Rejser til Sharm el Sheikh

Populære Sharm el Sheikh

Sharm el Sheik er blevet et af de mest populære rejsemål i den arabiske verden. Stedet er kendt for at have nogle af de flotteste strande, og så er den nem at være i for vestlige turister, fordi byen indeholder mange af de samme ting, som enhver europæisk hovedstad for eksempel. Det bliver kaldt for Egyptens Las Vegas, men Sharm el Sheikh er mere end bare fester, liggestole og afslapning. Vil man have mere ud af pengene på den rejse, man har købt, så kan man i den grad også det.

For udover strande, lækkert og dynamisk byliv og gode restauranter har Sharm el Sheikh også andre styrker som turistmål. Det er nemlig også et af de bedste steder at dykke i verden. Der er flotte koralrev og klart vand, og så er det både for begyndere og erfarne dykkere. De lokale er meget vant til at håndtere turister med forskellige grad af erfaring, så selv debutant-dykkeren er der plads til.

Få en ørkenoplevelse eller tag på egyptisk marked

Når man er i Sharm el Sheikh ville det være synd, hvis man ikke også prøvede at tage en tur ud i de øde ørkenområder på Sinai-halvøen. Det er en stor oplevelse at ride på kameler sammen med beduiner og se på landskabet, som tager sig ud på en måde, vi ikke har magen til på vores breddegrader.

Tilbage i Sharm, som byen kaldes i folkemunde, er der også masser at lave, når du har købt en af de billige charterrejser. Besøg det gamle marked, hvor de handlende i den hyggelige bydel sælger masser af lokale ting som mad og andre specialiteter. Du finder også et hav af spændende kulinariske oplevelser her, så der er noget for de fleste i Sharm.