Durban
900.000
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Durban.
Durban kan besøges året rundt. Byen har et næsten subtropisk klima, der gør, at det er varmt på alle årstider. Også om vinteren kan man altså dyrke de dejlige strande ved byen og nyde det smukke landskab.
Durban har flere museer og spændende gallerier med lokal kunst, markeder og moskéer man kan gå på opdagelse i. Byen har også et stort udbud af teater, musik og dans, og nattelivet er også i top. Byen er fremragende, hvis man vil dyrke vandsport. Om efteråret afholdes der en festival, hvor hovedbegivenheden er at gå på ulmende gløder.
Det er ikke svært at finde et hotel i Durban. Byen har både billige etstjernede og luksuriøse femstjernede luksushoteller. Der er desuden mange B&B og gæstehuse, og det er som regel billigt. Der er også gode muligheder for campister i området omkring Durban.
Bestil hotel i Durban her
Man prajer ikke bare en taxi på gaden. Skal man bruge en, kan man ringe efter den fra en af holdepladserne.
Der er et godt lokalt busnetværk i Durban, og man kan komme med tog til andre byer i Sydafrika. Man kan også tage en combi-taxi. De kører over større strækninger og er billige, men ikke helt ufarlige.
Får man det for varmt under et ophold i Durban, kan man besøge de botaniske haver nord for byen, hvor der er særlig skyggefuldt og behageligt.