14 gange har jeg i ca. 40 min (det er ca. 9 timer i alt!) vist powerpointshow over mit liv, bedt dem om at skrive ned, hvad de gerne vil lave i mine timer, bedt dem præsentere sig selv, sunget eller afspillet danske sange og prøvet at holde styr på 65 elever!

Halvdelen af mine 14 klasser er grade one, hvilket svarer til 1.g derhjemme. De er søde, interesserede og bare i det hele taget rigtig kære. Man kan mærke de ser meget op til en, at det er nyt og spændende for dem, at møde en rigtig foreigner og selvom de da snakker lidt i krogene, er de for det meste stille hvis man tysser på dem. Nogle klasser rejser sig op når man kommer ind, råber i kor ”goodmorning teacher”, hvorefter jeg lidt akavet siger ”hallo it’s okay, you can sit down”, hvilket de ikke helt forstår indtil en elev hvisker højt ”sit down” og de alle sætter sig ned i et splitsekund. De er snakkesalige, men det meste er på engelsk, hvilket er dejligt. Nogle begynder endda at tysse kraftigt på hinanden, når der kommer lidt for meget larm, når jeg snakker, hvilket må være enhver lærers drøm. I det hele taget giver grade one mig lyst til at undervise på trods af, at det da kan være hårdt med 4*40 min. undervisning med 5 min. pause i hver. Nu er min stemme heldigvis øvet…

De skriver de kæreste ting på de små sedler jeg giver dem. ”you have very beautiful hands”, ”i dont understand what you said, but it was very interesting”, ”you can say anything you like in our lessons, we like you and we want to be your friend”, ”we want to see you dance and sing in class”, “you have beautifull blue eyes and yellow hair”, “can you help me find wife in Denmark”.

Nogle stiller spørgsmål til Danmark og til mig. Èn elev i anden grade elite spurgte om jeg havde en kæreste, eller om jeg havde planlagt at få en kæreste evt. i deres klasse. Der måtte jeg så sige at jeg ingen planer havde lagt. De er ret så interesserede i om man har en kæreste, et par har endda råbt ”is it your husband?”, da jeg viste billeder af Christian. (Ellers råber de bare ”handsome” og ”very cool”, når Christian dukker op på min powerpoint med vind i håret og solbriller – nøje udvalgt billede:) En anden dreng i grade one spurgte hvorfor jeg ikke havde en kæreste, da jeg var beautiful (nåhhr bonuspoint til lille kinøjser), jeg spurgte så ham, hvorfor han ikke havde en og han sagde : ”because i’m ugly”. Og hvad siger man så lige til en lille tyk kinøjser med dun-skæg og briller, der kigger på en med små kinøjser øjne og siger at han er grim, fordi det siger alle de andre til ham!? Det må jeg lige have fundet ud af, for jeg har på fornemmelsen af, at det ikke er første gang jeg hører det. Der er virkelig mange, der ikke har et særligt godt selvværd, er generte og indelukkede. I det hele taget er de hårde mod hinanden, det er tydeligt hvem der er sej (arrogant) og hvem der ikke er. Og dem i toppen holder sig ikke tilbage for at udnytte deres position! Jeg ved godt at det er sådan det kinesiske skolesystem er opbygget i hierarki og at den stærkeste vinder og sådan er det! Men det er virkelig ikke et kønt syn.

Èn spurgte hvad tidsplanen var i en dansk skole og jeg sagde at man ville nok gå i skole kl 8 og komme hjem kl 17. I skulle have set deres ansigter, da alle sukkede i kor. Jeg prøvede dog efterfølgende at fortælle at vi så havde mange lektier og at det var svært at sammenligne de to skolesystemer. De har det hårdt, det ved jeg godt og det ved de også. Men der er ingen grund til at gnide salt i såret, jeg er her for at prøve at undervise på en mere fri måde, hvilket jeg også tror vil kunne fungere godt – i de fleste klasser.

2. grade er så en anden historie. Med undtagelse af de to elite klasser. Der er da bestemt nogle søde elever i grade two, men de bliver bare ofte tromlet ned af de smarte/arrogante og de har overhoved ikke samme disciplin og interesse som grade one. Det er som om at de har prøvet at have en foreign teacher og nu håber/tror at de bare kan slappe af, joke og gerne se film i alle mine timer. Jeg havde lyst til at sige til nogle af dem: ”tro mig, hvis der er noget jeg har lyst til er det, at sætte en film på i alle jeres timer”.

Nogle klasser er direkte uudholdelige, elever rejser sig op, råber op på kinesisk, laver jokes og griner konstant. Det er nogenlunde både Taras, Maikens, Lailas og min oplevelse af mange grade two’s, så mig og tara snakker nok med vores kontaktperson ms. Wong en af dagene om hvad vi kan gøre. Jeg har det bare lidt dårligt med det, for vi var inde og overvære den absolut værste grade two klasse med ms. Wong, de råbte og skreg, skubbede til hinanden og var fuldstændig ligeglade med Ms. Wong, der stod og læste test-resultater op. Hvad gjorde ms. Wong? Absolut ingenting! Mig og tara sad fuldstændig chokerede. Det er så min klasse hver torsdag eftermiddag, og det gik omtrent på samme måde i min time, bortset fra at jeg rent faktisk satte dem på plads. Men så tier de stille i et kort øjeblik, når man skærper tonen og fortæller dem at de 1. skal række hånden op, 2. først må snakke, når jeg peger på dem, 3. bliver nødt til at snakke engelsk, selvom det er svært, da jeg ikke forstår kinesisk. Kort efter kan man høre en lille hvisken i det ene hjørne, så et andet hjørne og til sidst blusser det op og kolliderer i at en af klassens mange klovne råber noget tilsyneladende sjovt på kinesisk. Èn fra den klasse skrev endda at han ville ”wait, wait, wait until this lesson is over”. Så er det at ens medlidenhed langsomt forsvinder….

Det er trættende i længden at tysse på dem og bede dem tie stille. Men med 65 elever i en klasse, hvoraf måske 40 hvisker, snakker, griner er det nødvendigt konstant at være på vagt.

Min sidste klasse i morges kl 7.30 (!) var en grade two, der snakkede en del i munden på hinanden mens jeg snakkede. Det endte med at to-tre skrev, at de gerne ville have at jeg skulle smile mere og ikke være så strict. Jeg forklarede dem, at jeg gerne ville have nogle sjove timer, hvor vi kan lære noget og samtidig være afslappede, men det også krævede at alle 65 ikke snakkede i munden på hinanden hele tiden. Så var de stille i 5.min indtil… men nu får vi at se, det kan være det hjælper, når man kommer rigtig i gang med undervisningen. Jeg tror desværre bare, at nogle af dem regner med at de kan gøre hvad de vil dvs. snakke i munden på hinanden, mens jeg lærer dem engelsk på en ”sjov” og ”afslappende” måde. Jeg var oppe kl 6.15 i morges, troede det var kl 7 jeg skulle have time, men det var først 7.30, så jeg sad lidt på lærerværelset og læste nyheder imens jeg hørte et par klask på gangen, der var en dreng, der blev tildelt et par lussinger af den søde lærer ms. ”young lady”. Man vænner sig ikke til lyden, men det er lige før man selv får lyst til at bruge de midler. Nu skal Tara over at have to grade one klasser, mens jeg har fri resten af dagen og så er det ellers weekend. Hvilket jeg også trænger til! Nu skal vi bare finde på noget spændende til i næste uge, som vi kan gentage 14*40 min. og så ellers håbe på at vi både vha. straf og opmuntring kan få tæmmet de værste anden grades. Hvis det går helt galt må jeg snakke med lærerne om at smide nogle af de værste elever ud. Så langt håber jeg ikke det kommer, men jeg hverken kan eller vil rydde op i det værste fra det kinesiske skolesystem.

På en god dag er jeg optimistisk og glad, får lyst til at lære eleverne at kende. På en dårlig dag er det svært at lade være med at tænke, hvorfor man dog udsætter sig selv for 40 min. tortur gang på gang på gang – frivilligt vel at mærke. Men med mindre de tidligere volontører har indgået i en konspiration med Løgumkloster Højskole, så skal det nok blive godt…

De gode øjeblikke er mange: en gammel kiosk dame, der prøver at forklare en, at man har store smukke øjne. Et blik fra vores altan ud over solnedgang og bjerge. Et måltid, der næsten smager som det ville smage i Danmark. En tur med en cykeltaxa, der kører en i modsat retning af hvor man ville hen og der er intet at gøre, da vi på ingen måde forstår hinanden. Tara der ”ja ja Tinne, hvis du syntes det”, når jeg spørger hende om et eller andet hun tydeligvis er bedøvende ligeglad med. De 2700 elever der laver morgengymnastik i takt og minder en om, at man er i Kina og at det nogen gange er fuldstændigt surrealistisk!? Middag med Maiken og Laila og Jay Chou på tv’et (kinas svar på et mix af Justin Timberlake, Usher og Nik&Jay). Introlyden til CSI og mig og tara, der ivrigt synger med. En mail hjemmefra, der varmer, men også bekræfter en i, at det er rigtigt at man tog til Huanren, selvom det har sine udfordringer…

Kærlig Hilsen Tinne

Det blev en lang smøre, men den har også været længe undervejs… Tara siger at det jo ikke er så spændende at læse, hvis jeg skriver for tit… ved ikke om det er fordi hun ikke har fået skrevet så meget selv, men okay hun har jo nok lidt ret… ja det har hun faktisk tit…