Storbyferie i november – Tjek billige flybilletter og vejret her

Storbyferie i november – Tjek billige flybilletter og vejret her

Thiamka Margrethe Pedersen
Lad dig inspirere, find gode bud på rejsemål til din storbyferie i november, og tjek samtidig de aktuelle priser på flybilletter dertil.

Har du allerede en bestemt storby i tankerne?

Du kan hurtigt tjekke vejret og flytilbud til din favoritstorby ved at klikke her:
AmsterdamBangkokBarcelonaBerlinBudapestDubaiLissabonLondonMarrakechRom

Blev din favoritstorby ikke nævnt? Du kan enten tjekke dette blogindlæg med 25 storbyer i efteråret eller du kan læse videre og måske falde over en storby med skønt vejr og billige flytilbud.

Hvilken storby er billigst at flyve til i november?

Her kan du hurtigt se de billigste direkte flyruter i november. Vær opmærksom på, at priserne er fundet af vores brugere inden for de sidste 48 timer. Priserne kan derfor være ændret.

København - BarcelonaFra 393,-Vælg
København - ParisFra 550,-Vælg
København - MalagaFra 667,-Vælg
København - RomFra 779,-Vælg
Billund - WienFra 1.438,-Vælg

Find selv dine flybilleter i Travelmarkets flysøgemaskine.

10 spændende storbyer – med forskelligt klima

Man kan fristes til at kalde november for decembers lillebror. For de fleste forbindes november med måneden før årets store højdepunkt, og måneden hvor ventetiden kan føles urimelig lang. Så tæt på- og så alligevel ikke… Et lille pusterum til at lade op i, inden julemåneden brager løs, kunne derfor være en god idé. Jo, november kan være den perfekte måned at tage på storbyferie i.

Der er et utal af skønne storbyer at vælge imellem, og det behøver ikke at koste en formue at tage på storbyferie. Klik og se hvor mange billige flybilletter til storbyer i Europa, der koster under 1.000 kr. her

I flere storbyer i Europa fx Barcelona, Lissabon og Rom kan du stadig nyde op til ca. 18 grader i november. Og er du ude efter en eksotisk storbyferie og lidt varmere temperaturer, kan du vælge en storbyferie i fx Marrakech, Bangkok eller Dubai.

Læs videre og få overblikket over ti spændende storbyer og deres klima.

Amsterdam i november

Uanset hvornår du besøger Amsterdam, kommer du ikke til at kede dig. Her er nemlig noget for enhver smag.

Amsterdam i novemberByen er bl.a. kendt for sine hyggelige kanaler, der sætter et helt særligt præg på byen. Tag en slentretur og nyd det klukkende vand mellem de smukke gamle huse og bygninger.

Har du en forkærlighed for genbrug, har Amsterdam mange antikmarkeder og vintage- og genbrugsbutikker, som du kan gå på opdagelse i.

Derudover byder byen på kunstgallerier og museer i verdensklasse – bl.a. Anne Frank Museum, som er et must at besøge, og Nationalmuseet med samlinger af Rembrandts værker. Ved torvet Museumplein ligger Rijksmuseum, Stedelijk Museum og Van Gogh museum, som er de største og mest kendte af museerne i byen.

I Amsterdam er den noget fugtige november også tiden for cafébesøg. Der er et væld af små, store, hyggelige og trendy caféer. Så find en, der falder i din smag, og slå dig ned og nyd stemningen.

Vejret i Amsterdam i november
I Amsterdam regner det mere end halvdelen af dagene i efteråret, og byen er blandt de fem storbyer i Europa, der får den største mængde regn om året. Glem derfor ikke paraplyen eller regnjakken. I november må du ikke forvente mere end højest 14 grader på de varmeste dage.

Gennemsnitstemperatur: 9 grader
Soltimer pr. dag: 3 timer

Billige flybilletter til Amsterdam i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Amsterdam her.

Læs også: Storbyferie i Amsterdam – her er de bedste tips

Bangkok i november

Bangkok kan på de fleste virke hektisk, overvældende og endda lidt skræmmende første gang, de besøger den pulserende storby i Smilets land.

Hovedstaden er nemlig en blanding af alt lige fra blinkende neonskilte, hektisk trafik, skyskrabere, livlige markeder, store restauranter, små gadekøkkener, flodbåde, træhuse på pæle og smukke gyldne templer.

Bangkok i novemberNyd noget af verdens bedste mad og oplev, hvordan form, farve og smag går op i en højere enhed. Bagefter kan du passende forkæle dig selv med en skøn traditionel thailandsk massage.

Vejret i Bangkok i november
Klimaet i Bangkok er tropisk, og fra november til februar-marts er der flest solskinstimer og temperaturen ligger på 25-32 grader. Det er dermed den tørreste tid i storbyen, og derfor også den mest populære tid at aflægge sit besøg i Bangkok.

Gennemsnitstemperatur: 28 grader
Soltimer pr dag: 8 timer

Billige flybilletter til Bangkok i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Bangkok her.

Du kan også være heldig at finde en billig pakkerejse til Bangkok i vores chartersøgemaskine.

Læs også:
Ferie i Bangkok for nybegyndere
Rejsebudget til Thailand
Luksus i Bangkok for livsnydere
Bangkoks bedste templer – disse templer skal du bare se

Barcelona i november

Barcelona har masser at byde på, og der er rigeligt at tage sig til i den catalanske storby. Kunsten går igen i hele byen, og dine sanser bliver skærpet, når huse og bygninger overrasker med smukke farver og runde former. Byen har et væld af kunstgallerier og -museer, hvor Picassomuseet er et af de mest kendte. Et must er selvfølgelig at lægge vejen forbi Gaudis imponerende kirke La Sagrada Familia.

Barcelona i novemberEt andet populært museum finder du på FC Barcelonas stadion Camp Nou. Uanset om du er til fodbold eller ej, kan du nemt blive grebet af stemningen. Gå selv rundt på egen hånd eller få en rundvisning, og slut besøget af med en souvenir i de karakteristiske farver i den imponerende butik på stadion.

Er du til mere shopping, må du ikke snyde dig selv for en slentretur på det brede strøg Ramblaen. Og når du ikke orker mere, kan du passende hvile benene, imens du sætter tænderne i gode råvarer på en af Barcelonas utallige tapasrestauranter.

Vejret i Barcelona i november
I november er efteråret begyndt, og gennemsnitstemperaturer kan svinge fra det laveste niveau på 8 grader til det højere på op til 18 grader. Dog vil gennemsnitstemperaturen ligge på 15-16 grader. Der kan forekomme regelmæssig tåge, og du må også forvente dage med regn.

Den officielle badesæson går dog helt frem til midt i november, så der er god grund til at tage en dukkert ved stranden, som ligger i udkanten af byen. Bagefter kan du lune dig med en lækker tapasmenu på en af de charmerende restauranter ved Barceloneta.

Gennemsnitstemperatur: 15-16 grader
Solskinstimer pr. dag: 7 timer
Badevandstemperatur: 18-19 grader

Billige flybilletter til Barcelona i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

København - BarcelonaFra 393,-Vælg

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Barcelona her.

Læs også:
Den perfekte herretur
Storbyferie i Barcelona – 10 ting du bare skal se
Barcelona, en helt igennem skøn storby

Berlin i november

Berlin emmer af historie, og byen bugner af mindeparker, monumenter og seværdigheder bl.a. Brandenburger Tor og Checkpoint Charlie. Læg vejen forbi det spændende og populære Mauermuseum, Pressemuseet eller det Jødiske museum. Overalt byder byen på så mange interessante inden- og udendørs museer, at det kan være svært at vælge.

Berlin i novemberByen er selvfølgelig meget mere end historie, fx shopping i små specialforretninger eller i det store KaDeWe varehus, koncerter og shows, spændende restauranter samt masser af hyggelige loppemarkeder, hvor du kan finde unikke ting. November er også tiden for at nyde stemningen på de forskellige trendy og hyggelige caféer.

Vil du se hele Berlin oppe fra luften, får du en skøn udsigt ud over byen, når du tager den hurtige elevator til tops i fjernsynstårnet, Berliner Fernsehturm. Og vel nede igen, må du ikke gå glip af den interessante udstilling over høje bygninger i hele verden.

Rejser du i slutningen af november, får du en magisk oplevelse, når du ser Berlin i juleklæder. Berlin er en af de smukkeste julebyer med over 50 julemarkeder blot i den indre by.
Læs også: Juletur til Berlin – Se de bedste tips og tilbud

Vejret i Berlin i november
Temperaturerne i Berlin om efteråret ligger lidt højere end i Danmark. I november er vejret i Berlin generelt uforudsigeligt og overskyet, og det regner hyppigere end på andre årstider. November har kun 2-3 solskinstimer.

Gennemsnitstemperatur: 7 grader
Solskinstimer pr. dag: 2-3 timer

Billige flybilletter til Berlin i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Berlin her.

Læs også:
Storbyferie i Berlin – Se de bedste tips her
Berlin, en by i permanent forandring
Köln og München, to skønne byer i Tyskland

Budapest i november

Budapest deles af Donaufloden, og byens navn er sammensat af navnene på de to byer Buda og Pest, der ligger på hver side af floden. Budapest siges at være en af Europas smukkeste hovedstæder, og det er ikke mindst på grund af den smukke arkitektur. Det er derfor et must at besøge fx Mattiaskirken, Buda slottet og parlamentet.

Budapest i novemberBesøger du Budapest i november, er det tiden for skønne indendørs aktiviteter. Byen er kendt for sine mange badehuse, som opvarmes af varme kilder. Så hvad kan være mere oplagt end at forkæle dig selv med den skønne oplevelse at få et ungarsk bad?

Eller hvad med at besøge et eller flere af byens populære museer som fx Holocaust Memorial Center, Ungarns Nationalmuseum, Budapest Pinball Museum, Hospital in the Rock Nuclear Bunker Museum og Miniversum?

Og endelig er november også selvskrevet med hyggelige besøg på caféer og konditorier.

Vejret i Budapest i november
Budapest har nedbør fordelt henover året. Men langt det meste falder bl.a. i november. Husk derfor paraplyen. Solskinstimer er der bare to af, og dagtemperaturerne kan ligge fra 3-9 grader. Men heldigvis har Budapest masser jo af at byde på indendørs, så hold dig endelig ikke tilbage fra at besøge Budapest i november.

Gennemsnitstemperatur: 8 grader
Solskinstimer pr. dag: 5 timer

Billige flybilletter til Budapest i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Budapest her.

Læs også: Disse 5 storbyer skal du bare rejse til

Dubai i november

Der er visse steder, du bare må besøge én gang i livet. Fortryllende Dubai kunne være et af dem, for den kan ikke sammenlignes med nogen anden by, da alt er højere, større og mere funklende her. I den moderne og pulserende storby står aktiviteter og tilbud om oplevelser i kø lige fra vandland og undervands zoo, skibakke og skøjtebane, museer og gallerier, dykning og motorsport til ballonfart – for blot at nævne nogle få.

Dubai i novemberMaden er fantastisk og shopping oplevelserne er uden sammenligning i fx Dubai Mall, som er verdens største shopping center.

Bygningerne er også imponerende, og man kunne næsten fristes til at sige, at ”selvfølgelig” – ligger Burj Khalifa, som er verdens højeste bygning også her. Til tops kommer du naturligvis i intet mindre end verdens hurtigste elevator.

Trænger du til at få sol og varme i november, kan du nyde Dubais brede hvide sandstrande med rent badevand, hvor du både kan slappe af eller dyrke forskellige aktiviteter.

Vejret i Dubai i november
I november er højsæsonen i Dubai så småt gået i gang, og du kan nyde varmen med dagtemperaturer på 25-30 grader. Efteråret i Dubai er generelt varmt og tørt, og selvom det er vinter, kan du sagtens tage en dukkert, da havtemperaturen ligger over 20 grader hele året.

Gennemsnitstemperatur: 25-30 grader
Badevandstemperatur: 27°C
Soltimer pr. dag: 8

Billige flybilletter til Dubai i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Dubai her.

Du kan også være heldig at finde en billig pakkerejse til Dubai i vores chartersøgemaskine.

Læs også: Badeferie i Dubai – Er det noget for dig?

Lissabon i november

I skønne Lissabon kan du nyde det sydlandske klima. Byen har en masse ting at byde på fx Oceanariet og Belémtårnet, som er byens vartegn og mindesmærke for Portugals opdagelsesrejsende.

Lissabon i novemberNår du besøger Lissabon, er det et must at køre en tur i byens stejle gader med sporvognene, som mange forbinder byen med. Læg vejen forbi klostre, markeder og kunstgallerier.

Når sulten melder sig, kan du roligt sætte tænderne i den traditionsrige portugisiske mad på en af de mange gode restauranter eller caféer. Her kan du også om aftenen lytte til den traditionelle portugisiske fado-musik og sang.

Når vejret ikke viser sig fra sin skønneste side, kan du besøge et eller flere af de populære museer i Lissabon. Fordyb dig fx i design og mode i Mude’s 3.000 m2 store udstillingslokaler, eller se den enestående samling af kakler gennem 400 år på Kakkelmuseet. Sidst men ikke mindst kan du slå to fluer med ét smæk, når du tager Lissabons metro. Alle metrostationerne er som et kunstmuseum under jorden, og er hver især dekoreret af forskellige kunstnere, så ikke to stationer er ens.

Vejret i Lissabon i november
I november kan du stadig nyde de højeste gennemsnitlige max temperaturer op til 18 grader, dog med lidt køligere aftener. Den årlige mængde nedbør i Lissabon på 600 mm kommer primært fra oktober til marts, så du kan forvente lidt regn og at se træerne begynde at tabe sine blade.

Gennemsnitstemperatur: 13-18 grader
Soltimer pr. dag: 5 timer

Billige flybilletter til Lissabon i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Lissabon her.

Læs også: Storbyferie i Lissabon – disse ting skal du se

London i november

Den pulserende storby er en af verdens mest populære hovedstæder. Det fantastiske er at opleve det gamle og klassiske blandet med det moderne og trendsættende.

London i novemberI London er alt muligt, og du vil aldrig kede dig her. Shop på hyggelige markeder, i specialbutikker og i enorme stormagasiner som Harrods og Selfridges. Spis på spændende restauranter, og oplev storslåede musicals og shows i Soho. Et væld af seværdigheder og monumenter skal du naturligvis også se.

Trænger du til at koble lidt af, er det oplagt at slentre langs Themsen, og bagefter at nyde en pint på en hyggelig pub eller en kaffe på en smart café.

November er ideel for museumsbesøg. Der er masser af museer i London, og det kan være svært at prioritere blandt dem. De mest populære er fx National Portrait Gallery med 9000 fascinerende portrætter, det elegante Tate Britain med britisk kunst, det spændende og autentiske Cabinet War Rooms, Madame Tussaud’s voksmuseum, Natural History Museum med dinosaurudstillingen, og endelig kunstmuseet Tate Modern, som er et gammelt ombygget kraftværk.

Vejret i London i november
Fra før november kan du forvente tiltagende nedbør, og det sene efterår er den vådeste tid på året. Temperaturerne kan komme ned til 8-10 grader, og i november kan du også risikere at opleve frostgrader.

Gennemsnitstemperatur: 8-10 grader
Solskinstimer pr. dag: 4 timer

Billige flybilletter til London i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til London her.

Læs også:
Ferie i London med børn – her er de bedste oplevelser
London, byen man aldrig kan få nok af – se de mest spændende bydele

Marrakech i november

Marrakech er en blanding af flere ting. På den ene måde er det en moderne by med fine hoteller, smarte modebutikker, trendy loungebarer og spændene restauranter.

Marrakech i novemberOg på den anden, en eksotisk by med den karakteristiske røde ringmur, torvepladser, smukke bygninger, farverige basarområder og små hyggelige stræder og gyder.

Vejret i Marrakech i november
Den marokkanske by er fyldt med livlig stemning og eksotiske dufte og kan besøges året rundt. Maj og juni samt september og oktober er dog de bedste tidspunkter at rejse til Marrakech. I november er vejret i Marrakech solrigt med temperaturer på omkring 18-22 grader. Dog må du forvente et par dage med regn. Og nætterne er kølige med temperaturer på bare 8 grader.

Gennemsnitstemperatur: 20 grader
Nattemperatur: 8 grader
Solskinstimer pr. dag: 9 timer

Billige flybilletter til Marrakech i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Marrakech her.

Du kan også være heldig at finde en billig pakkerejse til Marrakech i vores chartersøgemaskine.

Rom i november

Den evige stad er med sin helt specielle stemning altid et hit. Colosseum, Peterskirken, Den Spanske Trappe, Pantheon og Vatikanet er blot nogle få af de ting, som du bare må opleve, når du besøger byen.

Rom i novemberHar du tid, byder Rom også på utallige populære museer såsom Leonardo da Vinci museet, kunstmuseet Galleria Borghese, De romerske Huse, og Museo Nazionale di Castel Sant’Angelo, hvorfra du også kan få en god udsigt over byen.

Mange forbinder Italien med god mad, og der er utallige muligheder for at nyde den italienske kogekunst med tilhørende gode vine. Rom er byen, som mange vender tilbage til igen og igen.

Vejret i Rom i november
November er kendt for at være årets vådeste måned med op til 12 regnvejrsdage. Temperaturerne ligger op til 18 grader om dagen og helt ned til 7 grader om natten. Solskinstimer er der også blevet færre af til kun 4-6 timer i november.

Gennemsnitstemperatur: 15-18 grader
Solskinstimer pr. dag: 6 timer

Billige flybilletter til Rom i november:
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

København - RomFra 779,-Vælg

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Rom her.

Læs også:
Storbyferie i Rom – det er stærkt vanedannende
4 storbyer for solorejsende

Julestemning- og shopping på din storbyferie i november

Budgettet i november tillader måske ikke det helt store, da julen venter lige om hjørnet med udgifter til julegaver, -hilsner og -besøg. Der er måske ikke råderum til en fornøjelsestur, men hvorfor så ikke slå to fluer med ét smæk og netop gøre din julegaveindkøb på din storbyferie?

Julemarkeder i novemberDu kan tage på juleshopping i slutningen af november og spare penge, da flybilletterne bliver dyrere i december. Og har du ikke planer om indkøb, kan du ”nøjes” med at blive inspireret og nyde butikkernes smukt pyntede vinduer og byens udsmykning med grantræernes funklende belysning og skinnende glaskugler. I de fleste storbyer starter julemarkederne i den sidste weekend af november. Bliv inspireret og find det julemarked, der passer til dig her.

Der er mange rejsebureauer, der arrangerer forlængede weekender og miniferier til forskellige storbyer fx Talin, Hamburg, Prag og Bremen, hvor du kan besøge julemarkeder. På en miniferie af 3-4 dages varighed er det som regel nok at tage af sted med kun håndbagage, som også gør turen lidt nemmere og billigere. Læs mere om det her.

Der er næsten fuld garanti for at komme i julestemning, når du går rundt mellem de hyggelige boder med levende lys, forskelligt kunsthåndværk, delikatesser, dampende gløgg og duften af lunt bagværk med de traditionelle julekrydderier. Eller hvad med at nyde atmosfæren og en stemningsfuld koncert i en smuk gammel kirke?

Inspiration til din storbyferie i november

Storbyferie i november

Jeg håber, du er blevet inspireret til din storbyferie i november.

Men er du kommet i tvivl, om november nu også er måneden, du vil afsted i, kan du orientere dig om klimaet og vejret på storbyferier i september og oktober.

Og har du endnu ikke besluttet dig, hvilken storby du vil besøge, kan du læse videre og få inspiration til storbyferier her:
Storbyferie i efteråret – find klima, events og billige flybilletter til 16 storbyer
Er storyferien ikke planlagt endnu, kan du finde inspiration her
Romantisk miniferie – flyv din elskede til en skøn storby
Oversigt over rejser i november
5 storbyferier – disse storbyer skal du rejse til
10 tips til den bedste storbyferie
Hvor er det varmt i november?

© istockphoto / Halfpoint, Geber86, Sami Sert, AleksandarNakic, itman__47, sborisov, Marc Dufresne, Olarty, fotoVoyager, artJazz, Mlenny

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.