Juletur til Tyskland i 2024 – besøg 4 populære julebyer

Juletur til Tyskland i 2024 – besøg 4 populære julebyer

Birgitte Oxlund
Vi danskere valfarter hvert år på juletur til Tyskland. Ønsker du at opleve andre julebyer end Flensborg, Hamborg og Berlin? Her finder du fire populære julebyer i Tyskland, som er berømte for deres julemarkeder, og hvor du også kan gøre gode julegavefund.

Sponsoreret af Rejselandet Tyskland

Forestil dig en stor plads belagt med brosten og omkranset af smukke bindingsværkshuse, imponerende gamle bygninger og en stor gotisk kirke eller måske et stateligt rådhus. Pladsen er fuld af små charmerende salgsboder, en funklende karrusel med jublende børn og et kæmpemæssigt juletræ med tusindvis af julelys.

Når du står der – helt overvældet af julestemning – fornemmer du pludselig en liflig duft af gran, glühwein, julebag, brændte mandler, kandiserede æbler og bratwurst, som frister og lokker dig nærmere.

Kan du næsten ønske dig mere af et klassisk julemarked? Nej, vel? Og jeg ved lige nøjagtigt, hvor du kan finde sådan et!

Juletur til Tyskland i 2024

For os danskere er juletiden lig med julemarkeder. Og de tyske byer er eksperter i at få sine besøgende i den rette julestemning.

Her kan du læse om fire populære julebyer i Tyskland, – både forholdsvist tæt på grænsen og lidt længere væk.

Og på rejselandet Tysklands hjemmeside kan du vælge mellem mere end 150 af de skønneste julemarkeder i Tyskland.

Juletur til Lübeck

(2,5 timers kørsel fra grænsen):

Skal du på juletur til Tyskland i 2024, og ønsker du ikke at køre for langt, kan jeg anbefale dig at besøge den gamle hansestad Lübeck, som er kendt og elsket af mange danskere.

Julemarkeder i Lübeck
Et overbevisende argument må være, at julemarkederne i Lübeck siges at være blandt Tysklands smukkeste. Jeg har ganske vist ikke besøgt alle de hundredvis af julemarkeder i Tyskland. Men som barn har jeg oplevet julepyntede Lübeck utallige gange, og jeg husker byens julemarkeder og de smalle krogede gader som steder fuld af magi og julestemning.
 
Et andet virkeligt godt argument for konfektelskere er, at marcipanen stammer fra Lübeck. Og i byen finder du masser af butikker med den skønne spise. I Lübecks indre by er der hele syv julemarkeder, bl.a.:

Juletur til Tyskland

  • Det historiske julemarked ved Marienkirche er et sandt juleeventyr – og derfor også børnenes favorit
  • Julemarkedet ved Obertrave-floden er med sit juleland perfekt til familiehygge
  • De to kunsthåndværkermarkeder i Heiligen-Geist-Hospital og i St. Petri er oplagte, hvis du leder efter en god julegaveidé
  • Litteraturelskere er til jul hos Buddenbrooks
  • De to julemarkederne på Rathausmarkt og i Breite Straße er fulde af hyggelig julestemning

Noget, som gør den flotte UNESCO-by ekstra hyggelig, er, at der før jul afholdes koncerter i alle de fem, gamle kirker i den gamle bydel.

Vil du også bruge din juletur på at shoppe og købe julegaver, bør du besøge de over 100 små butikker i Hüxstrasse – lige midt i Lübecks centrum. Her kan du gøre et unikt fund inden for sko og secondhand, mode og boligindretning, smukt og skævt, kunst og kitsch. Har du ikke fået nok, fortsætter du blog ned ad den næste parallelgade, Fleischhauerstrasse.

Hvis du vil opleve andre af Lübecks seværdigheder, kan du læse mere om byen her.

Juletur til Lüneburg

juletur til tyskland

(2,5 timers kørsel fra grænsen):

I middelalderen var Lüneburg en af de rigeste byer i det nordlige Tyskland. Byens prægtige bygninger med imponerende teglstensgavle og det middelalderlige rådhus, som er et af de største og smukkeste i Nordtyskland, vidner om byens storhedstid. Derfor er Lüneburg i sig selv den perfekte julekulisse.

Det vil du opleve, når du går gennem de fortryllende julemarkeder på den maleriske markedsplads foran det gamle rådhus, i de gamle stræder og ved St. Johannis-kirken.

I de stemningsfulde stræder kan du opleve et hav af specialiteter såsom Wichern-adventskransen, de berømte Lüneburger saltstenslygter. Og på det historiske Christmarkt hensætter middelalderligt klædte håndværkere og handlende dig til længst svundne tider – nøjagtigt som i den gamle by i Aarhus.

populære julebyerSamtidig er Lüneburg en universitetsby, hvilket atmosfæren i byen tydeligt bærer præg af. Lüneburg har fx masser af trendy butikker og velassorterede specialbutikker, hvor du kan juleshoppe. Derudover har byen en livlig kulturel scene og Tysklands højeste koncentration af barer og restaurationer.

I det maleriske kvarter omkring den gamle havn, hvor de gamle bindingsværkshuse rager ud mod floden Ilmenau, summer det af liv og glade dage fra områdets mange restauranter og værtshuse. Og i adventstiden er der rigtig hyggeligt.

Hvis du vil besøge Lüneburg på andre tider af året, kan du læse om byen her.

Julemarkeder i Hildesheim

Juletur til Hildesheim

(ca. 4 timers kørsel fra grænsen):

En af mine venner har boet i Hildesheim og synes, at julemarkedet her er såååååååååå hyggeligt.

Det gamle “Knochenhauerramtshaus”, som er et af verdens smukkeste bindingsværkshuse, er centrum for julemarkedet. Og min veninde har fortalt mig, at du i de eventyrlige kulisser kan finde alt, hvad et julehjerte kan begærer af julegodter og alverdens ting og sager.

Juletur til TysklandUd over julemarkedet byder Hildesheim i samme periode på andre unikke oplevelser. Du kan fx opleve et varieret kulturprogram med koncerter og andre optrædener, som hvert år tiltrækker mange kulturinteresserede.

Og i juleforklædning er Hildesheimer Dom og St. Michaelis Kirken – byens helt store seværdigheder, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Særligt trælofterne, kalkmalerierne og de berømte bronceporte, der er blandt kirkernes unikke skatte, har givet disse bygningsværker en placering på den fornemme liste.

Hvis du også vil bruge din juletur til Tyskland i 2024 på at shoppe og købe julegaver, finder du bare vej til Hildesheims moderne bydel, hvor der er masser af indkøbsmuligheder på de mange, lange gågader.

Julemarkeder i Erfurt

(6 timers kørsel fra grænsen):

Hvis du ikke ønsker at løbe i hælene af andre danskere, kan du vælge at tage til en forholdsvis ukendt storby som Erfurt. Byen ligger ganske vist lidt længere væk. Til gengæld kommer du til at opleve et af Tysklands hyggeligste julemarkeder.

Erfurt ligger i Thüringen – som også kaldes julelandet. Mange juletraditioner såsom juletræet & glaskuglerne på juletræet siges nemlig at stamme fra denne region.

Julemarkeder i tysklandDet spektakulære julemarked ligger i Erfurts gamle bydel med de historiske bygninger St. Mary-katedralen og St. Severus-kirken som baggrundskulisser. Fra slutningen af november og indtil juleaften kan besøgende spise og købe gaver i markedets 200 boder.

Julemarkedet er meget traditionsrigt. Derfor vil du hvert år kunne opleve et ca. 25 m høje og strålende juletræ, et krybbespil bestående af 14 håndskårne mandshøje træfigurer og indgangsområdets 12 m og 5 etagers høje roterende julepyramide med julescenerier og historiske personligheder fra Erfurt.

Erfurt er desuden en hyggelig storby med masser af gode spisesteder, og du har rige muligheder for at shoppe julegaver.

Vælg mellem flere populære julebyer og 150 julemarkeder i Tyskland

Vil du gerne læse om flere julemarkeder, inden du bestemmer dig for, hvor årets juletur til Tyskland i 2024 skal gå hen? På Rejselandet Tysklands hjemmeside kan du vælge imellem 150 julemarkeder i populære tyske julebyer.

Har I ikke helt besluttet jer for, hvor I vil hen?
Så prøv vores søgeforside for rejser i december Find rejser i december.
 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.