Der er ikke sket så meget siden sidst (:
Vi er efterhånden ved at vende os til Cebu City selvom den er meget beskidt og larmende. Man er meget opmærksom når man går rundt fordi bilerne kører som jeg ved ikke hvad. Der bliver lagt meget mærke til os når vi kommer gående og folk er søde og hilser pænt på os.

Uden for vores hus har vi nogle unge fyre som hænger ud, de bor i slummet og holder så til foran vores port. De er super søde og venlige. I går tog de os med ud til et rigtig slumkvarter hvor drengene og Mia spillede basketbold mod de lokale. Mig og de andre piger var med ude og kigge på. Det var en rigtig fed oplevelse og der kommer nok nogle billeder ind af det!(: ..

Derudover er der flyttet to piger ind: Nete og Kuffert, så vi nu bor 12 her. Rigtig søde mennesker allesammen.

I dag, skulle vi (mia, Birgitte og jeg) starte vores praktik og Vi havde aftalt med personalet på Children's Haven (praktikstedet) at vi skulle møde derude kl 16.00. Vi tog herfra lejligheden kl. 15 og fandt en taxa, som kunne køre os derud. Da vi ankom, blev vi budt velkommen og de var meget taknemmelige for at vi vil hjælpe dem. Vi blev vist ind på kontoret, hvor nogle søde damer fik vores navne og vi snakkede lidt om hvad vores opgave var på stedet og hvordan vi og de synes det skulle foregå. Det hele er meget op til os selv, både hvad timer og aktiviteter angår.  Vi skal møde fra kl 16.00 i hverdagene, da børnene er i skole om dagen. Derudover kan vi arbejde weekender, når vi lyster, da det er i weekenderne at alle børnene er der og de er der da hele dagen. Vi fik informationer om stedet, b.la at der bor 61 børn, i alderen 3-17 år.
Efter samtalen med personalet blev vi vist rundt endnu engang. Der var kun få børn der, de andre var ikke kommet fra skole endnu, så vi begyndte at tegne med dem der var. Det var noget af en prøvelse, da de små børn der var med, ikke kan tale engelsk. Flere og flere børn kom hjem og vi gik ud og hilste på dem. Det er de sødeste og flotteste børn jeg længe har set (: . De strømmede til og pillede ved vores hår, krammede os, drillede os m.m og de af dem der kunne engelsk snakkede lystigt med os. Det var overraskende mange der kunne engelsk, selv nogle af de små på 6-7 år.
Da klokken blev 19.00, skulle en af damerne der arbejder der hjem, og tilbød os at vise os hvordan det foregår med jepney'erne (små busser), så vi tog hjem samme tid som hende. Vi gik et kort stykke igennem slum-kvarteret, hvorefter vi tog en cykeltaxa (75 øre) ud til den store vej. Herfra sprang vi på en Jepney (2 kr) ind til Mandaue, hvorefter vi skiftede Jepney (1 kr) til vejen hvor vi bor. Det hele gik nemt og hurtigt og dette er at foretrække frem for taxa.

Det har været en hård første dag i praktikken. Mange nye ansigter, en helt anden måde at gøre tingene på, utrolig mange børn. Ja det hele. Men sidder med en lettet følelse over at være kommet i gang. Så må vi se hvad vi kan finde på, at gøre for og med børnene.


I bliver opdateret hen af vejen (: Både hvad vi finder på på børnehjemmet og hvad vi tager på af ture.. Og selvfølgelig kommer der billeder (:
Pas på jer selv allesammen!