Himalaya

Få tavlen vasket ren i Himalaya

Trekking i Nepal er aktiv ferie for krop og sjæl og en oplevelse på samtlige tangenter. Trekkeren mødes af en næsten overvældende skønhed, og efter en velafsluttet trekking-tur har man det utroligt godt – både fysisk og psykisk. Den åndelige og kropslige sundhed toptunes simpelthen, og stort set alle kan være med. Læs om at få tavlen vasket ren i Himalaya her.

I dag begynder turen til bjergene
Jeg går gennem den stadig slumrende hovedstad, Kathmandu, mod de farverige Tata-busser med destination Pokhara i det vestlige Nepal. Vi kører ved syvtiden, og først efter en times kørsel lægger vi Kathmandu Valley bag os.

Jeg bliver til stadighed imponeret over landskabets skønhed og mangfoldighed, selvom det ikke er første gang, det åbenbarer sig for mig. Nærmest guddommeligt! Frodige dale, grønne risterrasser, floderne Trisuli og Marsyandi og majestætiske bjerge i det fjerne giver løfter om forestående oplevelser.

Efter en seks timers bustur står vi af i Dumre. Vi er heldige, da der i dag går en ramponeret bus nordpå mod Beshisahar, hvorfra vi beriges med det første glimt af de sneklædte bjergtinder, lige før mørket sænker sig over Annapurna. Himalaya – vi er undervejs og drager taknemmeligt vores første sug af den friske bjergluft, da vi begynder turen opad. Vi kommer til adskillige maleriske landsbyer, hvor vi ofte modtages af hujende skarer af nepalesiske og tibetanske børn.

Den første nat overnatter jeg og mine rejsekammerater, Tomas og Søren, i Bhote Odar, og de følgende dage i Bhulbule, Kanigaun, Chamje, Dharapani og Bagarchap. På den syvende dag ankommer vi til den lidt større by Chame, der er god at holde en dags pause i. Ved byen, hvorfra det enorme bjerg Annapurna II (7.937 meter) kan ses, findes et par varme kilder.

Passet
I Pisang og senest i Manang kan vi, ligesom de fleste andre trekkere, begynde at mærke virkningen af den tynde luft, og derfor er det klogt at indlægge en hviledag i mindst én af disse tibetansk-dominerede byer. Nogle hundrede meter over Pisang ligger “det gamle Pisang”, hvor det tibetansk kloster kan besøges og bagsiden af Annapurna Massivet beundres. Begge byer er hyggelige, har gode lodges – og vigtigst: De præsenterer bjergene fra deres bedste side.

Efter Manang overnatter vi i Ledar og dernæst i Thorung Phedi, hvorfra vi tidligt om morgenen går mod turens højdepunkt og største forhindring – Thorung Passet. Det nagende spørgsmål er: Kommer vi over passet, eller bliver vi nødt til at gå den samme vej tilbage til Dumre?

Vi har gået et par timer siden starten fra Thorung Phedi. Jeg kan se en top forude og begynder at løbe til trods for min stikkende hovedpine og hivende lunger. Thorung-passet (5.416 meter) er nået – turens klimaks. Alle bekymringer fordufter – jeg ser den overvældende skønhed og min indre tavle vaskes ren…

På toppen af Thorung Passet serverer det venlige tibetanske værtspar i Thorung Tea House gladeligt en tiltrængt varm kop te eller varm chokolade. Vi nyder toppen en halv times tid, hvorefter vi tilfredse og lettede påbegynder den fem timer lange og 1.700 meters nedstigning til Muktinath. Muktinath, der er pilgrimsby for både hinduer og buddhister, har en række templer og ikke at forglemme den berømte “evige flamme”.

En lovlig bid af Mustang
Fra Muktinath kan man fortsætte direkte til Jomsom eller tage en lille omvej over den stemningsfulde “middelalderby” Kagbeni. Det gør vi! Denne meget tibetanske landsby er det tætteste, man kommer på det legendariske og sagnomspundne kongerige Mustang. Byen, der ligger i godt 2.800 meters højde, inviterer ligefrem til udforskning.

Byen har nogle meget interessante gamle bygningsværker – og jeg husker også især en overflod af glade børn på byens brostensbelagte gyder. På slutningen af Annapurna-trekket kommer vi til to større byer, der hver har noget at byde på. Hovedattraktionen i Tatopani (navnet betyder “varmt vand”) er vulkanske kilder og pools, hvor vi plejer de ømme muskler.

Ved Ghorepani ligger et af de bedste udsigtspunkter i Nepal – Poon Hill. Stå tidligt op og se solen stå op over Himalaya, der fra Poon Hill fylder hele synsfeltet: Machhapuchhere (6.693 meter), Dhaulagiri (8.167 meter), Annapurna South (7.219 meter)… og jeg kunne blive ved. Verdens tag!

Summa summarum
Det er en oplevelse for livet at trekke i Nepal. Oplevelserne er utallige. Undervejs kommer du i berøring med dejlige og altid smilende mennesker af en anden kultur. Du får et indblik i deres liv og dagligdag, der er meget anderledes end vores. Naturen er utrolig afvekslende – det ene øjeblik går du i en frodig jungle, og i det næste er du blandt de nøgne bjergsider. Bjergene venter derude med løfter om øget psykisk og fysisk velvære. Namasté og god tur!

Af Martin Lladó

Foto (c) istockphoto / Onfokus

 

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.