Saa er vi ankommet til Venezuela naermere betegnet  Valencia.  Foerst  i lufthavnen i Caraces gik det lidt op for os begge, at vi faktisk er startet paa et nyt kapitel, men saa fik sentimentaliteten ogsaa ende. Det lyser meget ud af os at vi er fra norden, og Ricardo; papá (lederen) paa hjemmet her, spottede os med det samme, og tog os med paa en 4 timers lang koeretur hertil. I styrtende regnvejr, og iskold bil. -Ikke lige hvad vi havde ventet...
Men udenfor bilen er det meget varmt og vi faar for hvert minut der gaar flere og flere myggestik uden dog at have set en myg - meget my(g)stisk.

Tía tía!!!!!! Hambre!!!

Allerede da vi fik vores foerste lillebitte rundvisning paa hjemmet kom boern loebende med haenderne i vejret, mens de raabte Tía Tía - en betegnelse vi allerede paa 2. dagen har vaennet os til og lige nu hoerer som baggrundsstoej. De kan lige kringle os de kaere boern, da vi hverken kender regler, sproget og ikke  kan modstaa  de brune hundeoejne.

Planen indtil videre er at vi skal vaere her i valencia 14 dage for at faa spanskundervisning. Det er vi dog ikke kommet igang med endnu; "det naar vi nok" mentaliteten haerger. -Egentlig noget der paa sin vis passer meget godt til os begge. Dog kan det vaere en udfordring ikke at "blive brugt". Indtil videre maa vi bare gaa i krig med at arbejde hvor vi synes; saa finder de mere og mere ud af at vi faktisk godt kan tage fat...

Det er vores indtryk indtil videre. ... Fortsaettelse foelger
Hav det godt.

Kaerligste hilsner las tías Libeh y Niña