I sidste uge var vi til middag med alle engelsk lærerne,ca. 16-stykker. Det var åbenbart os, der inviterede, så vi endte med regningen.Så er det godt man er i Kina. 600 yan (ca. 450 kr) for hele herligheden. Vi fik”traditional food”, det syntes Ms. Wong ville være hyggeligt. Så der var tofu,hønsefødder, fisk, hvid gullerød og alt muligt mærkeligt. Men det smagte fint!Halvdelen af tiden sidder de kvindelige engelsklærere ved mit bord og fniser ogsnakker om en gymnastiklærer, der åbenbart er meget ”handsome”. Det skal sålige siges at de er sidst i tyverne. Ellers snakkede vi om hudfarve – her erder blegemiddel i mange cremer osv. fordi de gerne vil være lysere. Så jegsagde de skulle komme til Danmark, der vil vi gerne være mørkere (sagde såikke, at kineser måske ikke lige er idealet, men nærmere en hudtone ala JLo ;).Det resulteret i et kram og en meget glad lærer, der gerne ville være minsøster. Derudover erfarede jeg, at det at snakke højt og løssluppent er nogetkineserne kan lide! Jeg ved dog ikke om det er et kompliment, når en kineserfortæller en, at man ville være en god ”leader in government” og har en god humor.

Ellers fik jeg et family name af Mr. Tsseeeeeee. Indtilvidere har jeg bare haft LiLi. Han gav mig navnet Qin efter en eller andenkejser, der var både powerful og clever. Tara fik et eller andet navn, derbetød field (=beautiful). Tara var vist ikke helt tilfreds med sit navn. Så davi kom hjem slog hun lige Qin-kejseren op og det var –den mest effektive kejser nogensinde – men vist også en afde mest brutale (mildt sagt). Hvilket hurtigt led til en ophedet diskussion omkrig, blod på hænderne, beslutningstagere, magt og andet over nogle øl. Igenblev vi vist enige om at have lidt forskellige holdninger lige på det punkt. Menså længe vi kan blive enige om at være enige eller uenige…. så er det fint. Nårman sådan er sammen hele tiden, er det også meget godt, at der kommer lidtophedede diskussioner engang imellem.

Vi har fået et par kinesiske venner og ser også Laila ogMaiken i weekenderne og indimellem en hverdag. Men ellers er det mig og Tara,hvilket til tider gør det svært for mig at huske hvad jeg har sagt, hvad jegsiger og hvad jeg tænker… det lyder forvirrende, men det er det også, så lad osbare sige, at Tara hører på en del dumme spørgsmål og sådan.

I lørdags var vi på restaurant for at drukne Taras sorgerover, at hun ikke kunne være hjemme i påsken, når alle kommer hjem til Ærø. Detlykkedes. Og mig og Tara havde endnu en herlig snak om hendes navn, der vist ogsåbetyder tårn (okay, indrømmet – tårn og mark er heller ikke det mest heldige).Men som sædvanlig prøver jeg at overbevise hende om kvaliteten i hendes navn - atet tårn er viljefast. Det var hun så også for hun gav mig aldrig ret, eller detgjorde hun jo så egentlig. Forvirret?? Det var jeg også! Jeg har lagt en videoind...