Kina rundt på en måned!!!
Så er vi tilbage i huanren efter omkring en måneds rundrejse i Kina. Det har været noget af en tur og vi har oplevet en hel del. Idiot som jeg er har jeg selvfølgelig ik fået skrevet dagbog eller noget i den stil mens vi var væk, men jeg vil prøve at gå  igennem rejsen by for by (er lige nødt til at advare på forhånd. Det ku godt gå hen og blive en meget omfattende og lang beretning den her….)

Beijing
Det første jeg gjorde på vores rejse da jeg trådte ud af bilen og ind på Shenyangs lufthavn var at tabe mit alt for dyre kamera så linsen blev slået en smule skæv. Ik den bedste måde at begynde vores rundrejse på, men ellers gik flyveturen godt og efter en helvedes masse bøvl med taxachaufførene i Beijing lufthavn ankom vi til samme hostel som vi boede på da vi først kom til Kina. Egentlig havde vi, eller jeg i hvert fald, ik særlig meget lyst til at være i Beijing igen. For mig er det bare et stort beskidt hul, men det var lidt en nødvendighed for vi skulle ha ordnet nogle ting med Yan (vores koordinator) og det hostel vi skal bo på under OL. Derudover fik vi også lidt tid til at se på nogle af de serværdigheder som vi ik nåede sidst pga dovenskab og sygdom. Vi tilbragte en halv dags tid ved Summerpalace (i 40 graders varme), gik lidt rundt i det muslimske kvarter og de gamle Hutonger, fik set Lama-templet og så selvfølgelig endnu et besøg på Hooters. Det sjoveste ved at se byen igen var nok at se hvor meget den har ændret sig her op til OL. Taxaerne var de mest tydelige. Selv om de stadig ik ku engelsk (who can blame them) til trods fra sidste gang hvor de lugtede, spyttede, røg og tog os ved næsen er de nu blevet helt renlige, venlige og endda udstyrret med taxameter. Som sagt syntes jeg stadig det er et stort hul, men man ka stadig se at der er blevet gjort en masse i hvert fald på overfladen for at gøre byen mere renlig. For eksempel er alle de store veje blevet udstyret med potteplanter med få meters mellemrum på begge sider af vejen?! Men et eller andet må de jo ha gjort rigtig for mener at jeg læste noget i China Daily her den anden dag om at Beijing havde levet op til de miljømæssige krav der var blevet stillet op til OL. (nu er de så i stedet begyndt at bakse med nogle sky-dimser som skal sørge for at der ik bliver regn under OL…. Ihvert fald ik under åbningsceremonien… de er skøre de kinøjsere)
Men efter kun et par dages tid i Beijing var det farvel til maiken og laila og videre til Shanghai for mig og Tinnes vedkommende.

Shanghai:

Shanghai var ik en af de helt store oplevelser. Overhovedet ik på grundt af byen for til forskel fra Beijing virkede den meget mere overskuelig og hyggelig, men jeg startede med at ligge mig lidt halv syg med ondt i halsen og brugte måske halvdelen af tiden vi havde i Shanghai på vores hostel i sengen med en bog og en spand the (Kamille the som her i Kina åbenbart er godt for ens balance?!?!) Derudover var byen også proppet med tiggere og børnetiggere specielt. Den første aften da vi lige var ankommet til byen efter 2 timer i bus fra lufthavnen og vi vadede rundt i byen og ledte efter vores hostel (tinne ville ik ta en taxa for hun skulle gøre sin mor stolt ved at bevise at hun godt ku bruge et kort) kom der lige pludselig 2 små piger hen til os og råbte ”hello hello hello” og nærmest tog os i hånden og klisterede sig op af os. Hvis det ik var fordi vi havde været så trætte så havde jeg nok givet dem alt hva jeg ejede, men alt jeg ville på det tidspunkt var bare at ligge mig ned i en seng så vi fik dem skubbet væk og flygtede over gaden. Man har det ustyrlig dårligt efter sådan en oplevelse, men som Tinne siger så ka man ik redde dem alle sammen.

Men novra hvor er det kedeligt bare og ligge og være syg og det føltes også lidt som spild af penge at bare ligge på et hostel i Shanghai. Så jeg fik tvunget mig selv undenfor et par gange (det hjalp heller ik så meget at det var 40 grader. Hver gang du gik udenfor en dør føltes det som at gå ind i en sauna. Bare man stod stille udenfor piplede sveden ned af en.) En af de første dage tog vi ned for at se på den obligatoriske ”The Bund”. Det var meget flot og sådan med udsigten og de gamle engelsk-lignende huse, men så var det altså heller ik bedre. Der var proppet med turister og mig og tinne var begge meget sultne…så det blev en kort fornøjelse.
Tinne havde snakket længe om alle de kunst museer hun gerne ville se i Shanghai, men pga mig og min hals nåede vi kun et. MOCA et meget lille museum og nu er kunst museer ik lige det mest fantastiske i min verden, men det var nu udmærket. Inden vi nåede så langt blev vi dog endnu engang shanghaiet af nogle svindlere. Denne gang slap vi dog fra dem før de fik snørret os for nogle penge. Vi gik rundt i parken lige ved siden af MOCA og lige pludselig kom der to kinøjsere hen til os og snakkede lystigt om alt mellem himmel og jord. Efter et stykke tid nævnte de et eller andet te-halløj et par gader derfra og før vi vidste af det var vi på vej derover. Da vi kom ind gik Tinne i baggear da hun så priserne på de små kopper te vi kunne få og fik os hurtigt ud derfra. Og Thank God for det. Jeg er nok lidt for naiv og godtroende når det kommer til kinøjsere. Jeg tror at de alle sammen er sådan nogle søde små nogle som aldrig kunne finde på at snyde en ”lao wei” (fremmed), men det må jeg indrømme at jeg har fået modbevidst mange gange på vores rundrejse. Det her var bare den første af slagsen.

 Om aftenen var vi så oppe i Oriental Pearl Tower som er et meget grimt TV-tårn tror jeg. Yderst grimt at se på, men det giver en flot udsigt over hele Shanghai. Vi tog derop om aftenen for at se alle lysene og samtidig var der også noget koncert lignende lige udenfor som vi sad og kiggede lidt på.
Den bedste dag i Shanghai var nok den dag hvor vi bare besluttede os for at gå en tur og vi forvildede os ind i sådan en gammel agtig bydel hvor der absolut ingen hvide mennesker var. Tror vi brugte 3 timer på bare at gå rundt og glo. Tinne var meget fascineret af deres små butikker med alt muligt småt tingel-tangel, jeg var mere ”fascineret” af hvor fattigt det så ud og hvor stor en forskel der var fra de højhuse man ku se i baggrunden og så til deres små ”huse”
De 4 dage gik en smule langsomt på grund af min hals, men så var det også videre med tog til Suzhou…

Suzhou

Suzhou ligger halvanden time i tog fra Shanghai og vi havde læst at det skulle være Kinas Venedi og vi glædede os til at komme lidt væk fra storbyen. Tog turen gik fint og vi fil vildt optur over hvor nice toget var. Før havde vi forestillet os at kinesiske toge var sådan nogle små overfyldte vogne der lugtede ustyrligt meget, men der var rummeligt og rent.
I Suzhou døjede jeg stadig en del med halsen så de første par dage brugte vi lidt meget tid på vores hostel. Men det gjorde ik så meget for det var et enormt hyggeligt lille kinøjsisk hostel med hund og gårdhave. Efter et par dage blev det lidt for meget med den hals. Jeg havde haft det i lidt over en uge og det var stadig ik gået væk så jeg begyndte at blive lidt bange for at det ville udvikle sig til min normale form for halsbetændelse hvor jeg ligger i en uge og ik ka spise og snakke. Så vi tog på hospitalet, men det var nu lettere sagt end gjort. Da vi kom derhen var alt selvfølgelig skrevet med kinøjser tegn så det tog os en times tid bare at finde den rigtige bygning og det var kun fordi der var nogle kinøjsere der ku en smule engelsk som forbarmede sig over os efter vi havde forvildet os ind på afdelingen for CT-scanning. Da vi endelig kom ind på den rigtige afdeling var det frokost pause….?!? Så der gik en time før der begyndte at ske noget. Mens vi sad og ventede kom der en pige som gik på universitetet hen og begyndte at snakke med os. Hun fortalte os at vi var nødt til at registrere os ellers ville vi ik komme ind. Og det var jo meget rart at vide for ellers ku vi ha siddet der og gloet i mange timer. (Pige fortalte også at hun var der for at få kigget på sit øre fordi at efter en soldat ville beskytte hende havde hun ik ku høre så godt…..?!?!? lyder meget skræmmende) Men efter jeg havde registreret mig gik det stærkt. 1 min efter stod mit navn på alle skærmene i hele bygningen og det var meget svært at overse for det var det eneste der ik stod med kinøjsertegn. Rummer var et åbent konsultation rum så man skulle holde sig til ellers var der en kinøjser der sneg sig foran. (kinøjserer har ingen forståelse for kø kultur) Det resulterede så også i at da jeg endelig kom til var det ik bare mig og lægen i rummet, men også 4 kinøjsere og en stresset Tinne som stod og kiggede mig dybt i halsen. Lægen kunne selvfølgelig ik snakke engelsk så efter hun havde kigget mig i halsen med et meget tvivlsomt tandlæge agtigt spejl fik hun sagt ”Not serious” hvorefter hun udskrev en recept på en helvedes masse piller. Helt seriøst der var nok omkring 200-300 piller i tre forskellige farver, faconer, størrelser og indpakning. Da jeg kom hjem opdagede jeg at der selvfølgelig ik var nogen engelsk instruktion selvom de på hospitalet havde forsikret mig om at der var. Så jeg skyndte mig at ringe hjem til moar og vi blev hurtige enige om at jeg bare skulle blive ved med at ta den pencilen som jeg havde fået at Tinnes mor og så gemme alt det andet som en souvenir. Tror nok at den dag var højde punktet i Suzhou. Sightseeing er meget sjovt, men det er først når man kommer lidt tættere på, så som et hospitalsbesøg eller et smut på politistationen (som vi oplevede senere på rejsen) at det bliver rigtig interessant.
Udover det brugte vi også en halv dag i en park med bamboo, søer og en pagoda med udsigt over byen hvor jeg selvfølgelig havde glemt at lade batteriet til kameraet op så det er der desværre ik nogle billeder af. En af de sidste dage i byen tog vi ud til en nærtliggende lille by, Tongli, med hyggelig kinøjser stemning og små floder igennem hele byen. Hyggeligt var det…. Men meget turistet. Ud over alle de små boder i byen var der også en masse museer. Et af dem var et sexmuseum og åbenbart et meget stort et som har rejst rundt i hele verden og som nu er det eneste af slagsen i Kina. Det måtte vi selvfølgelig se. Sq da sjovt at vi har været på det eneste sexmuseum i Kina.
Det var også i Suzhou at myggene kom frem. Og da de endelig kom, var det med fuld styrke. Tinne havde, efter bare første dag i byen 30 stik på hvert ben. (hun påstår at hun på et tidspunkt havde hele 50 på bare et ben?!?!?) Det resulterede i at vi på resten af turen brugte omkring halvdelen at tiden på myg. Alt lige fra at snakke om myg (hvilket tinne er ekstremt god til) til at lede efter myggebalsam og myggejagt ligefrem. I hvert fald fik vi brugt meget tid på de små bæster.

Nanjing:
Nanjing blev en kort fornøjselse. Vi havde kun 2 overnatninger der og ankom om aftenen og tog af sted om morgenen. Det eneste vi egentlig ville se i Nanjing var museet for Nanking massakren. Vi har vi vores haft noget om fordomme og da vi spurgte eleverne om deres fordomme om Japan gik de alle sammen nærmest i baggear og begyndte at kaste om sig med skændsler. Da vi spurgte hvorfor henviste de alle sammen til Nanking massakren hvor Japan indtog Nanjing og brutalt myrdede 300.000 mennesker. Vi havde i Shenyang set et lignende museum om Japanernes indtog i Shenyang, men det var meget mere rørende i Nanjing. Udenfor museet var der fyldt med store skræmmende skulpturer af hele og halve mennesker, store kors og kæmpe klodser. Inde i museet var der meget kold og nærmest uhyggeligt at gå rundt. Et af de første rum vi kom ind i var et kæmpe stort rum med alle ofrenes navne skrevet op og ned af væggene som man gik og læste (eller kiggede på i vores tilfælde for det var selvfølgelig kijsertegn) mens man i baggrunden kunne høre en kirkeklokken ringe. Meget skræmmende. Ellers var museet fyldt med lange beskrivelser, beretninger og billeder. Og det blev bare ved og ved og ved og ved… efter et par timer måtte vi bare gå hurtigt igennem resten af udstillingen for jeg fik det fysisk dårligt af at være derinde. Meget passede var det at da vi kom ud og skulle til at finde en taxa begyndte det at dyppe og lige i det sekund vi satte os ind i en taxa begyndte det at øse ned. Resten af dagen brugte vi på at spise og lede efter en biograf som havde en engelsk film hvilket vi selvfølgelig ik kunne så vi måtte bare tage hjem til hostellet og vente til vi skulle af sted næste dag mod Guilin.

Det bliver alt for denne gang…. Der er alt for meget at skrive om på en gang og i gider sikkert heller ik sidde og læse sådan en ordentlig smøre!! Vi har ik noget internet så man ved aldrig hvornår jeg ka få skrevet noget næste gang men no worries det kommer på et eller andet tidspunkt. vi var i 9 byer i alt så vi er ved at være halvejsJ