Åhh, at vandre i Østrig

Tæt på naturen
Den østrigske alpenatur med de brede, u-formede floddale og de højtliggende sidedale skaber de bedste rammer for vandreture i alle højdeniveauer.
På en og samme dag kan man vandre i sommersol langs høduftende eller blomstrende marker, trave videre under løvskovens lette kroner og ind i nåleskovens dunkle stilhed, videre op over almen med spredte gråhvide klippestykker og bimlende køer på græs, for til sidst over højfjeldets blomstrende alpeflora og rislende bække at nå vinteren med den evige sne. Man kan vælge at holde sig i nærheden af dalen, eller man kan søge op over trægrænsen, som det nu passer til ens lyst og kondition.

Østrig har et af verdens tætteste net af naturstier, som alle er tydeligt afmærkede. “Vejviserne” findes på træer og fjelde. Selv langt oppe i bjergene kan man finde en rød/hvid markering mellem edelweiss og ørnereder. Og hvem har anbragt den i svimlende højder? Sådan er der så meget i de østrigske alper….
Og søger man oplevelserne i de ensomme, højalpine regioner, er det imidlertid klogt at forhøre sig hos den lokale turistforening og evt. alliere sig med en stedkendt bjergfører, der kender de sikre stier og de farer, der kan være en del af denne gletscherdækkende verden.

Alperne – ny energi for sjælen
Østrig er præget af meget afvekslende landskaber, som danner et ideelt udgangspunkt for vandringer. Mulighederne er mange: krævende trekking-ture eller en selskabelig tur rundt om søer og fredede naturparker. En eventyrlig weekend i telt i Tiroler Hochgebirge.
Ifølge ældgamle sagn er bjergene hellige steder, som den dag i dag er en kilde til forundring og ærefrygt hos vandrerne. Bjergene er energikilder for krop og sjæl.
Men en vandretur i Østrig er ikke bare sund motion, den byder på naturoplevelser for alle sanser. Træk vejret og mærk duften fra skov og eng, se landskabet, mærk jorden og nyd egnsretterne på de lokale kroer og hytter.
Hver eneste sti har sin egen historie. Sommetider en gyser fra middelalderen, sommetider en myte fra hedensk tid eller en romantisk kærlighedshistorie.

Påklædning
Man kan naturligvis gøre mere eller mindre ud af sin påklædning samt af sit udstyr i øvrigt, alt efter hvor lidenskabeligt og hermed hvor ofte, man agter at dyrke vandrelivet. Det er dog vigtigt, at man ifører sig det tøj, der for én selv er mest bekvemt, og at man samtidig i sin påklædning tager højde for det evt. skiftende vejrlig.

Vandrere bør kendetegnes mere ved en hensigtsmæssig og praktisk påklædning end ved en uniformering. Men når man på sine ture møder mange i knæbukser, uldne strømper og gode, solide vandrestøvler, så skyldes det, at det er den mest praktiske påklædning, når man blot ellers sørger for følgende: solidt fodtøj med kraftigt profilerede såler, en let ulden sweater eller en sweatshirt, en vind- og vandtæt jakke og en ekstra bluse og et par sokker i rygsækken. Er man på forhånd klar over, at turen vil gå til evig sne med mulighed for frostgrader, så sørg for at have et tørklæde, en hue og et par handsker med.

Af Østrigs Turistbureau