COVID-19 - Aktuel rejsevejledning

Seværdigheder Bayern

Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 851,- Fra 1.203,- Fra 1.055,-
Charter (fly+hotel) Fra 1.505,- Fra 3.575,- Fra 4.105,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Bayern

Byen Bamberg (Bamberg)
I Nordøstbayern ligger en af Tysklands bedst bevarede byer, Bamberg. Den 1000 år gamle universitets- og domkirkeby har 2300 fredede bygninger, hvoraf de fleste har en original barokfacade.
Den Romantiske Vej (Bayern)
En af Tysklands største attraktioner gennem tiderne er Den Romantiske Vej mellem Würzburg og Füssen. På den 350 kilometer lange vej passerer man en masse hyggelige byer og nogle af de flotteste seværdigheder i Tyskland.
Neuschwanstein Slot (Bayern)
Et af de mest spektakulære arkitektoniske bedrifter i Bayern er det berømte eventyrslot, Schloss Neuschwanstein, der blev bygget at Ludwig II af Bayern fra 1869 til 1886. Slottet ligger på en bjergryg omgivet af sneklædte bjerge, smukke søer og høje graner.
Garmisch-Partenkirchen området (Garmisch Partenkirchen)
Er man til vintersport er Garmisch-Partenkirchen stedet i Tyskland. Området har tre alpine skiområder og Tysklands højest beliggende gletcherområde, Zugspitz-Platt på 2874 meters højde.
Frauen kirken (München)
Med dens to karakteristiske kuppeltårne er Frauenkirche et af Münchens mest berømte vartegn. Kirken fra det 15. århundrede, der er bygget i gotisk stil, er desuden hjemsted for Münchens ærkebiskop.
Galleriet Alte Pinakothek (München)
I Münchens museumskvarter ligger et af de største gallerier i Europa og den største samling tyske malerier i verden. Die Alte Pinakothek har desuden verdens største Rubens-samling på 62 værker, der i særklasse viser omfanget af denne kunstners arbejde.
Münchens engelske have (München)
En af verdens største og smukkeste byparker ligger i München. Byens største legeplads, der blev grundlagt i 1785, dækker et areal på cirka 3,7km2, og fungerer således som Münchens lunge.
Oktoberfest (München)
Den 16 dage lange Oktoberfest er verdens største og mest støjende offentlige festival. I forbindelse med øl-gildet, bliver der bygget en lille landsby af telte og forlystelser, hvor seks millioner deltagere drikker fem millioner liter øl og fortærer 200.000 pølser.
Olympiapark (München)
Den olympiske park, der var hjemsted for de olympiske leje i 1972, rummer søer, cykelstier, sportsfaciliteter, koncertpladser, restauranter og et fodboldstadion. Desuden kan den kendes på det karakteristiske teltagtige tag der dækker et areal på 75.000m2.
Ølstuen Hofbräuhaus (München)
I Bayern findes der et utal af beværtninger og øl-stuer, men ingen er så kendte som Münchens Hofbräuhaus, der blev bygget i 1589 af Hertug Wilhelm V af Bayern. På trods af den store turistbevågenhed omkring Hofbräuhaus har øl-stuen stadig et fast lokalt klientel.

Område og byseværdigheder

Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.