Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
canada » Beretninger » Campell River

Campell River

Hej allesammen.

Vi glemte lige at sige noget fra i går. Lilian tog et rullefald, og endte på rygsækken som en skildpadde. Det så sikkert sjovt ud, men straks kom der flere til og spurgte om jeg var kommet noget til. Heldigvis skete der ikke noget.

Jo og så glemte vi at fortælle at her i Victoria går kaninerne på Universitetet. De er så søde at de studerende giver dem mad, og så kommer der flere og flere. Vi nåede desværre ikke at filme dem, men de gik lige i vejkanten. Der var en i slægt med Jarl.

 

I dag tog vi afsted i regnvejr. Det har næsten varet hele dagen, men vi skulle alligevel også køre ca 300 km.

Undervejs var vi inde og se totempæle i Duncan. Vi måtte lige køre en tur i byen først, for de havde fri i dag og derfor var der lukket. Heldigvis kom der en og viste og rundt. En indianer, der fortlte nogle grumme historier. Han var fra Cowichan stammen.

Der var forresten lige en ting før det - Vi har jo ham der Harry - det canadiske politi - han blev givet videre til Tom af Ole fra Fredensborg. Tom fik den for sit store smil og sin humor. Så nu skal han passe på ham i det næste døgn, og fortælle hvad han har oplevet i morgen når vi skal på bjørnejagt.

 

Nå vi så en god film hos indianeren om hvordan de levede. De har en god måde at fortælle deres historie på ved hjælp af deres totempæle.

 

Videre til Chemainus hvvor der var vægmalerier i hele byen. Det skulle vi have istedet for grafitti. Det var jo udenfor så det var ikke noget problem at få dem set, og heldigvis var det tørvejr. Der var 41 malerier og det 42 skulle vidst afsløres i nærmeste fremtid.

De var vildt flotte og vi vil prøve at sætte nogen ind på denne side.

 

Så kørte vi en lille omvej og så en kæmpe stor Douglas gran der var 9 m i omkreds. De fleste træer havde en masse mos på så det så loddent ud. Sikkert uhyggeligt om natten. Det mindede om regnskov med store bregner også.

 

Så satte vi næsen mod hotellet., Painter´s Lodge i et maler værelse, Toni Onley.

Vi synes det ligger lidt langt ude. Vi orker ikke at gå til byen, der nok ligger 10 km væk, så vi bliver her. vi har bestilt bord så vi er sikre på at få laks til aften.

Det er lakseår. Der findes 5 forskellige laks, så vi ved ikke endnu hvilken en vi skal have. Men den er sikkert god.

 

Vi bor lige ud til vandet, men med vinduer til gården. Men så bor vi i hovedhuset, så vi kan bare kravle i seng uden at skulle udenfor.

 

Vi var lige nede på bådebroen, hvor en sæl eller søløve stak snuden og og viftede med halen. Vi håber at få flere at se i morgen.

Ha det godt.

KH Tom og Lilian

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd