Rejseguide til Filippinerne

Rejseguide til Filippinerne

Filippinerne gemmer på så mange hvide sandstrande og så meget lyseblåt vand, at det kan give enhver solhungrende turist tårer i øjnene. Over 7000 øer giver mulighed for at nyde det evige tropiske klima i de perfekte naturomgivelser.

Fakta


  • Republika ng Pilipinas

  • Manila

  • 300.000 km2

  • Det officielle sprog er engelsk, men det meste af befolkningen taler pilipino.

  • Romersk katolsk

  • 81.159.644 (2000)

  • Republik

  • Mellem Taiwan og Borneo ligger Filippinerne. Landet udgøres af 7107 øer, hvoraf kun de 2773 er navngivet. De fleste af de beboede øer er bjergrige, og 18 af landets 37 vulkaner er stadig i aktivitet. Frodige grønne egne prydet med vandfald og tropiske vækster gør det filippinske landskab til en smuk oplevelse.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Det tropiske klima gør, at der aldrig bliver koldt på Filippinerne. Fra juni til september er der regntid, og det er også her, de fleste tyfoner rammer landet, der får besøg af cirka femten om året. Fra oktober til februar er der forholdsvist køligt og tørt, og fra marts til maj er der meget varmt og fortrinsvist tørt.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Filippinsk peso, 1 peso = 100 centavos
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Der er netcaféer i de fleste middelstore byer, og der er gode muligheder for at komme på nettet selv udenfor Manila.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp på Filippinerne skal du ringe på følgende numre:
Politi (116)
Brandvæsen og ambulance (911 5061)

Drikkepenge

Der betales cirka 10 procent i drikkepenge. Hvis der allerede er lagt 10 procent på regningen, bør man alligevel lægge lidt ekstra til tjeneren. På de fleste hoteller bliver der lagt 15 procent på i forvejen.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 18.00 på Filippinerne.

Vægt og mål

På Filippinerne benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilo
Temperatur: celsius
Afstande: kilometer
Rumindhold: liter

Fotografering

Filippinere nyder at være i kameraernes søgelys, og der er mange smukke motiver at vælge imellem. Når bare man spørger først, så er der normalt masser af velvilje fra lokalbefolkningen.

Drikkevand

Vandet fra hanen er ikke sikkert at drikke på Filippinerne, hvis det ikke er blevet kogt eller steriliseret først. Der kan købes vand på flaske de fleste steder.

Elektricitet

På Filippinerne benytter man følgende strømkilde:
220 V AC, 60 Hz, men der er 110 V stik på de fleste hoteller.

Opførsel

Øjenkontakt over en længere periode mellem to mænd bliver betragtet som en aggressiv gestus.
I de muslimske dele af landet skal man dække sig til.

Åbningstider

Banker har åbent fra 9.00 til 15.00 (mandag-fredag).
Butikker har åbent fra 10.00 til 20.00 (mandag-lørdag), en del supermarkeder og stormagasiner har også åbent søndag.

Mad og drikke

Øsamfundet kan hente en del af deres køkkens hovedbestanddele i det omkringliggende hav. Fisk og skaldyr i rå eller grillet form er en vigtig del af den filippinske gastronomi. Til festlige lejligheder steges pattegris, og ellers er der en spændende ret med oksehaler i jordnøddesovs, der kaldes kava-kava. Den filippinske rom er meget lækker.

Forhold for handicappede

Det er vigtigt at spørge sig for i forvejen om hvorvidt, der er de faciliteter, man skal bruge på hoteller, resorts, både eller lignende.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
EDSA revolutionsdag, 22. februar
Bataan-dag, 9. april
Uafhængighedsdag, 12. juni
Manila-dag, 24. juni
Nationalheltedag, 31. august
Alle Helgenesdag, 1. november
Bonifacios Dag, 30. november
Juledag, 25. december
Rizal-dag, 30.december

Flytbare helligdage
Skærtorsdag, marts eller april
Langfredag, marts eller april
Påskesøndag, marts eller april

Overnatning / Hotel

Camping

Der er nogle få steder, hvor det er muligt at campere på øerne. Bare en time væk fra Manila kan man stille et telt op ved Taal Lake, men det er ikke overalt, at det er mulige at sætte pløkkerne i. Man skal holde sig indenfor de afmærkede campingpladser og aldrig sætte telt op på privat grund uden først at spørge om lov.

Hoteller

Hotellerne inddeles af turistministeriet i fire kategorier: economy, standard, first class og deluxe.

Pension

Der er bed and breakfast i landet i blandt andet Coron og Puerto Galera, men de gæstfrie filippinere lejer som regel gerne et værelse ud til en nødstedt fremmed.

Vandrehjem

Der er en del vandrerhjem fordelt over flere af øerne.

Lokal transport

Fly

Philippine Airlines er det nationale flyselskab, men der er en del andre selskaber, der alle varetager indenrigsflyvninger i landet. Der går fly fra Manila til omkring 50 destinationer ude på øerne.
Book flybilletter her

Bus

Der kører busser mellem byerne, men det er også muligt at køre med de såkaldte jeepneys. Det er deletaxier, der kan køre med op til 14 passagerer ad gangen. Den offentlige transport kører med nogenlunde jævne mellemrum fra tidlig morgen til omkring midnat.

Tog

Der er kun jernbane på Luzon. Det tager lang tid, og det koster cirka lige så meget som at tage bussen.

Taxi

Der er kun taxier i byerne. Det er vigtigt at sikre sig, at taxameteret kører, da man ellers kan blive afkrævet en mindre formue. Til gengæld er det generelt billigt at tage med taxi på Filippinerne selv på lidt længere udflugter.

Billeje

Der er kun taxier i byerne. Det er vigtigt at sikre sig, at taxameteret kører, da man ellers kan blive afkrævet en mindre formue. Til gengæld er det generelt billigt at tage med taxi på Filippinerne selv på lidt længere udflugter.

Båd eller færge

De største havne er forbundet med færger. Der er normalt mulighed for at rejse på tre forskellige klasser. Man skal dog være opmærksom på, at der sker over 100 ulykker med færgerne mellem øerne årligt, og der omkommer mange på vandet. Hvis der er tvivl om kvaliteten på den båd, man har udset sig, er det klogt at vælge en anden eller finde et fly.

Har du fået lyst til at rejse til Filippinerne?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Rejsetilbud