Naa... Saa vil vi gerne skrive igen. Men hvad?

Foerst kan vi lige forklare hvilken situation vi er i for anden gang. Vi har igen faaet overdraget ansvaret for boernene, dog har Papá valgt at give noeglerne til rummet med alle de gode ting; saasom denne computer og den gode ost, til den aeldste pige... 

Hvad har vi saa lavet i dag? Sovet laenge; det er jo shabbat! Lavet masser af laekker mad, spillet fodbold (Lisbeth imponerede med et flot hovedstoed - endda et planlagt et!) og klippet haar!

Stucked in Quibor... (en by)

I mandags om eftermiddagen blev vi hentet af mamas gode veninde Zully som tidligt i naeste maned skal have barnedaab. Mama har faaet denne frygtelige ide at fordi vi nu er fra Danmark kan vi sagtens sy denne daabskjole, hun har set et minimalistisk billede af, fra den Spanske kongefamilies daab. (Det hjalp dog heller ikke at Ninna lige skulle tilfoeje at hun, sammen med sin soester, har syet sin nieces daabskjole). Derfor denne rejse til nabobyen, fordi stikket til mamas symaskine en dag paa mystisk vis ikke laengere sad paa ledningen.

Kjolen blev faerdig naeste eftermiddag, men grundet at Herrens veje ikke altid er som vores, Som Zully forklarede os, kom vi foerst tilbage til hjemmet sent onsdag aften. -Saa der roeg vores fridag sig en tur...

Sprogforstyrrelser

Hvis I har lyst kan I her laese smaa eksempler paa sprogmisforstaaelser:

Lige for at vende tilbage til overstaaende beretning. Hjemkosmtdatoen havde det med at aendre sig inden for relative korte tidsintervaller... Tirsdag aften skulle Papa komme og hente os - saaden loed aftalen. Noget forhindrede ham dog, men Zully paapegede blot endnu engang "Herrens veje..." Zully havde heldigt nok en veninde der skulle til Barquisimeto, vi skulle bare skynde os at foelge med. Hurtigt smed vi vores ting i tasken mens Zully raabte "Rapido Rapido" (oversat: Hurtigere). Da vi kom ud paa gaden var der ingen bil og ingen veninde. Kun en meget undrende Zully der greb vores tasker, nu fuld af latter, og smed dem indenfor. Hvad foregaar der??? Hendes spoergsmaal, som Ninna misforstod temmeligt gevaldigt, var om vi havde lyst til at gaa med over til veninden med nogle penge hun skyldte. Ups... Hvor Barquisimeto kommer ind i billedet er et stadigt uvist og mystisk spoergsmaal.

Nu er klokken ved at vaere mange; der blev kun dette ene eksempel.

Ellers har vi lus i huset, de forsvinder desvaerre nok aldrig igen. Det er altid nemmere at udskyde en behandling en dag eller to til aldrig. Ninna har vaeret angrebet, mens Lisbeth stadig er sluppet med skraekken. Dvs. Hun kom farende ovenpaa med lussekammen en dag, fuldt overbevist om lussene havde fundet vej i hendes ellers altid fedtet og urent haar. Det havde kloeet og paa gulvet laa levende lus. Disse viste sig dog blot at vaere efterladt fra tidligere lussekaemninger af boernene.

De morer sig vaeldig over de danske tanters overdrevne lussekure saasom puder i fryseren og kogte boerster. Nu er naeste barn klar i koeen, saa arbejdet kalder helt bogstaveligt. Chao