Hej igen!
Så er vi kommet til Huanren. Tara har kommet til at lægge sine beretninger på min log, men hun bruger sin egen nu, så hvis i er ekstra nysgerrige kan i gå ind på www.travellog.dk/tara ! Der er vist også nogle billeder, som jeg ikke har lagt ind.

Der er sket rimelig meget den sidste uge, så det kommer i små bidder.

Nu er vi ankommet til Huanren, 70.000 indbyggere – en bymidt i ingenting føles det lidt som om, da vi kørte 5 timer fra Shenyang påhullede veje med en sindssyg chauffør for at komme hertil. Der er vist et parmillioner indbyggere i hele ”county’et”.

Første aften blev vi kørt direkte til et finthotel/restaurant på hovedgaden. Der sad fem kinesere og ventede på os. Vi vardødtrætte efter en lang køretur og de snakkede frem og tilbage på kinesisk,indtil de viste os ned i et privat rum. De spiser ikke middag som i Danmarkhernede. Man sidder rundt om et stort rundt bord med en drejeplade i midten,der kommer masser af retter på bordet og selv har man en lille underkop. Såtager man ellers fra den ret man vil have, det er meget socialt, men man skalvænne sig til ikke at have sin ”egen” mad. Der kom både øl og kinesisk snaps påbordet. De drikker og ryger som svin og begge ting giver status. De rygeroveralt, inden maden, under maden, efter maden. Vi var ti til spisning. Mr.Xiao , 2. Leader på vores skole (No. 1 school), Mr. Lin (og lærer på den andenskole (Voc. School), Ms. Dong el Wong!? – lærer på den anden skole og tre højeherrer, der vist nok var skolelærere og camm’rad – altså et eller andetindenfor partiet. Han lignede også Mao med sit salige smil, flotte glat isse ogsmå røde kinder. De tre høje herrer holdt taler for os (på kinesisk, Mr. Linoversatte). Indimellem pegede de f.eks. på Tara og sagde på kinesisk ”du erBEDST til at spise med pinde”. At bunde og heavysmoke giver mega streetcredit.Hele tiden bliver der skålet, og gambei’et (bundet) – deres øl er 3,6%, 65 el66 cl. afhængig af mærke og deres glas er 2 til 6 tåre store afhængig af om deter Maiken eller mig og Tara der bunder det! Og de er særdeles udmærkede! Nå, mende der herrer bestilte bare mere og mere øl, man skal bare råbe fuymar el sådannoget og så kommer der en lille tjener trippende med øl. Uhhha……

Samtalen gik meget på dansk og kinesisk. Deres engelske ermeget begrænset og selv Mr. Xiao der har undervist i engelsk i tyve år har etmeget begrænset ordforråd. Tara og mig har nu spottet at man kan se på deresnik om de har forstået hvad man siger. Lille nik og ”ok” = forstået, stort nikog ”ok” = aner ikke hvad vi snakker om. I starten (og til dels stadigvæk) erdet virkelig svært at forstå deres engelsk. Efter de prøver at forklare sigfemte gang, bliver samtalen oftest:

Kineser:bla bla bla food… nigga nigga…… huanren like?

Tinne (til Tara): forstår du hvad han siger?

Tara: Nej, men bare smil og nik, smil Tinne.

Tinne (tilkineser): okay, yes very nice…….. øhhhh its beautiful here….. with themountains and all

*den mest brugte vending I Kina er uden tvivl Nigganigga. De siger det som små tics, hele tiden! Det lyder lidt som om de stammer.Eks. ”Nigga nigga, glad you come nigga, we good nigga nigga friends nigga”. Viprøvede at finde ud af hvad det betød og vi kom frem til det var noget alathat… eller….

Det var vist det for denne gang. Næste afsnit byder på: vækket med tømmermænd af 2700 elever, der laver morgengymnastik ude foran ens vindue (se video!), Maikens fødselsdag, bytur og hoppende dansegulv, eleverne, lærerværelset og iagttagelser af dette underlige folkefærd.

Kh Tinne