Vigtig information om Coronavirus

Seværdigheder Det Nordlige Østrig

Rejsetype København Billund Aalborg
Charter (fly+hotel) Fra 1.295,- Fra 1.135,- Fra 2.865,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Det Nordlige Østrig

Alter Dom kirken i Linz (Det Nordlige Østrig)
Alter Dom eller Ignatiuskirche blev bygget fra 1669 til 1678. Arkitekten bag værket var P.F. Calone, der opførte kirken i barok stil. Kirken kaldes "den gamle domkirke" fordi den fra 1785-1909 havde status af domkirke. I dag er Maria-Empfängnis-Dom domkirke i Linz.
Bjerget Pöstlingberg i Linz (Det Nordlige Østrig)
Pöstlingberg ligger lige uden for Linz, og den barokke pilgrimskirke på toppen af bjerget er områdets største seværdighed. For at nå op til kirken skal man med verdens mest stejle bjergtog, der kravler hele vejen til toppen af bjerget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Linz. Kirken er dog ikke den eneste seværdighed ved bjerget. Tager man toget ind i selve bjerget, ankommer man til en imponerende fantasiverden. Man kører gennem dragens mund lige ind i eventyrland, og her finder man en forlystelsespark, hvor man blandt andet kan hilse på Snehvide og de syv små dværge.
Fremtidshuset Ars Electronica i Linz (Det Nordlige Østrig)
Ved Donaus bred ligger Ars Electronica Center, der giver et bud på, hvordan verden tager sig ud i det 21. århundrede. Ars Electronica Center er et spændende bud på medieverden i dag og på, hvad udviklingen kan føre med sig. Ved indgangen udleveres en chip, så man kan gå rundt uden guide.
Klosteret i Klosterneuburg (Det Nordlige Østrig)
Det overdådige Augustinerkloster i Klosterneuburg blev grundlagt i 1106 og har givet navn til byen. Ved siden af kirken ligger den overdådigt udsmykkede Stiftskirche Unsere liebe Frau, der blev grundlagt 30 år efter klosteret.
Linzer slottet (Det Nordlige Østrig)
Linzer Schloss blev oprindeligt bygget i det 15. århundrede, men har kun fremstået, som det gør i dag siden 1607. I dag rummer slottet et forhistorisk og historisk museum, hvor man også kan se samlingen af kunst, der omfatter værker fra Middelalderen til det tidlige 20. århundrede.
Parkområdet Wiener Volksprater (Det Nordlige Østrig)
Prater er et stort, grønt område, der ligger mellem Donaus to flodarme i Wien. Parken var tidligere jagtområde for den kejserlige familie og aristokraterne, men sidst i 1700-tallet fik offentligheden adgang til området. I dag er Prater delt i to områder. I det ene kan man gå en tur, holde picnic på græsset, cykle eller spille lidt fodbold, mens den anden del indeholder et tivoli, hvis mest kendte forlystelse er et kæmpe pariserhjul, der kan tilbyde en formidabel udsigt over den skønne by.
Schönbrunn slottet (Det Nordlige Østrig)
Udenfor Wien ligger Schönbrunn Schloss. Det berømte barokslot var hjemsted for Maria Theresa og senere for Napoleon. Indvendigt har slottet en overdådig rokokoudsmykning. I slottets spejlsal spillede Mozart sin første klaverkoncert for adelen.
Siegmund Freud Museet (Det Nordlige Østrig)
I Wien ligger Siegmund Freud museet. Museet ligger i Sigmund Freuds tidligere lejlighed. Her kan man opleve, hvordan han boede, og hvor han arbejdede. Man kan se hans møbler, ejendele, dokumenter og fotografier.
Stift Melk klostret i Niederösterreich (Det Nordlige Østrig)
Stift Melk er et af Østrigs smukkeste klostre, og beliggenheden sikrer, at skønheden kan ses vidt omkring. De barokke bygninger, der er ramme om Umberto Ecos roman "Rosens navn", rummer et enormt bibliotek. Her står over 90.00 bøger, og derudover er biblioteket indehaver af en enestående samling af kostbare håndskrifter.
Vinkældre i Weinviertel området (Det Nordlige Østrig)
Kellergassen. Under hver vinby i Weinviertel-området strækker der sig vinkældre i flere etager. Her lagrer vinen i store egefade i de hvælvede gange. På overfladen ses kun de pastelmalede Kellergasssen, der ligner almindelige huse.
Wiens Operahus (Det Nordlige Østrig)
Staatsoper er byens kæmpemæssige operahus. Det blev opført fra 1861 til 1868 af arkitekterne August Siccard vin Siccardsburg og Duar van der Nüll. Da bygningen stod færdig, blev arkitekterne udsat for så megen kritik, at van der Nüll begik selvmord. I dag er wienerne dog utrolig stolte af deres operahus.
Domkirken i Salzburg (Salzburg)
Det var Ærkebiskop Wolf Dietrich, der stod bag byggeriet af domkirken og de tre omkringliggende pladser. I kirkens forhal findes indgangen til Domkirkemuseet, hvor man kan se en imponerende samling af kirkekunst. Domkirken stod færdigbygget i 1628.
Ferdinand den andens mausoleum i Graz (Salzburg)
Kejser Ferdinand den andens mausoleum ligger ved siden af byens domkirke. Bygningen består af to kapeller og en kuppel og blev opført af Pietro de Pomis (det ydre) og J.B. Fischer von Erlach (det indre). Kejserns mor, Maria af Bayerns sakrofag ses i midten af mausoleet.
Hohensalzburg Fæstningen i Salzburg (Salzburg)
Hohensalzburg er en fæstning, der ligger 119 meter over byen. Opførslen blev påbegyndt for knap 1000 år siden, men dens nuværende areal på 30.000 m2 fik den først i 1500-tallet. De regerende ærkebiskopper boede på borgen, der som følge deraf er prægtigt og imponerende indrettet.
Mozarts Hus i Salzburg (Salzburg)
Mozarts hus i Salzburg kan ses i den hyggelige gågade Getreidegasse. Her kom Mozart til verden den 27. januar 1756, og her levede han de første år af sit liv. Huset er i dag omdannet til museum, hvor en del af Mozarts musikinstrumenter og første værker er udstillet.
Parlamentsbygningen (Wien)
Parlamentsbygningen i Wien er tegnet af den danske arkitekt Theophilus Hansen og blev opført fra 1873 til 1883. T. Hansen var i høj grad inspireret af Grækenland, og parlamentsbygningen ligner et græsk tempel med korintiske søjler og antikke udsmykninger.
Stephansdom kirken i Wien (Wien)
Stephansdom, der er Wiens vartegn, ligger midt i byen. Kirkens tårn er 137 meter højt og rager højt op over byens tage. Man har bygget om og bygget til på kirken i mere end otte århundreder. Bygningsværket blev påbegyndt i 1137, og kun siden 1962 har kirken set ud, som den gør i dag.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
• Innsbruck
• Salzburg
• Wien
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.