Rejser til Madrid

Spændende oplevelser i Madrid

Den spændende by, Madrid, har utrolig meget at byde på, uanset om du rejser alene, med veninderne eller medbringer familien. Hvad end du er interesseret i kultur, kunst, shopping, gastronomi eller fodbold, så finder du det her. Vi har samlet en række vidtspændende attraktioner, som du bare må besøge, hvis du er i Madrid:

  • Kongepaladset
    Det Kongelige Palads er klart et besøg værd, og er omringet af smukke parker, domkirken og et hav af små, hyggelige caféer.
  • Retiro-parken
    Parken er Madrids smukkeste grønne perle. Her finder man hen, hvis den står på ren og skær afslapning.
  • Calle Gran Vía
    Gaden er Madrids helt store centrum og er kendt som Spaniens Broadway. Her finder du et væld af teatre, biografer, restauranter og selvfølgelig et livligt natteliv.
  • Prado-museet
    Dette museum har ry for at være et af verdens mest betydningsfulde, hvad angår kunst. Du kan fordybe dig i mere end 10.000 kunstværker, herunder malerier, tegninger, tryk og andre kunstgenstande.
  • Santiago Bernabéu
    Santiago Bernabéu er Real Madrids fodboldstadion, og er tilmed et af de mest legendariske i verden, hvorfor mange fodboldfans drager til Madrid for at besøge Real Madrids hjemmebane.
  • Parque Warner Madrid
    Dette er Warner Bros forlystelsespark. På trods af at den gigantiske forlystelsespark er beliggende en anelse uden for byen, er den klart et besøg værd, hvis hele familien er på tur.

Find rejser til Madrid – byen der aldrig sover

Madrid byder på et hav af oplevelser og seværdigheder, og der er altid noget at give sig til, når du slentrer rundt i de charmerende gågader eller nyder en drink i en af de mange barer. Er du på udkig efter en rejse til skønne Madrid, så kan du let og hurtigt finde både pakkerejser samt rejser med fly og hotel til Madrid lige her hos Travelmarket.dk.