Rejser til Ibiza

Overraskende Ibiza

Ibiza er uden tvivl den bedste af De Baleariske Øer, som er en spansk øgruppe i det varme Middelhav. Ibiza har en lang sommer og flere måneder med temperaturer omkring de 30 grader. Desuden er Ibiza kendt for at have nogle af – ikke bare Europas – men verdens bedste strande.

Ibiza er primært kendt som en festens ø, til trods for, at natklubberne kun udgør en lille brøkdel af øens samlede muligheder og charme. Selvom Ibiza har verdens største diskoteker, hvor de bedste kunstnere fra hele verden jævnligt spiller, er Ibiza først og fremmest en ø, som alle typer rejsende med fordel kan besøge.

Med charterrejser til Ibiza kan man opleve en af Spaniens bedste øer, hvor det festlige, det rolige, det naturlige og det kulturelle går hånd i hånd.

Mulighederne på Ibiza

Grækerne, der opdagede øen, kaldte Ibiza for Øen af Fyrretræer. Intet mindre end halvdelen af Ibizas areal er dækker af de mørkegrønne fyrretræer, som gemmer på utallige oplevelser. Især er Ibiza, med sine mange bjerge, klipper og grotter, kendt for at have nogle af Europas bedste og sikreste vandre- og cykelruter.

I byerne San Antonio og Ibiza By finder man en overraskende rolig, glædelig og kulturel stemning, samt verdensklasse hoteller i alle prisklasser.

Hvis ikke man besøger Ibiza for de verdensberømte fester, så opdager man ikke, at de er der. Langt størstedelen af alle hoteller og ressorts ligger nemlig væk fra diskotekerne og ud til de perfekte strande. Men hvis man alligevel vil opsøge diskotekerne, er Amnesia, Privilege og Space nok ikke nogle dårlige sted at tage hen.

Ibiza vil med sikkerhed overraske. Hvad enten man rejser som ung, som familie, som par eller alene, er Ibiza først og fremmest en fredelig og paradisisk ø, hvor nydelse, varme og glæde er i centrum.