Nu er det godt nok en uge siden vi kom hjem fra Shenyang, men det var sådan er succes at jeg lige bliver nødt til at skrive en lille beretning om det.
Vi tog af sted torsdag morgen i sidste uge da de små søde (aka vores elever) fik ferie.
Mig og tinne havde diskuteret længe om hvor vidt vi skulle tage af sted eller ej. Tinne ville gerne fordi hun trængte til at komme lidt væk, mens jeg egentlig helst ville blive i huanren fordi jeg ik rigtig var så glad for Shenyang sidste gang vi var der. Men så gik vi på kompromis og tinne lovede mig at hvis vi tog af sted skulle jeg nok få lov til at være lidt kulturelt og se det tempel som jeg havde ævlet om så længe.
Da vi ankom tjekkede vi ind på Holiday inn. Et rimelig nice hotel som lå lige i hjertet af byen.  Den store Mao statue og pladsen lå 2 min derfra, Shenyangs svar på strøget lige ude for døren og en Starbucks, McD og pizzahut lige om hjørnet.  Alt hva vi skulle bruge en spytklat væk.
Da vi havde tjekket ind skulle vi lige bruge 10-20 mine på at flippe ud over ham manden med hatten nede i receptionen som havde båret vores bagage, de to store BLØDE senge vi havde på værelset, mulighed for roomservice, badekaret og engelske kanaler på fjernsynet. Så meget luksus er vi ik lige vant til. Resten af dagen brugte vi på Pizzahut, Starbucks og på at vade rundt i byen for at lede efter en engelsk boghandel og da vi endelig fandt den var den selvfølgelig lukket. Efter det var vi rimelig udkørte og tog hjem på hotellet for at slappe lidt af. Vi fik set en masse engelske serie på fjernsynet og  fik bestilt den første omgang roomservice. En club sandwich med pommes frites og en ordentlig skål ketchup. Eller det vil sige JEG fik min første omgang roomservice. Tinne havde desværre erhvervet sig en mindre omgang diarre og ku ik rigitg koncentrere sig om andet end at gå på toilettet.

Næste morgen tog vi ud for at være kulturelle. Jeg havde lokket Tinne med ud til The North Tomb hvor en eller anden gammel kejser lå begravet. Selve graven lå midt inde i en stor park med træer og søer og det hele. Det var enormt hyggeligt. Gamle mænd som stod og fløj med drager mens deres koner sad over i skyggen og sang. Der var pardans, musik og små både som man kunne sejle i og det var mig og tinne selvfølgelig nødt til at prøve. Det vidste sig så at det nok kun var for små børn for da vi var kommet ned i båden begyndte den at spille sådan noget musik fra en gameboy eller sådan noget og der var en plastic pistol man kunne skyde de andre både med (som var fyldt med babyer og deres mødre), men det var nu meget sjovt alligevel. Når en kejser skal begraves så er det jo ik bare lige sådan en sten, men et helt tempel som var bygget op omkring den med massere af porte og forskellige afdelinger. Så det var faktisk meget spændende at se.
Senere på eftermiddagen kom Maiken og Laila så også til Shenyang og vi spiste fin middag på hotellet og bagefter gik vi ned på hotellet bar. Irske bar vel at mærke. Det var nok turens helt store højdepunkt. Der var fodbold på storskærm, live musik, dartspil og Carlsberg på fad (godt nok ik tuborg classic, men jeg overlever). Det var godt nok ik alt sammen fryd og gammen. Udover at spille dart (hvor jeg selvfølgelig vandt) brugte vi meget af aftenen på at væmmes ved alle de gamle grå forretnings folk med deres små kinøjsiske duller. Man har jo godt hørt at det er sådan det foregår, men så slemt havde jeg ik lige regnet med at det var. Nå, men noget af det mest nice ved at det er så billigt i Kina er at når man står der på Holday inn og nyder sin Carlsberg fad og lige pludselig bliver sulten tager man da bare en taxa ud til den nærmeste Mac D, køber en menu (for 12 kr) og kører hjem i taxaen igen og genoptager øldrikningen.
Næste morgen fik vi så morgenmad på sengen. Aftenen før havde vi udfyldt et kort med hva vi ville ha af morgenmad (alt fra æg og bacon, til musli med yoghurt, frugt og brød i alle mulige faconer), krydset af hva tid vi ville ha maden serveret og så blev den ellers bare trillet ind af døren, mens man ligger og slænger sig på dobbeltsengen. Alt for nice.
Nå, men da vi var færdige der (det tog sin tid skal lige siges for ih guder hvor jeg nød det) tog mig og tinne ud for at se Imperial Palace som er sådan en miniudgave af Den forbudte by i Beijing. Det var rigtig flot og lige den rigtige størrelse efter min smag. Den lå ude i udkanten af byen hvor byggestilen er mere præget af den kinøjsiske eller manchuriske, eller hva det nu hedder, stil. Der var nogle vildt flotte bygninger og brandbilstationen og banken lignede nærmest et tempel på ydersiden. 
Efterfølgende tog vi i Carrefour som er sådan et lidt vestligt supermarked og bagefter blev der shoppet men dog ik så meget som jeg først havde frygtet. Vi kunne ik rigtig holde varmen og alle de mennesker ud og da vi gik ind på Haagen daas for at få is stødte vi på en tysker som åbenbart arbejdede i kina som tog lysten fra os alle sammen. Han var rimelig halvgammel og slesk og havde en meget ung tolk med som han sad og pralede af og fortalte at hun var 20 år yngre end ham, mens han sad og tog på hende. Det var lige lidt for meget for os at klare så vi tog hjem og på den irske bar igen.
Næste dag var det tid til at ta hjem igen. Så efter en lille oprydning på hotellet og en tur til WallMart sad vi i bussen på vej hjem igen.
Det var en yderst udmærket tur og selv om vi blev sammenlignet med russere hele tiden, antastet af en dame i en kiosk som spurgte til vores ”sexual health” og fik brugt en del penge var det en succes og på busturen hjem ku man høre veltilfredse Tinne og mig synge henholdsvis ”Jeg vil bo på Vesterbo” og  ”Jeg har hjemme på Ærø.”