandbanker". De rager 800 meter op i luften, er 20 kilometer brede og omkring 100 kilometer lange. Er man fyldt med energi, kan man kravle op til toppen. Og her venter belønningen for anstrengelserne i kraft af en storslået udsigt.
Syd Gobi Museet (Gobi ørkenen)
Overraskende nok rummer dette museum ikke særlig mange dinosaurusfund. Kun et par knogler og æg kan man se på museet. Derimod rummer museet nogle smukke malerier, en enorm udstoppet grib og nogle buddhistiske relikvier.
Choijin Lamas Kloster Museum (Ulaan Chuluutayn Dugang)
Museet er også kendt som Religionsmuseet. Choijin Lama er en ærestitel, der tildeles munke. Klostret var hjemsted for Luvsan Haidav Choijin Lama, der var bror til Jebtzun Damba Hutagt VIII, der opførte Vinterpaladset. Der ligger fem templer på klosterområdet.
Nairamdal Park (Ulaan Chuluutayn Dugang)
Naimradal betyder venskab. Parken, der i dag er i en lidt trist forfatning, er et dejligt sted at besøge om morgenen, når resten af byen endnu ikke er vågnet. I weekenderne er der utrolig mange børn i parken, der blandt andet har en trafiklegeplads. Man kan leje både om sommeren og stå på skøjter om vinteren på søen i parken.
Zanabazar Kunstmuseum (Ulaan Chuluutayn Dugang)
Dette museum har en meget fin samling af malerier, skulpturer og billedskærerarbejder, hvoraf mange er skabt af den buddhistiske kunstner Zanabazar. Museet rummer en udstilling, der beskriver Zanabazars liv og baggrunden for hans værker.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.