Så er det vist ved at være tid til en lille opdatering her fra huanren. Der er ved at blive længere og længere tid mellem hver beretning og det er jeg da ked af, men som i nok har regnet ud så er det bare fordi at jeg har det ustyrlig godt herover/henne/oppe/nede… hva ved jeg?!

Lige nu er mig og Tinne midt i en yderst ”chill” weekend. Vi er begyndt at vise film til vores klasser hvilket betyder at vi ik behøves at finde på noget undervisning til næste uge. Planen var så at vi her i weekenden ville prøve at finde på noget alligevel så vi for en gangs skyld ville være lidt foran. Men Tinne lå syg her onsdag torsdag og som et forsøg på at være produktiv og ik savne mig alt for meget fandt hun på 3 ugers undervisning. Skal lige finpudses lidt, men udmærket arbejdet må man sige. Torsdag var hun stort set alene hele dagen, mens jeg fik ”bonded” med lærer og elever. Om morgenen havde jeg 3 timer, derefter var jeg over til english corner alene og bagefter skulle jeg over og ta 3 af tinnes timer. Nåede dog kun en før jeg blev shainghaiet af engelsk lærene som ville ha mig til at ”represent the english team” i en volleykamp og det ku jeg jo ik sige nej til. De har lidt den opfattelse at fordi jeg er så høj så må jeg da være god til en masse sport så som volley og basket. Tror lidt jeg fik modbevidst det efter den kamp. Det hold vi skulle spille mod dukkede aldrig op så i stedet spillede vi mod fem mandlige P.E. (physical education) lærere som ik har lavet andet hele deres liv end at spille volley og andre sports. Så needless to say fik vi tæsk. Men tror de hyggede sig yderst meget. Det hele forgik på kinøjsisk så jeg var lidt lost (viser sig så udmærket på de videoer de filmede under kampen hvor jeg enten står og piller ved mit hår, klapper eller kigger uforstående rundt på den alle sammen) Men det var da meget sjovt og tror jeg er blevet fast inventar på det engelske volleyhold. Det er ved at blive en helt stor dille det der volley. Alle eleverne kæmper om de 4 volleynet i deres frikvarter og dem som ik lige er så hurtige bruger badminton nettet eller står i en rundkreds. Hver gang man går frem eller tilbage fra en time bliver man stoppet for at spille lidt volley med eleverne. Det meste af tiden står man bare og kigger mens de springer rundt og en gang i mellem får man lov til at serve for det ka man da finde ud af?!

Undervisningen går stadig udmærket, og det er meget afslappende, men syntes lidt man mangler noget kontakt med eleverne mens man viser film. Er begyndt at mærke fremskridt med dem. Den første uge turde de knap nok stille sig op og sige deres eget navn og for et par uger siden stod jeg og diskuterede irakkrig og kvindeundertrykkelse med mange af dem. Det var godt nok på et meget sobert og lavt niveau, men stadig yderst imponerende. Der var ”skove” af hænder i nogle timer hvor der blev diskuteret på kryds og tværs og i andre timer var det mig der stod for skud og det fløj rundt med sætninger begyndende med ”no teacher i don’t agree with you because….” Fedt at opleve.
Vores englishcorner kører også på skinner og tinnes kreative mind for frit udspil (i næste uge skal vi vist sidde i rundkreds og fortælle om os selv… hehe) men det er blevet så godt at nogle af vores elever er begyndt at undskylde for at de ik kan komme selv om det er frivilligt. To af mine absolut ynglings elever, Jack og Hou Yang, er blevet fast inventar. I sidste uge kom Hou Yang og ville undskylde mange gange på vejne af Jack. Han ku ik komme fordi han skulle på hospitalet (viste sig at det var hans morfar som var blevet syg) Nårh. Men english corner er i hvert fald en dejlig afslappende måde at snakke med eleverne på. Der bliver sunget, skrevet digte om kærlighed og spillet skuespil.

Og til sidst bliver jeg lige nødt til at fortælle om min traumatiske oplevelse her i onsdags tror jeg det var. Jeg har jo siden jeg kom til Kina gået og blapret om at få et lille dyr af en eller anden art, men tinne har ik været helt med på den (hun tror alle dyr har et ønske om at angribe hende og rive hende til plukfisk) Men her i onsdags da mig og tinne sad og stenede fik jeg øje på et eller andet meget grøn bladligende udenfor vores vindue. Det viste sig så at være en nuttet lille buttet eksotisk grøn fugl. Den sad bare og gloede ind så jeg åbnede for at sige hej og lidt efter hoppede den selv ind af vinduet. (hvorefter tinne panisk flygtede til den anden ende af rummet) Jeg tog den så op og fodrede den og gav den noget mad hvorefter den lagde sig til at sove i min hånd. Nårh. Tinne kom efterhånden lidt til sig selv og gik med til at vi ku beholde den så hun lavede et imidlertidigt hjem til den i en lille kasse med mad, vand, et håndklæde til at putte sig i og et spejl så den ku underholde sig selv. Den så godt nok ik ud til at ha det helt optimalt, men troede bare der skulle lidt mad og hvile til og så var den så god som ny. Mens den lå og ”hyggede” sig gik vi over for at undervise og mens vi sad på læreværelset og stenede blev vi enige om at kalde den ”Chou Chou”. Men det var en kort fornøjselse for mig, for da vi kom hjem lå den helt stille og trak næsten ik vejret. (på vej op af trappen til lejligheden havde jeg sagt at hvis den lå og var død ville jeg smadre en eller anden. Noget af en forudsigelse hva?!) Var nødt til at ringe til min mor for at hun ku ”trøste” mig (hvilket hun gjorde ved at fortælle om alle de forfærdeligheder de gennemgår hjemme på ærø) og mens vi sad og snakkede klarede Chou Chou på en eller anden måde ved en sidste kraftanstrengelse at slå en kolbøtte og ånde ud på ryggen i dens vandskål. Ih altså…. Ka sq da heller ik finde ud af noget. Ka ik engang passe på en lille grøn fugl!!! Nu ligger den i en papkasse aka kiste og venter på at modtage en ordentlig begravelse.

Hov er vist også nødt til at fortælle om en anden lidt traumatisk oplevelse her i går. Jeg er blevet klippet af en kinøjserfrisør :S Det var ved at være rimelig tiltrængt for mig og har i lang tid gået og overvejet om man kunne få fløjet Maria fra Klip2 på Ærø til kina for at få ordnet hår og blive opdateret med det nyeste sladder fra øen. Det var selvfølgelig lidt langt ude, og da jeg er lidt pernitten omkring mit hår sendte jeg tinne ned til en frisør for ligesom at tjekke om de ku finde ud af det…. Det endte med et udmærket resultat, men jeg var stadig ik sikkert på at de ku finde ud af at klippe mig (det er jo ik hvem som helst som får lov til at røre ved mit hår) men efter et par dages gennemtænkning gik vi så derned igen. Og de smilede da vi kom ind og så fik jeg ellers vasket og klippet og det hele. Var rimelig nervøs for resultatet for at sige det mildt. Tinne sad ved siden af og blev næsten lige så nervøs bare af at kigge på mig. Frisøren var en yderst grundig mand (for grundt hvis du spørger mig) og da vi var ved at være færdige begyndte han at lege lidt (hvor tit får man som kinøjser frisør lov til at klippe to blondiner på en uge) så han lavede krøller og satte det og lavede flere krøller og satte det igen. Fik mig lidt til at ligne en puddel. Men som forventet blev det selvfølgelig alt for kort og slet ik som Maria plejer at gøre det så jeg gik og havde de obligatorisk par timers nederen på bagefter!!

Mig og Tinne har pt gang i den helt store ”bolle-bagnings-dag”. Eller det vil sige jeg har for Tinne har mistet lysten til at bage efter at hun lå syg. Udover at lave en masse undervisning, slog hun nemlig også tiden ihjel ved at bage en ustyrlig masse. Så jeg må hellere komme i gang med at ælte anden omgang boller….