Mig: ”Hvordan skal man komme hjem og fungere normalt efter 6 mdr.?Jeg snakker før jeg tænker og ja, der er jo stort set ikke andre end dig og mig24 timer i døgnet, vi snakker om ligegyldige ting og det er stadig sjovt…. Jeg trorjeg bliver sindssyg af det her…” - udpluk for en Tara-Tinne samtale

Min største frygt ved at tage til Kina var isolationen. Jeger født og opvokset midt i København, vant til og næsten afhængig af at havemennesker omkring mig og ikke mindst at snakke! At skulle til en lille by med70.000 indbyggere hvor måske 50 samlet snakker engelsk virkede en smuleskræmmende. Isolationen er det mindste problem – i det hele taget har jeg ikkesærligt mange problemer her og isolationen er det, der gør det hele fedt, detder får mig næsten til at mig fri.

Da jeg lige var kommet på højskole i Hillerød var der mangenye indtryk og mange nye mennesker. Nogle skilte sig ud fra starten og varlette at huske – både negativt og positivt. Hver aften lå mig og min roomateMaria og gennemgik vores førstehåndsindtryk. Hvem er ”potentielle” vennerf.eks. Engang imellem ville Maria sige ”hende fra Ærø virker da også meget sød”og jeg skulle lige gennemgå et par stykker før jeg huskede ”nååå ja, det erhende med håret”. Hvilket er ret så ironisk, da man, når man lærer Tara atkende hurtigt finder ud af, at det er et kendetegn hun plejer godt og grundigt.Førstehåndsindtrykket var en lidt stille, lidt ydmyg, men tilbagelænet øbo med…ja pænt hår!”. Eller som nogle af os blev enige om; ”hård udenpå blød inden i” –tror dog at det vi mente egentlig var ”still waters run deep” og det passersådan set stadig meget godt. Der blev hurtigt lavet grupperinger og kliker oghurtigt var vi et firkløver, hvor snakken gik heftigt da vi er tre, der snakkeromtrent lige meget. Og Tara var ikke en af dem! Tara boede alene og virkede tiltider som en enspænder, men jeg gav ikke så let op og fandt hurtigt ud af atvejen til bl.a. Tara er gennem – ØL. En dag havde jeg været nede Brugsen ogkøbe 6 Tuborg Classic efter at Maria og jeg havde haft en af vores ophededepolitiske diskussioner. Meget lig mig og Maria, meget ulig Tara. Jeg gik ikkeind på mit værelse, men bankede i stedet på hos Tara. Og på Grundtvigs var deren hems, en dejlig en af slagsen og den havde Tara. Netop da jeg bankede på varTara i et sentimentalt humør og færd med at nyde en øl og skrive i sin dagbog.Et bedre tidspunkt kunne jeg vist ikke have valgt. Hemsen var chill, snakkenevar dybe og øllene mange – det var gode tider.

Da jeg startede på Grundtvigs var det bare for at slippe for2 mdr. fultidsarbejde inden jeg skulle det som var planen – nemlig Cape Town.Jeg var ikke i tvivl, for jeg havde planlagt det og forberedt mig og det hele.Det var så lige indtil min far og storebror begynder på deres belærende ”Tinnehvad med Kina, det er fremtiden”. Jeg vidste på det tidspunkt godt at Tarahavde en idé om tage til Kina og redde pandaer, men ulig mig og meget lig hendeselv havde hun ikke en sådan ”rigtig” plan. Tara blev hooket op medLøgumkloster og rejsekoordinator Ida efter hun endelig får taget sig sammen tilat ringe og blot to dage efter jeg har fortalt hende om det, har Tara besluttetsig for at tage til Kina med LK. Meget lig Tara meget ulig mig.

Jeg blev langsomt i tvivl. Kina eller Cape Town. Mineargumenter var svingende. Og selvom vi da var blevet gode venner, var jeg ikkehelt sikker på om enspænderen Tara ville have den højtråbende københavner somjeg er med som rejsemakker. Jeg tog dog endelig en beslutning – for hvornår fårman lige muligheden for at komme til Kina og så kan man jo også prøve det dermed at være lærer. Og så var der ingen tvivl om at Kina med Tara villeblive—Chill..

Cirka et halvt år er gået siden jeg tog beslutningen om atkomme til Kina. Og det har jeg lært en del af: Enspænderen Tara har mere ellermindre frivilligt blevet til en fremragende roomate! Hun har foldet sig ud på KTVog kan faktisk alt fra Pussycat dolls til Avril Lavigne skræmmende udenad.Hendes ego er på ingen måde mindre end mit, hun flasher det bare ikke for hvemsom helst. Dog har hun inden hun tog af sted gjort det til sin mission at fåmit lidt højrøvede københavner ego nedbrudt – mere eller mindre mislykket. Huner om muligt endnu mere ”hende med håret”, da hun er ekstremt fokuseret påhendes lokker (det er omtrent lige så vigtigt for hende som dyrs ve og vel - ogdet siger bare lidt). Da vi roder rimelig meget begge to er det ikke nogetproblem. Hun snakker ikke nær så meget som mig og kommerforhåbentlig/sandsynligvis aldrig til det. Når jeg som jeg sædvanlig plaprer løsom ligegyldige ting, siger Tara bare at jeg skal holde min kæft eller sukker afmig. Vi diskuterer ofte og højlydt, men på en eller anden mærkelig måde blivervi altid enige om at være næsten enige lige inden en af os – oftest mig - erved at kamme over. Jeg har endnu ikke haft rigtig hjemve og vi får på en elleranden mærkelig måde tiden til at gå uden at snakke med andre end vores eleverog  Maiken og Laila i weekenderne. Jegsavner da Grundtvigs til tider, men en stor del af Grundtvigs var hemsen og desnakke vi havde der og det er underligt at tænkte på, at Tara og jeg sidder ethalvt år efter på et hotelværelse i Dandong og har den samme diskussion som vihavde dengang på hemsen. Hvornår finder man ud af, at man ikke er den bedste iverden? Specielt når ens forældre så sødt har prøvet at overbevise en om dettei 19 år.

Det skulle vist have været en travellog om Tara, men nu komdet vist også lidt til at handle om mig. Måske er det bare pga. mit ekstremtstore københavner ego…. ;)