Nogle faa ord vil jeg gerne skrive hjem, nogle tanker vores spansklaerer, Francisco, har gjort sig. Nogle tanker der har sat andre tanker igang hos mig.

Inden vi tog afsted, og maaske stadig, har jeg haft en lidt naiv holdning omkring hvorfor et volontoerophold i et fremmed land. Mine smaa fordomme kommer til udtryk gennem at jeg har et braendende oenske om ikke kun at yde en ekstra hjaelp, men lade det vaere til stor gavn for lederne af boernehjemmet at vi er fra Danmark; et vestligt sted med styr paa psykologien og den sociale adfaerd, kort sagt: "goere en lille forskel" - ja undskyld klichéen, men det daekker saa godt.

Efterhaanden som jeg er blevet klogere, efterhannden som jeg indser mere og mere at en ekstra haand kan vaere meget nyttig, og det jeg formaar er at goere de ting lederene finder noedvendigt, daler de selvhoejtidelige tanker, og troen paa at boernehjemmet virkelig vinder udbytte af vores hjaelp.

Vi manglede en spansklaerer da vi ankom, det fandt Ricardo til os. Fran, vores laerer havde ikke hoert om ABANSA-projektet foer, men hvad Ricardo har fortalt ham om behovet for hjaelp har givet ham en iver efter at vaere med. Lea, hans kaereste og vores anden laerer, er nu igang med at opsoege stoette af oekonomisk og andre arter, Fran giver en af de stoerre piger paa hjemmet gratis, ugentlig engelskundervisning, og han er igang med at faa sine venner med paa ideen om hver at bruge deres evner til gavn for boernene. (En arbejder til daglig som professionel klovn, en arbejder i en forlystelsespark...) Fran siger selv at det er vigtigt for ham at formidle ud at man sagtens kan hjaelpe, uden at det skal koste én penge.