Så er der efterhånden gået endnu en uge, vores weekend har Tara (www.travellog.dk/tara) beskrevet meget godt, vi hyggede, men arbejdede rimelig hårdt søndag. Tara slog sig selv i hovedet med en tom cola flaske og jeg var ved at gå i spåner – vi sad 6-7 timer foran computeren for at lave en lille 6-7 min.video om Danmark. Efter vi viser filmen skal alle elever så skrive et ord på tavlen, som beskriver hvad Kina er kendt for, vi spørger så ind til en del af ordene og efterfølgende har vi en quiz om Danmark. Det skulle så meget gerne tage 40 min. Det gør det da også næsten og nogle gange når vi ikke det hele. Videoen var besværet værd, det giver en ca. 10 min. ”gratis” tid i hver time (inkl. comp.problemer og lidt intgroduktion). Det er straks sværere når de selv skal snakke, mange har ikke selvstændighed og selvsikkerhed nok til selv at snakke, så når jeg spørger ind til ”spring festival” f.eks. sidder folk og snakker på kryds og tværs og råber op. Ofte peger jeg på ordet spring festival og spørger ”who wrote that” – eleverne råber så i kor det kinesiske ord for spring festival, jeg råber så igen ”who wrote that” lidt tydeligere, de gentager endnu tydeligere på kinesisk som om jeg er dum og jeg spørger endelig ”whooooo wroooote thaaat” meget langsomt og tydelig til de pludselig forstår.

De har ingen forståelse for at række hånden op, når nogle søde elever prøver på det, sidder de bare og råber op – MED en hånd i vejret J Efter lidt bla bla snak, et par spørgsmål de ikke forstår, et par elever der er ved at få et nervesammenbrud og konstant smålarm kan man endelig gå til quiz’en. 18 spørgsmål om Danmark som – de elever der var opmærksomme på videoen – kan svare på. De fleste klasser er ret ivrige og interesserede (competition – det ved de da hvad er!), de er delt i to hold og klarer det nogenlunde at lade det andet hold svare. Man kan mærke at det er sådan noget, de gerne vil lave. Jeg vil også virkelig gerne lave noget, som de syntes er sjovt, men støjniveauet er bare lidt for højt…

Vi snakkede med ms. Wong om det, hun sagde at de fleste nyuddannede lærere ikke fik 2. grade, da de ikke kunne holde til det psykisk. Hun plejede at råbe, men som hun siger virker det ikke. Det var så et konstruktivt kinesisk løsningsforslag! Vi har dog snakket med hende om at tage noget af deres undervisningsmateriale frem i anden grade timerne, da det kan få dem til at lytte mere efter, hvis de kan bruge det til eksamen. Alt går op i prøver og tests og der er ikke noget rigtigt fag, der hedder ”mundtlig engelsk”.

Altså vi kommer igennem det, engang imellem er undervisningen sjov – for det meste er det desværre en lettelse, når det er overstået.

Det er i det hele taget meget op og ned. Mandag var en dejlig dag, havde tre klasser, hvoraf to var anden grade. Det gik fint, var næsten sjovt. Efterfølgende gik jeg en tur ned til byen, Tara blev hjemme, jeg hørte musik, solen skinnede og alle smiler til en, jeg fik shoppet lidt, mødtes med Laila og Maiken og vi spillede kort og hyggede om aftenen. Vi fik endda rigtig kød, som vi havde fundet i en købmand – ellers har vi mest fået kylling. Tirsdag havde jeg fire grade one i træk, de skuffede mig lidt, da de larmede en del mere end i sidste uge. De rejser sig og råber ”good afternoon teacher” i starten af timen, men de snakker stadig på kryds og tværs, mens jeg prøver at høre hvad en af eleverne fortæller. De var dog rimelig interesserede, hvilket er det vigtigste…

Vi har også været til samtale med Mr. Xiao – udover lidt praktisk information fik vi også, hvad der vist er en lille skideballe. Efter Maikens fødselsdag for et par uger siden kom vi hjem ved 12 tiden – på en mandag (vi var vel at mærke ikke begyndt at undervise).

Mr. Xiao sagde: ”ohhh I almost forgot…. Nigga nigga… maybe about 10 days ago you got home too late……”

Tinne: “but we had dinner and….”

Mr. Xiao: (kigger undrende på mig som om jeg er dum) “don’t understand… It’ safety first, remember, its for you”

Tinne og Tara “yes, we remember” (smiler og nikker)

Mr. Xiao: “Safety very important, most important thing. Not for me, not for you, its for the school its for the leader… its for the party – its for CHINA!”

Okay – man sidder på en skole I Kina, der mest af alt minder om en krydsning af mit gamle gymnasie og en militær bootcamp. Overfor sidder viceinspektøren, der har været engelsklærer i 20 år, men ikke forstår hvad en vaskemaskine er, som på ingen måde lytter til hvad man siger og fortæller en, at det ikke er for hans skyld at vi skal være hjemme kl 20 eller 21 på en hverdag – neej det er heller ikke for vores skyld – det er simpelthen for Kinas skyld! Vi smiler og nikker som vi plejer, mens man samtidig ser det total skræmmende og groteske i situationen. The leader is watching us! Tara nægter at tro, at han kan være så …. langt ude !? i virkeligheden, men at hans manglende engelsk evner spiller ind. Det er dog som om den ineffektive lederform og autoriteten som lederne besidder er en del af, at alle makker ret og systemet kører rundt.

Al magt går oppefra og ned i det her samfund. Al information går nedefra og op. (Her gik man og troede, at man havde en ved i den smilende dørmand og så sladrer han til lederen så snart to søde danskere kravler over gitteret….  :)

Skolelederne her kører rundt i kæmpe biler, imens nogle står og sælger æg for at overleve. Eleverne står op kl. 5.20 og går i skole og kommer hjem igen kl 22 – stort set ingen kan lide at gå i skole og få kan stå ved overfor det enorme gruppepres der er. De fleste engelsklærere kan ikke engelsk. De lærere der har respekt har det oftest fordi de er ”very strict” dvs. eleverne er bange for dem. Idrætstimer foregår ofte synkront og i takt.

Jeg ville virkelig gerne lære mine elever om politik, ytringsfrihed og demokrati. Men hvis de endelig kunne tie stille, ville de fleste sandsynligvis ikke finde det interessant. Det er så langt fra deres hverdag og fra deres bekymringer. De tænker på hvornår de kan komme ud og spille basket og om de mon består eksamenerne. I Danmark tænker man på hvilken bluse, man skal have på til festen på fredag eller hvorfor der er nedskæringer i det nye finansforslag. Der er lysår til forskel.

Jeg skulle vist have skrevet i mandags, så havde jeg sikkert bare skrevet om solen, der skinnede, de smilende kinesere, den dejlige stemning i byen og de søde elever….

Glæder mig nu til det er weekend, der er vist kæmpe påskefest på Ærø, som Tara har neder på over hun ikke kan komme til. Så regner med vi skal have en øl og sidde og være lidt sentimentale. Jeg syntes det kunne være sjovt at finde en kristen kirke, men da ordet ”præst” i den kinesiske ordbog er ”teacher” ved jeg ikke lige hvor let det bliver.

Håber i har det godt.

Kh Tinne

ÆUUV forresten - vi har nu været i Kina i en måned. Hey tiden er alligevel gået stærkt! Selvom det ikke altid føles sådan..