Rejseguide til Mongoliet

Rejseguide til Mongoliet

Mongoliet, der løbende har været under kinesisk og sovjetisk herredømme, er i dag et frit land med egen forfatning. Uden for hovedstaden har landskabet ikke forandret sig i århundreder, og de langstrakte vidder og uvejsomme terræn tiltrækker eventyrlystne rejsende.

Fakta


  • Mongol Uls

  • Ulaan Baatar

  • 1.565.000 km2

  • Khalkha mongol

  • Tibetansk buddhisme

  • 2.650.952 (2000)

  • Republik

  • Mod nord grænser Mongoliet op til Rusland, og mod syd deler landet grænse med Kina. Landet er delt i fire områder, der består af bjergskov, steppe, bjergsteppe, halvørken og ørken. Det meste af landet er højland, men de egentlige bjerge ligger i landets vestlige del.

Rejseforberedelse

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Tögroög (T eller MNT)
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Deciderede netcaféer findes endnu ikke i Mongoliet, men i indkøbscentrene kan man nogen steder mod betaling komme til en computer tilkoblet nettet.

Drikkepenge

Det bliver mere og mere almindeligt at give drikkepenge i Mongoliet, men endnu forventes der ikke specielle beløb for særlige tjenester.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 19.00 i Mongoliet

Vægt og mål

I Mongoliet benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilo
Længde: meter
Væske: liter

Fotografering

Man må ikke fotografere i templer og klostre. I bestemte områder kan man betale en afgift mod at få lov til at fotografere.

Drikkevand

Al vand fra hanen skal betragtes som sundhedsskadeligt. Det vand, man drikker, børster tænder i eller laver isterninger af, skal altid koges først.

Elektricitet

I Mongoliet benytter man følgende strømkilde:
220 V, 50 Hz

Opførsel

Det forventes at man opfører sig anstændigt i templer og klostre, og at man viser den lokalbefolkningen respekt. Ellers kommer man langt med almindelig venlighed i Mongoliet

Åbningstider

Butikker har åbent fra 10.00 til 18.00 (mandag-søndag).
Kontorer har åbent fra 9.00 til 18.00 (mandag-fredag).

Mad og drikke

Kød er hovedingrediensen i det mongolske køkken, og det er hovedsageligt okse- eller fårekød, der serveres. En mongolsk specialitet er Boodog. En helt ged steges indefra og knogler og sener trækkes ud gennem halsen. Mongolsk vodka er udmærket, og det er det lokale øl også, selvom det er dyrt.

Forhold for handicappede

Hvis man er kørestolsbruger er Mongoliet et meget besværligt land at komme omkring i. En stor del af vejene er grusveje, og hoteller og seværdigheder har ikke særlige installationer for handicappede.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
International kvindedag, 8. marts
Børnenes dag, 1. juni
Uafhængigheds dag, 11.-13. juli
Proklamationen af Mongoliet, 26. november

Flytbare helligdage
De første tre dage af den første forårsmåned er helligdage.
Lunar-nytår, januar eller februar.

Overnatning / Hotel

Camping

Der er rimelig gode forhold for campister på de over 75 campingpladser, der er spredt ud over landet. De har både bad og toilet.

Hoteller

De fleste hoteller findes i hovedstaden, og standarden varierer meget fra by til land

Pension

Gæstehuse og bed and breakfasts finder man kun i hovedstaden.

Vandrehjem

Vandrerhjem og sovesale finder man kun i hovedstaden.

Lokal transport

Fly

Der er over 80 lufthavne i Mongoliet, der har asfalterede landingsbaner. Flyenes afgangstider ændres regelmæssigt, og det er langt fra alle provinser og byer, man kan komme til med fly.
Book flybilletter her.

Bus

Busserne er langsomme og ukomfortable. Ofte er chaufførerne berusede, så det er på eget ansvar, at man kører med bus.

Tog

Der kører tog fra nord til syd, og jernbanestrækningen er en del at den Trans-Mongolske-Jernbane, der forbinder Rusland og Kina.

Taxi

Der kører kun taxier på de asfalterede veje, som der ikke er mange af.

Billeje

Det er ikke en god ide at leje bil i Mongoliet, da vejene er dårlige, og det ofte er svært at finde benzin.

Andre transportformer

Jeeps er vigtigt transportmiddel i Mongoliet på grund af de dårlige veje. Det anbefales ikke, at leje sin egen jeep.

Rejsetilbud