Billige flybilletter til Los Angeles

Fra
Til
Afrejse
Hjemrejse
Rejsetype: Retur
Billettype: Economy
Søg med flere afrejselufthavne
Vi sammenligner flypriser fra.... og mange, mange flere Find en billig flybillet til Los Angeles hos Travelmarket. Los Angeles er om noget en by, hvor der er plads til alle. Så kan du lide pragtfulde strande, fantastisk shopping, forlystelsesparker og glamourøst stjernestøv, så er Los Angeles lige en by for dig. Hav en dejlig rejse til Los Angeles.

Find en billig flybillet til Los Angeles

Los Angeles er om noget stedet, hvor der er plads til alle. Besøg Hollywood, brug en dag i Disneyland, gå på shopping eller tag en dag ved skønne strande.

Hollywood, enhver filmelskers paradisSiger man Los Angeles, siger man automatisk også Hollywood. Hollywood har i nu mere end 100 år været verdens filmby nr. 1, så når du er i Los Angeles, må dette sted være i toppen af din programliste. Udover et besøg på de berømte Universal Studios, kan du også gå på opdagelse på det spændende Hollywood Museum, hvor du kan se udstillede kostumer, manuskripter, billeder, og mange andre genstande, der har tilhørt nogle af filmhistoriens allerstørste personligheder.

Walk of Fame

Du må også et smut forbi Hollywood Walk of Fame, hvor mere end 4200 femkantede, røde stjerner, med verdenskendte kunstneres navne, er lagt ned i fortovet. Her kan du også finde Grauman's Chinese Theatre, som er stedet, hvor nogle af verdens største skuespillere har sat deres hånd- eller fodaftryk fortovets i våde cement.

Mød Mickey Mouse eller lev dine rutsjebanedrømme ud

Har du børn, eller har du bare en barnlig sjæl, så er Disneyland naturligvis et af de steder, du absolut skal besøge. Her kan du møde alle de kendte figurer fra Disney-universet, og du kan sagtes få en hel dag til at gå her.Er du til mere nervepirrende oplevelser, er Los Angeles også stedet, hvor du kan få dine vildeste rutsjebane-drømme udlevet i Six Falgs-parkerne. Her er der virkeligt tale om rutsjebaner og vandrutsjebaner, der ikke er for sarte sjæle!

Shoppeturen går til Rodeo Drive med et efterfølgende besøg i Ole Henriksens spa

Og så er et besøg i Los Angles ikke fuldkomment, før du har været på den helt store shoppetur. Intet sted i verden er bedre egnet til dette end gaden, Rodeo Drive, hvor Julia Roberts slog sig løs i filmen ”Pretty Woman”. Hvis din pengepung ikke rækker så langt på Rodeo Drive, er der i det hele taget mange andre ualmindeligt gode shoppe-muligheder over hele Los Angeles.
Har du penge tilovers efter dage med sjov og indkøb, hvorfor så ikke bruge dem hos den danske skønheds-guru, Ole Henriksen, der har en spa på Sunset Boulevard? Her vil du helt sikkert blive forkælet for alle pengene. Og sådan en mulighed må du ikke gå glip af, så køb dig en billig flybillet, tag af sted og nyd livet.

Afslappende dage på strandenNår du har vandret Disneyland tyndt, og du har brugt dine sidste sparepenge, kan du nyde et par dage i Los Angeles på nogle af verdens mest kendte strande.
I Santa Monica-bugten ligger Manhattan-stranden, hvor de rige og smukke med hang til ”bling-bling” holder til. Ved siden af findes Hermosa-stranden, der er stedet for de unge og sporty. Men er det den børnefamilie-venlige strand, du ønsker, skal du til Cabrillo-stranden, hvor der også ligger et hav-besøgscenter med spændende og lærerige aktiviteter for børn.

Flyv til Los Angeles

Du kan sagtens finde en billig flybillet til Los Angeles, uden at komme til at betale store summer for den. Bor du på Sjælland, kan du flyve til Los Angeles fra Kastrup. Er du bosiddende på Fyn eller i Jylland, kan du flyve til Los Angeles fra både Billund, Aalborg og Aarhus (Tirstrup).

Find rejsen til Los Angeles her

 
Find billige rejser til hele verden
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
 
Vælg op til 4 afrejselufthavne
Primær afrejselufthavn
Indtast din primære afrejselufthavn i feltet ovenfor, og vi finder de omkringliggende lufthavne.
Gem
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK