Juletur til Berlin i 2018

Juletur til Berlin i 2024 | Se de bedste tips og tilbud

Birgitte Oxlund

Skal du på juletur til Berlin i 2024? Kig med her, og se, hvorfor Berlin er min absolutte favoritby i julemåneden. Fx får du datoer på nogle af de bedste julemarkeder i Berlin i 2024. Samtidig kan du hurtigt tjekke de billigste flybilletter til Berlin fra midt november og i december.

Din hurtige vej til tips og tilbud til din juletur til Berlin

Du er selvfølgelig velkommen til at læse min artikel fra toppen og ned.

Men hvis du er på jagt efter et godt tilbud eller et bestemt tip til din juletur, kan du hurtigt klikke dig frem til det her:

Hvorfor er Berlin en af de bedste julebyer i Europa?

I 2017 var jeg for første gang på juletur til Berlin. Om jeg kunne lide Berlins julemarkeder og julepyntede gader? Jeg kan sige så meget, at jeg bestilte flybilletter til min juletur til Berlin året efter, lige så snart de blev frigivet. Og nu overvejer jeg også at vælge Berlin i 2024 (jeg skal nemlig på min første juletur til smukke Wien i år).

Jeg elsker juleture med julemarkeder, shopping, hygge på hotellet og god mad. Jeg har vel nok været afsted omkring 45 gange til alverdens byer, og jeg må sige, at Berlin har vundet mit hjerte. Det er pt. min favoritjuleby. Og en juletur til Berlin kan både anbefales til en familieferie, en parferie eller en venneferie fx en tøsetur. Her får du mine bedste tips til, hvad du skal opleve i Berlin.

Berlin har alt, hvad der skal til en perfekt storbyferie i december – og mere til. Først og fremmest er Berlin uden tvivl en af de smukkeste julebyer i Europa.

Der findes fx over 50 traditionelle, sjove og anderledes julemarkeder i Berlin i 2024. Og det er vel at mærke kun i det indre Berlin. På julemarkederne kan du nyde lækre specialiteter og købe fin julepynt, sjovt legetøj, unika design og andre gaveartikler.

Få flere tips til din storbyferie i Berlin.

Juleshopping i Berlin

Min foretrukne juleby i 2024:

  • er ret så billig at bo og leve i. Især prisniveauet på mad og drikke er væsentligt lavere end i Danmark.
  • er nem at transportere sig rundt i − både på gåben og med metro, sporvogn eller bus.
  • har masser af shoppingmuligheder lige fra tre-etages mærkevarebutikker til traditionelle markeder med unika ting og genbrugsfund.
  • er overmådelig rig på historie og kultur og således fuld af seværdigheder og smukke bygninger og pladser.
  • byder på et overflødighedshorn af restauranter, streetfood, cafeer og barer.

Juleshopping i Berlin

Mine tre bedste tips til din juletur til Berlin

På en juletur til Berlin er det begrænselsens kunst, du skal forsøge at mestre. Du vil nemlig aldrig kunne nå rundt og se det hele på en 3-4 dages juletur. Jeg vil derfor anbefale dig:

  1. Vælg et hotel eller en anden type overnatningssted, som ligger rimeligt centralt. På den måde kan du bruge tiden på oplevelser frem for transporttid.
  2. Udvælg 2-4 julemarkeder og 2-4 seværdigheder eller butikker du gerne vil opleve. Især hvis du vil shoppe, fordi det tager altid længere tid, end man regner med.
  3. Shop og/eller oplev nogle af de bedste seværdigheder i løbet af dagen, og gem Berlins julemarkeder til sidst på dagen eller efter aftensmaden. De fleste julemarkeder er nemlig smukkest, når det er mørkt.

De bedste julemarkeder i Berlin - Gendarmenmarkt

Julemarkeder i Berlin og andre ting, som du bør opleve på din juletur til Berlin i 2024

  • Det bedste julemarked i Berlin finder du på på Gendarmenmarkt, som ligger på en af byens smukkeste pladser, som bl.a. huser statsoperaen. Stemningen på mit favoritjulemarked er simpelthen så magisk og smuk, at du efterfølgende vil sammenligne alle andre julemarkeder med det. (Hvornår: 27. nov.-31.dec. 2023 − U-bahn: Stadtmitte)
  • Det stemningsfulde Lucia julemarked i Kulturbrauerei er et af de bedste julemarkeder i Berlin – efter min smag. Det ligger i gården i et gammelt bryggeri, hvor stemningen er helt magisk efter mørkets frembrud (Hvornår: 27. nov.–22. dec. 2023 | Mandag–­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­Fredag kl. 15­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­-22 – Lørdag-Søndag kl. 13-22 − U-bahn: U2 Eberswalder Str.).
  • Den storslåede plads Brandenburger Tor og særligt det store juletræ midt på pladsen. Du bør besøge Brandenburger Tor sidst på eftermiddagen, så er der større sandsynlighed for, at juletræet er tændt.
  • Den skønne smag af Bratwurst, tørrede æblestykker og Glühwein – dog ikke på samme tid 😀
  • Julemarkedet ved slottet Charlottenburg, når det er mørkt. Jeg har hørt, at det er det smukkeste julemarked i Berlin. Men vi besøgte det ved dagslys og var ikke vildt imponerede. Vi har dog ikke givet op, og næste gang vil vi besøge Charlottenburg om aftenen. (Hvornår: 27. november-31. december 2023 (lukket den 24. december) − Bus: M45 eller 309).
  • Weihnachtsrodeo, et af Berlins mest hippe indendørs julemarkeder med bl.a. designertøj og street food, som har til huse i Berlins første store kølehus (Hvornår: De to midterste adventsweekender 9.-10. dec. og 16.-17. dec. 2023 kl. 12-20 – Hvor: Colosseum Berlin, Schönhauser Allee 123)

Få flere tips til din juletur til Berlin fx flere datoer for julemarkeder i Berlin i 2024 lige her.

Læs også: Storbyferie i Berlin – de bedste tips og tilbud

De bedste julemarkeder i Berlin - Charlotteburg

Vejret i Berlin i december

Vi var utroligt heldige med vejret begge de gange, da vi var på juletur i Berlin. Sidste gang var temperaturen på et par grader. Og om dagen skinnede solen det meste af tiden. Den ene aften var det overskyet, den anden var fin med den smukkeste stjerneklare himmel.

Gennemsnitlig dagtemperatur i december: 0-4 grader

Brandenburger Tor på vores juletur til Berlin

Skal du flyve, tage toget eller selv køre på din juletur til Berlin?

Berlin er en af de byer, hvor der er flere transportmuligheder. Men det er så billigt at flyve til Berlin fra Billund og København, at du bør vælge flyet. Med mindre du har god tid og synes, at det er hyggeligt med en togtur eller du har firmabil og gerne vil lave et par stop i andre tyske julebyer undervejs.

Flyvetid til Berlin: Ca. 1 time

Længere nede i artiklen kan du tjekke gode tilbud på flybilletter og pakkerejser til Berlin fra midt november og i december.

Til dig, som vil rejse til Berlin på bestemte datoer: Find dine flybilletter til Berlin i Travelmarkets flysøgemaskine.

Tjek også: Hvad koster flybilletter til Berlin i 2024? Se billige flybilletter til Berlin i din rejsemåned

juletur til Berlin i 2024

Hvor skal du bo på din juletur til Berlin?

Der er så mange skønne kvarterer i Berlin, at jeg ikke kan pege på et bestemt kvarter og sige, at her er bedst at bo. Mine bedste tips til overnatning i Berlin er:

  • Det er billigt at bo i i Berlin. Derfor vil du kunne finde et kæmpestort udvalg af 4-stjernede hoteller til en overraskende lav pris.
  • Vælg et hotel, et hostel eller en lejlighed i det indre Berlin og tæt på en u-bahnstation. Så skal du nemlig ikke bruge så meget tid på transport og får mere tid til at udforske Berlin.
  • Hvis du skal bestille overnatning til mere end tre personer, kan det godt betale sig at bo privat via airbnb eller homeaway. Min familie og jeg har haft særdeles positive oplevelser på hostels rundt om i verden. I 2018 var vi fem personer afsted og valgte at bo på et hostel i Prenz Lauerberg.
  • Book altid i god tid, og tjek de seneste anmeldelser.
  • Sammenlign priser på hoteller i Berlin i Travelmarkets hotelsøgemaskine.
  • Find andre spændende ferieboliger i Tyskland her.

Har du aldrig være i Berlin før? Her kan du læse om fem af de mest populære bydele i Berlin.

Julemarkeder i Berlin i 2024

Gode tilbud til din juletur til Berlin

Billige flybilletter til Berlin fra midt november og i december

(Klik på prisen, så sendes du videre til Travelmarkets flysøgemaskine)

Ingen tilbud, eller vil du rejse fra en anden lufthavn? Find selv dine flybilletter til Berlin i december.

Billige pakkerejser til Berlin fra midt november og i december

Fra København

(Klik på tilbuddet, så sendes du videre til Travelmarkets rejsesøgemaskine)

Hotel Europa City
BerlinHotel Europa CityTyskland (3 nætter)Standard
1.355,-Vælg
Hotel Prens Berlin
BerlinHotel Prens BerlinTyskland (3 nætter)Queen økonomi
1.405,-Vælg

Fra Aarhus

(Klik på tilbuddet, så sendes du videre til Travelmarkets rejsesøgemaskine)

Fra Billund

(Klik på tilbuddet, så sendes du videre til Travelmarkets rejsesøgemaskine)

Ingen tilbud, eller foretrækker du en anden hotelkategori eller flere dage? Find selv din pakkerejse til Berlin i december.

Forslag til andre populære juleture i 2024

Vil du nu alligevel helst på en kør selv-ferie til Tyskland? Så kan jeg varmt anbefale en juletur til Hamborg. Det er den juleby, som jeg har besøgt flest gange. Den er overskuelig og utroligt charmerende og passer til en forlænget weekendtur.

Er det den hyggelige togtur, som trækker? Så kan jeg fortælle dig, at min familie og jeg var i Stockholm i 2019. Her fløj vi til Stockholm og tog toget hjem fra Stockholm til København. Det var en superbekvem og hyggelig tur, hvor det smukke svenske landskab udgjorde en fin kulisse.

Har du aldrig været på juletur til London? Jamen, så er da der du skal starte. London er magisk i december måned.

Vil du læse om juleture til Hamborg, Stockholm, London og andre populære storbyer? Her får du min store guide til juleshopping og julemarkeder.

Eller hvad med at prøve: Julemarked i Strasbourg – måske det bedste julemarked i Frankrig

Læs også: Juleshopping i udlandet – flyv billigt på juletur til en populær storby eller du kan også prøve vores søgeforside for rejser i december Find rejser i december.

Alle fotos fra Berlin (c) Signe og Birgitte Oxlund

Ofte stillede spørgsmål

Er der julemarkeder i Berlin i 2023?

Ja, i år kommer der virkelig gang i Berlins julemarkeder igen. Vælger du at tage på juletur til Berlin, kan du opleve over 50 skønne julemarkeder. De fleste julemarkeder i Berlin starter mandag den 21. november, og mange af dem fortsætter til slutningen af ​december.Se vores juleturseksperts favoritter her.



Kommentarer til indlægget

  1. Fantastisk artikel, Birgitte. Stemningen i Berlin er helt speciel med de mange julemarkeder. Og der er noget for enhver smag fra de helt klassiske til de noget mere løsslupne udgaver 🙂

    • Mange tak! Ja, Berlin er fantastisk året rundt, men de vidt forskellige julemarkeder i Berlin er altså noget ganske særligt 🙂 Jeg glæder mig også som et lille barn til, at vi skal afsted i midten af december! De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.